Om at blive storebror

jens1

Som en lille føljeton på min status om livet som mor til to vil jeg skrive lidt om noget, som en del har spurgt ind til; hvordan storebror har reageret – om der har været jalousi.

Jeg har, nærmest siden jeg fødte, gået rundt og sagt at min store dreng slet ikke har reageret på at få en lillebror, men det er i virkeligheden ikke helt rigtigt. Han har reageret. Han er blevet stor og vil gerne tage ansvar. Samtidig er han også blevet lille og vil gerne være som sin lillebror; jeg formoder det er fordi han kan se hvor meget positiv opmærksomhed lillebror får.

Allermest kan vi dog mærke det om natten.

Da vores store dreng var knap et år, flyttede han ind på sit eget værelse. Store sager! Han sov derinde og kom så af og til ind i smørhullet om natten, hvis han havde behov. Det har fungeret vildt godt og jeg har altid syntes det var enormt hyggeligt at ligge i ske med en lillebitte krop, som er så fuld af kærlighed, som ingen anden.

Han har været – og er – stolt af sit værelse. Nu sover han bare ikke længere derinde.

Han sover i soveværelset, sammen med de resterende beboere i husstanden. Han vil ikke være alene om natten når alle vi andre ligger sammen. Nogle gange ligger han i dobbeltsengen, nogle gange på sin ”storebrormadras” og nu, siden vi har været på hotel i sidste uge, hvor han sov i en (temmelig lille) rejseseng, så sover han også i rejseseng herhjemme. For så gør han det samme som sin lillebror.

Han glæder sig til at lillebror ikke længere behøver en tremmeseng og han reder ofte op til brødrehygge på sin madras, hvor han mener de kan sove i hver sin ende.

I virkeligheden er det den allerbedst tænkelige reaktion jeg kan komme på. Jeg elsker nemlig samsovning. Visheden det giver mig om, at mine børn er trygge når de skal sove og hele natten igennem, er vidunderlig. Jeg elsker at lytte til deres små boblende åndedrag inden jeg selv lægger mig til ro. Jeg elsker at vi er en familie som i den grad kommer hinanden ved.

Ofte vågner vi op alle fire i dobbeltsengen og jeg overvældes af lykke hver eneste gang.

Jeg overvældes af lykke over at være sammen med mine børn – også selvom jeg glæder mig til kærestetid. Men hey, det får jeg på torsdag hvor jeg skal til koncert med min mand! Har du mon husket at være med i konkurrencen om koncertbilletter, så du og én du holder af, kan komme med på et fripas? Jeg trækker en vinder i morgen! Ellers kan du deltage HER.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Hvor er det pudsigt. Her har storesøster reageret på samme måde. Det er få nætter hun har sovet på sit eget værelse og lillesøster er altså kun 20 dage gammel, så den reaktion kom hurtigt. Nogen dage vælger hun dog sit eget værelse, men det er sket få gange. Og vi forstår hende godt. Hvorfor skak hun ligge alene når vi andre ligger sammen. Så vi har hentet en ekstra seng ind i soveværelset. Hvis det er hendes reaktion, så tænker jeg vi er heldige. 🙂

  2. Hurra for samsovning.
    Her elsker vi også at putte med lillemanden, og der er ikke noget bedere end at få morgen mysser i hovedet når man vågner.

  3. vi er fuldstændigt samme sted. Og de følelser du beskriver kan jeg kun nikke genkendende til. Storebror sover også på madrassen i fodenden af vores seng og lille søster i trammesenge.
    Og jeg elsker det

  4. Det er bare så hyggeligt at sove på samme værelse 🙂 Efter lillebrors ankomst for 3 mdr siden er Kaja på 3 år nu også rykket ind i soveværelset – hun har en seng stående ved siden af vores og indimellem får hun også møffet sig op i den store seng. Det er som regel de weekendmorgener, hvor vi alle vågner op sammen og har al tid i verden, der giver stor lykkefølelse.
    Jeg tænker at vi fortsætter sådan indtil Aksel er stor nok til at de kan komme på værelse sammen 🙂

    Nyder at følge din blog – også fordi jeg selv er jordemoder og har børn på alder med dine 🙂