Om weekend, vejret, respekt og frygt.  

Siden fredag eftermiddag har vi buret os inde, imens først Dagmar og siden Egon har raseret landet og væltet nabolagets skraldespande og flagstænger.

Heldigvis er vi endnu engang sluppet for stormskader. Vores hus er sådan et, hvorfra man for alvor kan mærke naturen. Man kan se kilometervis ud over marker og vand fra vores store opholdsrum og de fire ovenlysvinduer lader både lyden og synet af de store haglbyer komme næsten helt indenfor. Det er superhyggeligt, synes jeg. Det er ret fantastisk i dén grad at kunne følge med i årstidernes og vejrets skift, imens vi sidder indenfor og hygger os med masser af stearinlys og ild i brændeovnene.

Vejret er noget af det vildeste vi har. Jeg forstår det ikke. Vejret og klimaet er uskyldigt og rent og alligevel så voldsomt og farligt. Det giver os fregner på næsen, våde gummistøvler og noget at snakke om. Det giver os afgrøder og hungersnød. Det redder vores liv og slår os ihjel.

Hvis der er noget jeg har respekt for her i verden, så er det vejret.

Hele den sidste uge har sat mange ting i perspektiv. Igen.

Mennesker er døde. Har slået hinanden ihjel. Det forstår jeg heller ikke. Som i slet ikke.

Mit hjerte græder for ofrene og alle de pårørende i Paris. For alle dem, som med en skudsalve har fået implementeret frygten som en fast del af hverdagen. For alle dem, som resten af livet vil have fået en mistro til fremmede mennesker.

Den slags har jeg – modsat vejret – ikke en skid respekt for, men hold kæft hvor kan det gøre mig bange.

Der er så meget der ikke giver mening, men det får mig til at give mine børn og min mand et ekstra kys – og dét er i det mindste også noget værd.

IMG_8886

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående, så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Jeg kan kun erklære mig enig i dine reflektioner. Vejret er en sær størrelse, og jeg har også stor respekt for det! Ligesom med havet – det bringer glæde, men samtidig kan det slå ihjel. Faktisk begynder jeg at “frygte” vejret mere, for det har ændret sig meget. Jeg kan ikke huske, vi nogensinde har haft så mange storme og oversvømmelser. Det får mig til at tænke mere over mit forbrug generelt. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige om Paris. Det har jeg skam. Det er bare svært at finde de rette ord for så forfærdelig en situation.

  2. Kan kun give dig ret.. Vejret får mig altid til at tænke over hvor meget verdenændrer sig – hvor store svin vi som mennesker egentlig er, og hvor meget vi egentlig skal til at passe på vores verden.. 🙂 Jeg ville faktisk til at skrive om det på min egen blog i aften 😉