mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Vores hus er sat til salg!

hus1

Som jeg skrev om ved nytårstid, ville 2015 blive et år med masser af spændende udfordringer og forandringer. Det var oven i købet inden jeg vidste, at jeg 3 gode uger senere, ville være korthåret.

Selvom mit nye look er en kæmpe forandring for mig, så er det i det store perspektiv i virkeligheden fuldstændigt ligegyldigt.

Det største forandring håber min lille familie og jeg nemlig bliver, at vi flytter tilbage til København.

Vores enorme hus i Sønderjylland er netop sat til salg, for at jeg kan stile mod mine drømme. Drømme om at studere psykologi på Københavns Universitet, så jeg en dag ude i fremtiden, kan blive sådan rigtigt dygtig til det arbejde, som jeg elsker så meget.

Der er en hel masse usikre faktorer i spil; for eksempel aner jeg ikke, om jeg overhovedet kan komme ind på uddannelsen, som sidste år optog under 5 % af alle som søgte ind via kvote 2, som frøken lemfældig-drukmås-i-gymnasietiden er nødt til at søge ind via.

Jeg tror på det og min mand tror på mig. Derfor satser vi alle pengene på rød, sætter huset til salg og håber på at flytte tilbage til København i løbet af sommeren.

Det har været en megasvær beslutning at træffe, fordi vi er faldet så godt til her hvor vi bor. Vores naboer er nogle af de sødeste vi kunne tænke os at have, byen vi bor i har et supergodt sammenhold og jeg har en fornemmelse af at alle passer på alle. Huset taler for sig selv; det er et usædvanligt fantastisk hus og jeg elsker det.

Thomas og jeg er blevet genforelskede, i Sønderjylland og der er sket så meget godt i de år, vi har boet her. Alt sammen noget som er svært at flytte fra. Til gengæld flytter vi heldigvis til så meget andet og jeg er sikker på – nu hvor beslutningen er taget – at det er det helt rigtige.

Jeg glæder mig helt vildt til alt det spændende nye, som fremtiden byder på.

hus2 hus3

Salgssiden til vores hus kan findes HER

 

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (21)

  1. Stort tillykke med at I har taget den vilde beslutning! Det bliver da så spændende og ihhh hvor jeg håber, du får drømmen opfyldt med studiet!
    Jeg krydser fingre

  2. Jeg læser psykologi på SDU i Odense. Havde ligesom dig heller ikke snittet, men kom ind via kvote 2, da SDU har optagelsesprøver og ikke kun ser på ens papirer. Derudover optager SDU 25% på kvote 2, hvor flere andre universiteter kun optager 10% …
    Held og lykke med det hele. Håber du kommer ind. 🙂

  3. Hel og lykke – det bliver fantastisk og en spændende rejse. Med kærlighed i flyttekasserne – kan man klare store forandringer sammen!

  4. Spændende beslutning – og fedt! 🙂 vi flytter fra Kbh hjem til Sønderjylland til sommer. Det er en kæmpe beslutning at flytte, men man skal gøre det, der føles bedst 🙂

  5. Sej beslutning! Jeg kom ind på psykologi på KU via kvote 2 for nogle år siden, og er rigtig glad for det. Insitituttet er dog kontrollerende i særklasse, så du skal regne med mødepligt og stopprøver undervejs, hvilket er lig med en ret ufleksibel hverdag. Det skal dog ikke afholde nogen fra at studere verdens mest spændende fag!
    Jeg har hørt, at de i forhold til kvote 2-ansøgere lægger vægt på motivation, studie – og erhvervserfaring, samt kendskab til studiet generelt. Derudover skulle det ikke være noget minus hvis man interesserer sig for den naturvidenskabelige psykologi, såsom kognitionspsykologi og bioneuro. Sig til, hvis du har nogen spørgsmål, så prøver jeg gerne at hjælpe 🙂
    – Laura

    1. Du er da en stjerne, Laura! Tak!! Jeg vil megagerne have al det hjælp jeg overhovedet kan komme i nærheden af.
      KH Cana

      1. Vil bare lige råde dig til at tage en snak med en studievejleder fra selve studiet, de har tit den bedste insiderviden om optagelsesproceduren(hvis de er erfarne:))

  6. Et lille fif fra en psykologistuderende 🙂

    I Århus og Ålborg er snittet ikke lige så højt, så der er større chance for at blive optaget (også på kvote 2!).
    Jeg studerer i Århus og er rigtig glad for det. I forhold til beskrivelsen af KU længere oppe, er Århus noget mere afslappet. Vi har få fag med mødepligt og ingen stop-prøver andet end almindelige eksaminer ved semesterets ende 🙂

    Uanset hvad, så held og lykke med det hele!

  7. Hvor bliver det spændende! 🙂
    Hvornår er planen at du skal starte med at studere? Og hvornår forlader i det sønderjyske?
    – fra en sønderjysk læser, der selv står midt i flytteplaner;-)

    1. Megaspændende! Vi håber på at kunne flytte i løbet af sommeren, men der er lige nogle detaljer, som fx et hussalg, som gerne lige skulle falde på plads først 🙂
      Pøj pøj med flytningen til Jer!

  8. Wow, hvor er det hus lige lækkert! Tror da lige jeg skal vise manden de billeder af det hus, når han kommer hjem.
    Det er langt større end den lejlighed vi bor til leje i og endnu billigere! Vi bor pt i Odense, hvor vi begge studerer, men manden er færdig lige om lidt.
    Wow det er så lækkert! Det vil jeg sindsygt gerne se i virkeligheden. Så kommer boligdrømmene endnu tættere på 😉 – For vi vil vildt gerne have vores eget.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven