Når (for) gode folk fyres

ADVARSEL: Her kommer endnu et forbrokket opråbsindlæg, hvor jeg muligvis skælder en lillebitte smule mere ud, end hvad godt er. Derfor er der fuld forståelse herfra, hvis du ikke vil have din sol/regnvejrsonsdag forpestet med min galde og derfor straks finder noget andet at læse, frem for dette indlæg. No hard feelings. Til Jer, som alligevel gerne vil læse med, vil jeg sige tak. Tak fordi I læser det her indlæg, for jeg synes simpelthen det er dødogpinevigtigt!

youre-fired

En legende indenfor lægeverdenen – overlæge og leder af Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital, May Olofsson – er blevet fyret. For mig at se, uden anden grund, end at hun med sin faglighed råbte lidt for højt om, at de fortsat varslede besparelser vil forringe kvaliteten.

Pik og patter, siger jeg bare!

Vi lever i et samfund, som er baseret på vores grundlov og vores ytringsfrihed. I et samfund, hvor de offentlige instanser heldigvis fortsat er så store, at man stadig kan tale om ligeværd for alle. Vi kan alle blive behandlet gratis i det danske sundhedssystem og gudskelov for det.

Derfor bliver jeg så pisseharm, når en kvinde som May Olofsson bliver fritstillet – ikke på grund af manglende kvalifikationer, men på grund af uenigheder med hospitalsdirektionen om forvaltning af både regions- og satspuljemidler, som hospitaldirektionen i øvrigt ønsker at omforvalte således de ikke udelukkende bliver brugt på den gruppe kvinder, de fra politisk side var tiltænkt.

May Olofssons arbejde og livsværk bestod i, at redde børn af misbrugende mødre. En gruppe kvinder, som i den grad er udsat i vores samfund. En gruppe kvinder, som, for at man skal kunne tale om ”lige behandling af alle”, kræver en ekstra indsats. Kvinder, som har brug for de allermest kompetente mennesker omkring dem, for at de kan opnå deres allerstørste ønske: At passe på deres (ufødte) børn.

Jeg har i mit virke som jordemoder selvsagt arbejdet en del med gravide; jeg kender de fleste problematikker og dilemmaer gravide står overfor og mødes med, både af sig selv, af deres netværk og af vores samfund. Jeg har også arbejdet med gravide, som af den ene eller den anden årsag har været marginaliserede – eller i hvert fald følt sig sådan – i vores samfund.

I mit nuværende arbejde i psykiatrien har jeg fået erfaring for at arbejde med mennesker med misbrug. Jeg har fulgt dem i deres hverdag i gennem flere år og jeg har set hvor forbistret et misbrug kan være at håndtere; både for den misbrugende og for behandleren. Der findes ikke nogen nemme løsninger.

Hvis man, som May Olofsson, skal gøre en forskel for gravide med misbrug – og i særdeleshed deres børn – er det min erfaring, at man ikke bare skal være kompetent, man skal også være en ildsjæl. Èn som tør gøre en forskel. Èn som tør sige både til og fra. Èn som ikke vil lade sig nøjes. Én som vitterligt kæmper kvindernes og børnenes sag.

De misbrugende gravide er ligeså meget værd, som alle andre gravide. De misbrugendes børn er i særdeleshed ligeså meget værd, som alle andre børn. Derfor skal de selvfølgelig hjælpes så godt vi overhovedet kan; også selvom det kræver en tifoldig indsats i forhold til ukomplicerede gravide.

Kun ved at behandle med forskel, kan vi behandle alle éns – og hvis det kræver, at vi dropper sparekniven hos de allermest udsatte, så er jeg i hvert fald fuldt forståelig.

Jeg er derimod fuldstændigt uforstående over for hvordan i himlens navn, vi som samfund, kan tillade, at en kvinde, som i dén grad har viet sit liv til at hjælpe en særlig gruppe udsatte mennesker i vores samfund, kan fritstilles uden anden grund end uenigheder med ledelsen vedrørende økonomi.

Er der virkelig dér vores lægers faglighed – og ikke mindst samvittighedsfuldhed – skal parkeres? Dér hvor det er forbudt, at stille store fede spørgsmålstegn ved, når vores dygtigste sundhedspersoner skal løbe hurtigere end muligt. Jeg siger nejtak og smider en stemme i puljen for, at May Olofsson igen bliver indsat i sit arbejde, når høringen vedrørende den absurde afskedigelse afsluttes.

Hvis du vil læse lidt om de nærmere detaljer i sagen, kan du HER finde en artikel fra dagens medicin.

Det var bare det. Nå ja, og hvis du er enig – så del endelig indlægget, så flere kan få øjnene op for den urimelighed vores læger og samfund bliver udsat for.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

 

 

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. HØRT!
    Arbejder som sygeplejerske på somatisk afdeling med mange misbrugere. Økonomi bliver ofte prioriteret over menneskelighed og ofte havner vores patienter midt mellem 500 stole fordi de ikke liiige passer ind i et givent tilbud… Meget frustrerende for både os og vores læger (som har hjertet på rette sted – både medmenneskeligt og professionelt)… Åh ja – kan mærke at også jeg kunne bruge rigtig mange ord her, så jeg lader det blive ved det. Mange tak for et godt og vedkommende indlæg på sådan en helt almindelig onsdag!

  2. Utroligt, efter alle de år, jeg stødte på hende på hvidovre i 1990, utrolig dygtig kvinde. Har også lige født på hvidovre d. 3/6 og mærkede travlhedden de havde på fødeafdelingen, der var ingen tid til ekstra pleje