mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det vigtigste frirum

Nogle dage æder på en eller anden måde bare sig selv. På barsel, kan jeg – selvom jeg de fleste dage i virkeligheden ikke laver en fløjtende fis – ofte nærmest ikke følge med tiden. Jeg får ikke ringet til mine veninder, malet mine tånegle eller sågar kigget mig selv i spejlet. Til gengæld får jeg blogget. Stort set hver dag.

Mortilto.dk er blevet mit fristed. Det er her jeg tømmer mit hoved for tanker. Jeg lufter ud, griner, reflekterer og bliver inspireret. I virkeligheden tror jeg at bloggen her, kan tilskrives en ret stor del af den succes jeg har oplevet ved at blive mor for anden gang, fordi den har givet mig plads til mig og til grundig refleksion, som jeg tror, er noget af det mest vitale i moderskabet.

Derfor er det ikke afgørende for mig, hvor mange der læser med, for jeg ELSKER at blogge. Selvklart gør det mig alligevel til en glad lille solstråle, når I er mange som læser med – og særligt når jeg oven i købet hører eller læser, at I anbefaler Jeres venner og veninder også at læse med. Men I skal vide, at jeg også ville blogge, selvom jeg kun havde 10 læsere. Så længe der nogen, som vil læse, så længe vil jeg skrive. Jeg er vild med den søde forpligtelse jeg føler overfor Jer der læser med – den følelse hjælper mig til at huske at prioritere bloggen og dermed, med at prioritere tid til mig. Så tak for det og tak for Jer. Det er pissefedt at I er med og jeg er så glad for alt det I giver mig – det er mere end I aner.

Oven i hatten, er jeg lige blevet bedt om at være gæstetaler ved Ladywalk 2015 i Sønderborg. Gæstetaler! Det betyder jo, at der faktisk sidder nogen derude, som mener, at dét jeg har at sige, er værd at lytte til. I er da helt fjollede, hvor blev jeg stolt! Og en lillebitte smule bange; for hvordan pokker skal jeg så holde en tale, som lever op til, at den skal være værd at lytte til, for alle de tusindvis af tilstedeværende? Jeg vil jo gerne både sige noget klogt og være lidt sjov.

Det bliver helt vildt fedt og jeg har simpelthen den dejligste lille fornemmelse i maven, som fortæller mig, at jeg er på vej til et rigtig godt sted i mit liv.

IMG_9301

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Du er sku skøn-herlig! Elsker elsker elsker at du bare skriver lige ud af landevejen! Fortsæt endelig! Jeg læser troligt med

  2. Hej Cana
    Jeg synes det er en helt fantastisk blog du har dig her… elsker den måde du skriver på, og de emner du tager op. Jeg glæder mig hver dag til at der kommer et nyt indlæg 
    … Og den tale skal du nok klare!

  3. åh Cana! Jeg elsker din blog! Jeg har direkte link til at ligge på min hjemmeskærm !<3 det er helt katastrofalt hvis jeg ikke får set dine indlæg med det samme!!!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven