mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tv-optagelser til DR2 temalørdag

Så har DR2 endnu engang været forbi Broager, til de sidste optagelser til den tema-lørdag, som jeg har fået den ære at være en lillebitte del af.

Overordnet handler programmet om en kvinde på 30 år, som er i tvivl om hvorvidt hun ønsker at få børn eller ej. Min rolle har været at snakke med hende omkring min opfattelse af moderskabet, på godt og ondt.

(Hvis du har lyst kan du læse hvad jeg tidligere har skrevet om programmet her)

Inden hun og filmholdet kom i dag, var jeg vildt nervøs. Tænk nu hvis hun var en arrogant kost, som i virkeligheden bare syntes at børn var nogle beskidte og irriterende bæster?! Ej okay, jeg ved godt at jeg nogle gange har en temmelig livlig fantasi, men helt ærligt, det ville have været en knaldgodt tv-program med en sur overdressed diva og så mig. Mig som altid prædiker kærlighed – særligt kærlighed til sine børn.

Men ved I hvad? Hun var bare skide sød. Altså, sådan helt vildt sød. Og pæn. I ripped jeans og ro på.

Snakken flød og på en eller anden måde formåede vi at røre hinanden på tårekanalerne, så hvis de kære tv-tilrettelæggere vil det sådan, så kan det ende med at blive ren følelsesporno det program der.

Vi fik snakket frem og tilbage om livskriser, karriere, børn, blog, lykkefølelser og kærlighed – alt imens vi, nærmest på skift, legede med børnene, som gudskelov også var i festhumør. Det var en virkelig fin dag og jeg kan næsten ikke vente med at se optagelserne, som bliver sendt engang sidst i marts.

IMG_9221

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Det glæder jeg mig til at se!
    Hilsen en sønderjysk “arrogant” kost, som synes børn er beskidte og irriterende, og ikke selv skal nyde noget af den slags 😉

    1. Ha ha, uuuundskyld hvis du føler dig sat i bås, Cæcilie. Jeg er sikker på at du er megasød og på ingen måder arrogant, selvom du ikke er fan af børn. Jeg håber du var med på sarkasmen i indlægget 🙂
      God søndag,
      KH Cana

      1. Haha, er helt med på sarkasmen – man er vel fellow sønderjyde 😉
        Ikke desto mindre bliver det da interessant at se, om de ting du siger i udsendelsen måske endda kan få mig til at skifte holdning. Det ved man jo aldrig 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven