mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Nissedrillerier

drillenisse1

Én af de hyggelige juletraditioner, som naturligvis holdes i hævd her i Casa Buttenschøn, er julenissen. Vi har sådan én af de der nissedøre, som instagram er fyldt godt op med. Nogle pænere end andres – min: ikke foreviget.

Skide hyggelig tradition, hvor det hundrede procent er mit ambitions- og energiniveau der afgør, hvor lidt eller hvor meget den hemmelige lille nisse skal fylde i hverdagen. Hånden på hjertet, nissen fylder virkelig lidt i hverdagen, hvor bObles julekalenderen i stedet stjæler fokus. Den er super sød og overskuelig, med små fine overraskelser hver dag, som min store dreng er helt pjattet med.

Til gengæld fylder nissen lidt mere i weekenden, hvor det er dødogpine-nødvendigt at stopfodre klinkerne udenfor den lille kunstige dør, med både hjemmebag og vaskeægte nissegrød, så der kan falde en lille gave af søndag morgen.

Nemlig. Ingen pakkekalender. Ingen tv-kalender. Bare en lillebitte historie om jagten på juleglæden hver dag og en nisse, som særligt i weekenden skal nurses en smule.

Bum. Det er nemt.

Men for pokker – i går fik vi to nye bekendtskaber med hjem fra børnehaven. Pyt & Pot – drillenisserne.

Så var det sgu slut med at ligge på den lade side.

Ikke nok med at den slags krapyler skal give anledning til en hel masse ballade og løjer i huset, men sørme om ikke også det hele skal både tekst- og billeddokumenteres, så ynglet kan fremlægge en fyldestgørende fortælling om nissernes besøg, når han dagen efter slæber dem med retur til børnehaven.

Det kræver fx at man har en fungerende printer.

Fuck.

Jeg kan selvfølgelig godt se det superfine i, at børnene får billeder og historier med i børnehaven, men helt ærligt, så kan jeg altså godt savne den der gamle nissebog, som børnene fik med hjem, hvor forældrene (og senere børnene) kunne skrive og tegne om drillenissernes besøg. I hånden, med sirlige nissekrummelurer, naturligvis.

Som de fleste – qua min passion for denne blog – nok kan regne ud, har jeg ikke spor imod elektronik, digitale- eller sociale medier, men jeg synes det er ærgerligt, hvis det skal tage pladsen for det manuelle. Jeg stemmer for, at vi kan lave en kombination.

Hvorom alt andet er, fik Pyt & Pot givet den fuld hammer på matriklen; mælken blev, som hos alle de andre børn, farvet blå. Skoene blev fyldt med pastaskruer. Nissefælden af mel blev fyldt med små fodspor hen til det tomme småkagefad. Tandbørsterne blev byttet ud med gulerødder og toiletpapiret byttet ud med en libero str.4.

Jow jow, vi lå ikke på den lade side.

Den 3-årige elskede det. Selvom han var noget skuffet over, at billederne i fortællingen ikke var i farver. Jeg må – endnu engang – snart oppe mig.

 

God tirsdag aften derude – jeg har allerede kværnet den første halve plade marabou og kan mærke at julestemningen må komme sammen med julesulet.

 

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Jeg har hørt om en børnehave hvor nissen ankom sammen med en iPad til dokumentation. Se dét synes jeg, ville være et hit!
    Her ankom nissen sammen med en overtræt 3-årig, der ikke kunne svare på om nissen skulle have en beretning med næste morgen, om der skulle tages billeder eller hvad vi i det hele taget skulle med nissen. Panik! Pædagogerne måtte dagen efter indrømme, at det nok ville være en god idé med en form for “forældreguide”, der kunne følge med nissen!
    Drillenissen valgte i øvrigt at lege med biler på spisebordet sammen med den nisse, der bor herhjemme (men som normalt ikke driller). Top fesent, men nemt! 😉

    1. Pyha herhjemme er vi heldigvis sluppet for at få nisser med hjem fra børnehaven! Børnehavens drillenisser bliver heldigvis i børnehaven! Og det er jeg meget taknemmelig over for 🙂 men super idé med pastaskruer i støvlerne, det skal vi prøve herhjemme!

  2. Vi har også haft besøg af Nissen (Juliane), samt hendes dagbog. Er glad for det ikke krævede fotodokumentation for vores printer er da altid tør!! Hos os er vi også lidt dovne, så da vi havde besøg af Juliane var der endnu ikke pyntet op til jul. Så imens min store dreng (Jens-Emil på 3,5 år) sov listede jeg rundt og pyntede op inde på hans værelse og ikke bare lidt men MEGET op. Jens-Emil var helt så begejstret da han vågnede og hver eneste aften når han bliver puttet skal han hen og kigge og røre ved alt julepynten. Det er så herligt! Juliane havde også tryllet med mælken, men her var den blevet til kakaomælk. Derudover var Jens-Emils madpakke pakket ind i gavepapir (og alle tingene inden i), med gavebånd samt “til og fra” mærke! Pædagogerne fortalte at han havde haft en fest med at pakke op:-)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven