Om at være mor til drenge

drengemor

 

Flere har spurgt mig, om ikke jeg vil skrive et indlæg om at være mor til drenge. Drengemor.

Underforstået ikke-pigemor.

Jeg har tænkt en hel masse over det, fordi min allerførste indskydelse er, at det da er noget fjollet noget at skrive om. Jeg er jo bare mor. Kønnene på mine børn er underordnede.

I hvert fald nu.

Alligevel kan jeg godt få en fornemmelse af, at der er ”noget jeg ikke får”, når jeg ikke er mor til en pige. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen som helst anelse om hvad det er jeg går glip af. Alle piger er jo forskellige og jeg kan på trods af søvnunderskud godt regne ud, at en pige absolut ikke giver garanti for prinsessekjoler, neglelak og sirlige kreativiteter. Faktisk, så er jeg ret overbevist om at mine drenge i ligeså høj grad kan finde periodevis interesse for den slags.

Som jeg ser det, er det først i pubertetsårene der for alvor opstår forskellighed. Når børn vokser op og bliver kønsmodne, tror jeg først deres køn træder i karakter og får betydning, hvis man ser bort fra vores samfundspåvirkning af drenge og piger, naturligvis.

Kernen i personligheden er efter min bedste overbevisning fuldstændigt kønsuafhængig, indtil kønshormonerne for alvor begynder at fræse rundt i kroppen. I ved, i teenageårene hvor man er komplet forvirret på første etage og lempeligt nysgerrig i kælderen. I de år, hvor man farver sit hår grønt, stikker sikkerhedsnåle igennem kinderne, får navlepiercinger eller hvad det nu er man gør. I de år, hvor man som forælder i dén grad kommer på prøve. Tror jeg.

Som drengemor er der nogle udfordringer jeg slipper for at begive mig ud i. For eksempel skal jeg aldrig tænke over at forberede mit barn på at bløde ud af tissekonen. Jeg skal aldrig bekymre mig om, om mit barn kommer hjem i teenagealderen og annoncerer en uplanlagt graviditet – i hvert fald ikke sin egen.

Til gengæld skal jeg heller aldrig være mormor.

Jeg skal aldrig være mor til én som gennemgår en graviditet. Graviditet, som for mig, er noget af det vildeste man kan præstere. Udover fødslen.

Jeg skal til gengæld muligvis være svigermor til én som skal gennemgå graviditet.

Svigermor.

 

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

  1. ☺️ -mine svigerforældre oplevede deres teenage søn komme hjem med nyheden om en uplanlagt og dengang uønsket graviditet – på nogle(måske mange) punkter er det måske lettere, hvis man var mor til den gravide pige. Jeg ved ihvertfald at det var meget op ad bakke for ham og hans familie.

  2. Ja for pokker husk drengene kan ikke vælge om de vil have barnet eller ej (fortrydelse pillen) det fanger i 18 år.
    Har en pige og en dreng. Vores dreng vil jeg klart fortælle ham, at han ikke bare kan tage en pille og vupti så er den klat væk. Men det er altså pigens valg. Så husk prævention også pga sygdomme.
    ja det er hyggeligt med en af hver. Men der er også udfordringer med piger… ogg drenge.
    og tak for god læsning

  3. jeg er mor til 2 meget forskellige piger og en dreng.
    Jeg troede at min 2. pige var min “dreng” idet hun er meget fysisk aktiv og frygtløs.
    Men det var først da drenge drengen kom, at der var nogen der viste interesse for motorer og store maskiner…… – allerede i 1 års alderen… Jeg oplever en forskel, i hvert tilfælde med mine 3, også i forhold til kønnet…. En større forskel end jeg havde forventet

  4. åhhh drengemor ❤️❤️❤️ har 3 lækre drenge ,( som jeg sjovt nok var overbeviste om var piger indtil scanning et par uger før fødsel ) graviditeterne var langt fra ens , var ikke god til at være gravid ..
    Nå men sidder med en på 21 , en på 18 og en på 11 ,
    Og glæd dig , drenge vil altid være mors beskyttere .. Uanset kærester ol..

    MEN man står også lidt øhhh når man skal forklarer om ufrivillig rejsning , våde lagner og mange andre drengeting der dukker op, da de sjovt nok aldrig er gået til deres far med disse ting er det mig der googler , låner bøger ol, så vi tager den snak , mig der hjælper, når der skal købes kondomer, eller ihvertfald fortæller dem at der ligger der et lager, så må de sige til hvis de mangler og det gør de , har et skønt tillids forhold til mine 3 skønne drenge som er vidt forskellige af sind og temperament … En skøn oplevelse .
    Lidt bonus er dog jeg fik min søsters datter da hun pludselig døde som 32 årig, en lille lækker tøs på 4 , hun havde dog været rigtigt meget hos os, da min søster ikke altid havde det godt, så det var ikke den store omvæltning for hende, MEN HOLD DA OP, nu skal jeg jo være tøsemor ;)) har været det i 4 år pt, og her må jeg ofte komme til kort , det er bare den stik modsatte verden , og nu skal jeg jo tænke i andre baner, .. Men har heldigvis 3 storer”brødre” der vil gå gennem ild og vand for hende .så skal det nok gå …

    Elsker din blog ❤️❤️

  5. er mor til 4 drenge og 1 pige og der er forskel på de 2 køn … 3 af dem er voksne og min datter er 12 år og min sidste dreng er 10 år … drenge er meget letter at opdrage men der er lige så mange bekymringer med dem de kan letter komme ud i noget snavs og de har letter ved at komme i slagsmål og hvis du kikker på statistikken så er det dreng der bliver overfaldet mest så når mine er ude så ligger jeg vågen til de dribler ind af døren .. min de størst bor ikke hjemme mere da han er 27 år men mine tanker er meget på ham .. og hvis min datter kommer hjem gravid uanset alder så vil jeg være der på pletten og hjælpe … det er ikke nemt at være mor

  6. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg gerne ville have en pige, men det blev nu engang “kun” til drenge, og hele 4 stks af slagsen, med knap 8 år imellem den ældste og yngste, hvoraf den yngste snart er 3 år.

    Pigerne har mine søstre så sørget for, – og egentligt er jeg ret godt tilfreds med det arrangement 😉
    For min chef havde nok en pointe da hun da jeg ventede nr. 3 smilede, og sagde at jeg da også var indbegrebet af en drengemor, her mente hun bl.a. det at jeg ofte hælder til “op igen” opdragelse, at jeg ikke er til fnidderfnadder men kontante udmeldinger og handling.
    Og ikke mindst at jeg også selv er lidt bulder og rabalder og store armbevægelser.

    jeg savner ikke at have døtre, men jeg nyder at julens figurkager ikke alle skal være nuttede engle, men at der også er dinoer og hjemmebyggede færger imellem.
    At lagkagen ikke skal være tuttenuttet, men med pirater.
    At tegningerne jeg får er med monstre og banditter.
    Men jeg får mindst lige så mange kys og kram, og fine halskæder, og kærlighedserklæringer som nogen pigemor 🙂

    Og så tror jeg ikke der er så stor forskel på hvad man som forældre skal fylde på de kære væsener.
    Jeg har skam også måtte forklare, adskillelige gange hvad menstruation er, hvordan man laver babyer, og hvor de kommer ud 😉

    Og så glæder jeg mig til at blive nogens svigermor, og håber på søde fornuftige svigerdøtre der også gerne vil dele med svigermor og ikke kun egen mor.
    Og ikke mindst glæder jeg mig til at blive farmor.
    For farmorrollen den ved jeg at jeg kan klare til UG 😀 – havde selv den mest fantastiske af slagsen.

  7. Dejligt, du tager det op! Jeg troede heller ikke, det var et issue, før jeg ventede barn nummer to. Så ønskede alle pludselig, at det blev en pige! Da han så også blev en dreng, kunne folk ikke stoppe med at sige: “Så skal I da prøve igen for at få en pige” og andre ting i den dur. Vi prøvede igen – ikke for at få en pige, men for at få et BARN mere – og det blev endnu en dejlig dreng <3 Nu skal jeg IGEN høre, at vi da må "prøve igen". Men det skal vi ikke 😉 Jeg synes, kommentarerne er helt uhørte! Har skrevet om det her, hvis du skulle have lyst til at kigge indenfor: http://drengemor.dk/?p=1754 🙂

  8. Til og starte med – Jeg elsker din blok, elesker din måde at skrive på. Jeg har ikk fulgt dig så længe men side første dag så går jeg ikk glip af er ord 🙂 Så til og starte med lige en masse ros til dig – det kan vi vel alle godt bruge engang i mellen.. Så apropo dit indlæg her så endnu engang må jeg sidde og nikke og kan kende til det du skriver og give dig ret, jeg har en 3 årig dreng her der ikk kan forstå hvirfor han ikk må få neglelak på for far 🙂 (jeg er nu gået ind i mellem og taget en snak med far om at det må han altså gerne fordi når man ikk er mere end 3 år skal man ikk tage stilling til om det er forkert eller ej, tror bare det er sådan en homoforbi fejl nogle mænd lider af, trods det skal siges at det bestemt ikk er fordi faren har homoforbi eller noget imod nogle folk overhoved men har bare hørt andre mænd være “bange” for deres drenge gik i kjole og med neglelak).. Glædelig jul til dig og din fantastiske familie 🙂 Og endnu engang tak for god, spændene og sjov læsning hverdag..

  9. Jeg er mor til to drenge på 2 og 5 år og har derfor ikke prøvet at være mor til en pige. Jeg er med på, at det først og fremmest er et spm om personlighed.

    Når det er sagt, så har jeg famile og venner der har døtre. Efter min mening er der som udgangspunkt forskel på drenge og piger.

    Hjemme hos os kan være sikker på, at der aldrig er ro. Der er krudt i mine drenge. Især de to sammen, men også hver for sig. Der bliver meget sjældent leget med perler eller tegnet og slet ikke i ret lang tid af gangen. Her bliver der nærmere fægtet, slås, spillet bold på den vilde måde, slået kolbøtter osv.

    Ingen af de to har nogensinde ligget stille på puslebordet og det at skifte ble har været en kamp mellem at undgå fødder og spark i hoved og mave på den ene side og at få skiftet bleen uden diverse L… på gulv på den anden side