mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om et interview til DR2 og en frygt for at være irriterende

IMG_8776

Så har DR2 været på besøg hos os i Broager og filme til en Tema-lørdag om til- og fravalg af børn.

Jeg er blevet bedt om at være med, fordi jeg (aktivt) har valgt at få børn – og elsker det.

Men det er godtnok et svært emne at begive sig ud i!

Jeg er i dag blevet interviewet, hvor jeg fx skulle svare på, hvad der er det bedste ved at have børn. Jeg har meget svært ved at sætte fingeren på hvad der er det allerbedste; der er jo så meget der er godt. Bedst tror jeg dog alligevel, er den ubetingede kærlighed. En kærlighed, som jeg ikke tror man finder andre steder end i relationen til sine børn. En kærlighed som – apropos mit indlæg HER – har gjort mig rigere.

Problemet med dét, er bare, at jeg forestiller mig at programmet i høj grad henvender sig til seere, som ikke har børn. Det vil altså sige mennesker, som (endnu) ikke har oplevet den kærlighed, jeg så fint taler om. Det betyder, tror jeg, at rigtig meget af det jeg siger, kommer til at virke som én stor floskel.

Man kan ikke beskrive kærligheden til sine børn. Den er større end noget andet i verden”

Ja, det er meget fint, men jeg havde sgu ikke selv købt den inden jeg fik børn. Jeg smilede, nikkede og tænkte af og til for mig selv, at dem med små børn, var nogle triste mennesker med kedelige liv.

Jeg forstod det ikke. Selvfølgelig, ved jeg nu.

Ligesom jeg heller ikke forventer at andre forstår det, bare fordi jeg siger det.

Det har givet mig en kæmpe præstationsangst. Jeg er pissebange for, at jeg kommer til at fremstå møgirriterende i det der tv-program. Som sådan én af de der irriterende mødre, som forsøger at overtale alle andre til at få børn, bare fordi de selv (i al deres kedelighed) åbenbart synes det er fedt – eller værre; fordi de vil have medsammensvorne i deres sørgelige tilværelse.

Indrømmet, jeg er på mange måder blevet kedeligere efter jeg har fået børn. Jeg går stort set aldrig i byen og er hjemme, med røven plantet solidt i divaen, stort set hver eneste aften. Det er i hvert fald kedeligere, hvis man spørger dem som ikke har børn. For mig, er det et aktivt valg. Jeg prioriterer mine børn og min familie højere, end jeg prioriterer de fleste sociale arrangementer. Det er dét der gør den kæmpestore forskel. Jeg er kedelig, fordi jeg gerne vil være det. Fordi jeg hellere vil være en god mor og en god kone. Det er noget af det, der gør mig en god mig.

I årene efter jeg havde født min store dreng, havde jeg et ret stort savn til ”mit gamle liv”. Jeg følte mig begrænset og indespærret.

Nu, efter at have fået vores andet barn, har jeg det ikke længere sådan. Jeg har nu forstået, at jeg selv bestemmer. Hvis jeg vil, kan jeg få andre til at passe mine børn. Det vil jeg ikke. Hvis jeg vil, kan jeg låse døren til badeværelset og tage timelange bade. Det vil jeg ikke.

Jeg vil mine børn.

Jeg elsker dem og de giver mig så meget, som jeg ikke kan få fra andre end lige netop dem.

Set fra mit synspunkt, er mit liv på ingen måder blevet hverken mere trist eller kedeligt, end det var før jeg fik børn. Det er forandret på godt og ondt, men det er mit ansvar hvordan jeg lever mit liv. Det er mine prioriteringer der afgør mine valg. Valg som jeg, før jeg fik børn, aldrig havde troet skulle blive mine. Men det blev de. Fordi det er dét jeg allerhelst vil.

Mit liv er hverken blevet bedre eller værre siden jeg har fået børn, men én ting er sikkert: jeg ville ikke bytte mine børn for noget i verden.

Faktisk tror jeg kun man kan fortryde de børn man ikke får. Lige netop dét, håber jeg kommer frem i programmet på en ordentlig måde – uden jeg virker alt for irriterende.

 

Kys fra Cana

Hvis du har lyst kan du følge med ved at trykke på nedenstående, så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Jeg er helt enig i dine pointer. Jeg forstod ikke kærlighed, før jeg blev mor. Det er helt ubeskriveligt. Jeg tror, at det vigtigste, når man skal forklare det, er, at bruge ‘jeg’ istedet for ‘man’. Så tager du/vi ejerskab for, at det er vores oplevelse. For den kan vi selvfølgelig ikke pådutte andre.

    Hvornår skal programmet sendes?

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

  2. Engang ville jeg ikke have børn! Nu har jeg 2 fantastiske børn
    Man ved ikke hvordan det er, før man får sine egne børn
    Er sikker på, at du fremstår helt fantastisk og glæder mig til at se programmet.

  3. Det jeg ofte oplever, er at andre ikke forstår mit/ mine valg ved at blive hjemme. Andre har nærmest ondt af mig – hvilket de jo virkelig ikke behøver. Nogle ser sig direkte sur på min mand i den tro at han ikke deltager i “pasningen” af vores unger, så jeg også kan få lov til at komme ud. De vil aldrig forstå det

  4. Hvor er det flot skrevet, jeg er meget enig i at det er svært at forklare glæden ved børn – jeg er selv mor til 4 🙂
    Jeg har altid ønsket mig børn og kunne ikke forstå dem som ikke havde samme holdning som mig – jeg er heldigvis blevet klogere, for man skal bestemt ikke få børn hvis man ikke har lyst til det!
    Din blog rigtig god og jeg glæder mig til at se programmet, ved du hvornår det bliver sendt?

  5. Jeg tror ikke, du skal være bange for at blive fremstillet forkert. Husk på, at størstedelen af Danmarks voksne (!) befolkning og nok også DR2 seere har børn og vil kunne forstå, hvorfor du tænker som du gør. Og fuck, hvad de unge og barnløse tænker… de tænker jo netop også “Fuck, hvad dem med børn tænker, jeg lever mit liv sådan her”… du har ingen grund til at være nervøs for at blive misforstået 🙂

  6. Kære søde Cana.

    Jeg har i længere tid fulgt med her på bloggen – og jeg elsker den!
    Jeg elsker din måde at skrive på, dine holdninger og billeder af dine søde drenge.
    Jeg har ikke selv børn -endnu- men det er alligevel blevet til en (god) vane at tjekke din blog ud!
    Og derfor bliver jeg nødt til at sige, at du på ingen måde skal være nervøs!
    Jeg er sikker på at der er mange – ligesom jeg – der virkelig værdsætter din ærlighed i de ting du siger. Personligt kan jeg ikke vente til at få børn. Min kæreste og jeg bor i en meget lille lejlighed, og der er egentlig mange faktorer der gør at vi bliver nødt til at vente lidt endnu, selvom det er svært at vente når man læser med på denne skønne mommyblog.
    Nå, det blev en længere smører, jeg ville egentlig bare fortælle at du er en stor inspirationskilde for i hvert fald mig, og sikkert også mange andre! Fortsæt endelig!!!
    Mvh Miranda, 22

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven