Spørg jordemoderen

jordemoder

Hvordan får man en god fødsel? Hvordan sættes en fødsel i gang? Hvilke fødestillinger er gode? Er det bedre at føde i vand? Hvad betyder det for barnet hvis man skal have vedrop? Hvad sker der hvis det pludselig bliver kejsersnit?

Disse – og mange flere – er spørgsmål jeg ofte støder på, når folk hører, at jeg er uddannet jordemoder. Jeg er graviditets- og fødselsnørd, så jeg elsker at svare og kan bruge oceaner af tid på at reflektere over de inputs jeg får igennem disse spørgsmål. Jeg elsker når jeg med min “ekspertise”, måske kan lette livet, eller i hvert fald tankerne, hos mennesker som har ubesvarede spørgsmål vedrørende graviditet og fødsel.

Nu får I muligheden for at stille spørgsmål til mig som jordemoder.

Hvis der er nogle graviditets- eller fødselsrelaterede spørgsmål du gerne vil have besvaret, så kom med dem i en kommentar. Hvis der kommer mange spørgsmål, vil jeg en gang om ugen lave indlæg som forsøger at besvare Jeres spørgsmål.

Fyr løs!

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (102)

  1. Kære Cana. Tusind tak for denne mulighed 🙂

    Mit spørgsmål er lidt langt, men håber det er til at forstå.
    Jeg er førstegangsgravid, og har derfor ingen erfaringer med fødsel what so ever.
    Jeg synes egentlig, at jeg har været meget afklaret med at skulle føde naturligt, og jeg har glædet mig – lige indtil nu, hvor jeg har mindre end en måned til min termin.
    Den uvished, “uerfarenhed” og angst omkring smerten især overvælder mig, og jeg føler mig slet ikke forberedt trods fødselsforberedelse og støtte fra min dejlige jordemoder. Er der noget jeg kan gøre, så jeg føler at jeg har gjort mit til forberedelsen?
    Og kommer det med vejrtrækning instinktivt til en, når først fødslen går igang?
    Jeg vil stadig gerne føde naturligt, og meget gerne i vand – det har jeg også afgivet ønske om til fødestedet og min jordemoder 🙂

    Håber det var til at forstå.

    Mange hilsner
    Anne Sophie

    1. Kære Anne Sophie,
      Mange tak for dit spørgsmål. Jeg tror jeg forstår det og kan til en start fortælle dig at det er helt almindeligt at man, når terminen – og fødslen – nærmer sig, bliver en smule angst for om man nu er klar.
      Jeg skriver et indlæg om det indenfor de kommende uger, så hæng på, ok’?
      KH Cana

    1. Kære Anna,
      Mange tak for dit spørgsmål. Der findes så vidt jeg ved ingen evidens for om man kan forebygge at briste under fødslen, men jeg vil indenfor de næste par uger, skrive lidt om hvad min erfaring har lært mig man kan forsøge sig med under fødslen, for at minimere risikoen for at briste. Jeg håber du hænger på.
      KH Cana

      1. Tak og du kan tro jeg hænger på 😉 Jeg håber bare på indlægget inden 1/1 hvor jeg har termin 🙂
        Jeg er fan af din blog!
        Kh Anna

  2. Hej Cana 🙂
    Min søn blev ved fødslen taget ved omvendt løvgreb, da hans skulfer sad fast i mit bækken. Hvad skyldes det – kan det skyldes at man er “kommet til” at presse før jordemoderen sagde man måtte?
    Det er en tanke som jeg ikke helt har kunnet slippe siden fødslen. Især da jeg efterfølgende fik af vide, at det til sidst var en alvorlig situation som kunnet have endt skidt.

    1. Kære Daniella,
      Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er ked af at høre, at du siden fødslen ikke har kunnet slippe tanken; nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel din søn er, men du burde bestemt have haft muligheden for at tale forløbet igennem med en jordemoder efterfølgende, som kunne have forklaret dig lidt om det.
      At skulderen sidder fast i bækkenet handler ikke om noget du har gjort forkert. Det handler om at din søn, i sin rotation ned igennem bækkenet har fået den ene skulder presset fast ned over skambenet. Det kan, som du skriver, i nogle tilfælde være en alvorlig komplikation, men med en kyndig jordemoder, kommer det sjældent så vidt at det bliver farligt.
      Kernen i det hele er, at det på ingen måder var din skyld. Jeg håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  3. Hej Cana!
    Super god ide!
    Jeg er 3. gangs gravid i uge 37, og baby har ikke sat sig fast, ligger nærmest på tværs. Hvornår skal hun helst ha drejet sig rundt/sat sig fast? Er sgu bange for vendingsforsøg OG/ELLER sædefødsel – har du nogen tanker/anbefalinger?
    PS: Får store børn +4000 gr og er i forvejen skide bange for at føde, trods 2 ukomplicerede men smertefulde fødsler bag mig

    1. Kære Hanne,
      Jeg forstår din nervøsitet. Ofte er det dog sådan at de fleste babyer indstiller sig med hovedet nedad inden fødslen; mange sætter sig dog ikke fast når man har været gravid (flere gange) tidligere.
      Mit bedste råd er masser af bevægelse i mave-hofte-regionen – fx en god omgang salsa, eller måske endda den lidt sjovere slags, hvis du forstår 🙂
      Jeg vil indenfor de kommende uger skrive indlæg om vendingsforsøg og sædefødsler, men siden du er så tæt på termin, kan det være du må “nøjes” med dette. Jeg håber du kunne bruge det.
      KH Cana

  4. Hej Cana
    Hvor er det fedt, at du giver os mulighed for at komme med spørgsmål!
    Jeg er 2. gangs gravid med termin i januar. Jeg står muligvis over for et vendingsforsøg, hvis ikke baby selv slår en kolbøtte.
    Mine spørgsmål går på, om hvor stor risikoen er for, at det går galt, og hvor stor er chancen overhovedet for, at det lykkes? Hører tit om, at det alligevel ikke lykkedes, og så er det jo spørgsmålet om man skal løbe risikoen.
    Ikke fordi jeg ser frem til en mulig sædefødsel, for her er der måske også en større risiko for babys ve og vel end ved en ‘normal’ fødsel? Men da jeg jo har født før, er det måske nemmere? Eller hvad?;)
    Sikke mange spm i et;) Ser frem til dit svar!

    1. Kære Line,
      Mange tak for dit spørgsmål. Det er et emne, jeg indefor de næste par uger, vil tage op i et indlæg, så jeg håber du vil hænge på.
      I mellemtiden kan jeg kort fortælle at cirka 50 % af alle vendingsforsøg lykkes. Der er en minimal risiko for at barnet undervejs vil blive påvirket så meget af behandlingen, at man vil foretage akut kejsersnit. Det har jeg dog endnu ikke oplevet, men det kan ske.
      Sædefødslen kommer jeg som sagt ind på i et mere fyldestgørende indlæg snarest.
      Jeg håber du kunne bruge mit svar.
      KH Cana

  5. Hej Cana

    Jeg er 2 mdr henne i min graviditet .
    Vi har 3 drenge i forvejen på 2,4 og 13 år .
    Jeg har alle gange haft de sædvanlige graviditetes gener som man har .
    Men denne gang er det meget værre synes der er dobbelt op på dårligdom og føler det nærmest som om at jeg i 2 mdr har haft slem influenza . Har svedeture rysteture , kvalme , trykken for brystet og nogle gange føler jeg også at jeg ikke kan få luft .
    Synes på en måde det her ligner de andre graviditeter og er selvfølgelig bekymret for om der er noget galt ?

    1. Kære Bettina,
      Tak for dit spørgsmål og tillykke med graviditeten!
      Heldigvis – eller desværre – kan der ikke være “for meget” dårligdom i første trimester af en graviditet. Det vil ikke være tegn på at noget er i vejen. Man kunne måske fristes til at forestille sig, at du kunne gemme på en lille pige derinde, når de tre andre graviditeter har båret drengebørn… Men det er altså kun ammestuesnak, selvom jeg selv synes det er hyggeligt at gå og gætte på køn 🙂
      Pøj pøj med det.
      KH Cana

  6. Hej Cana,
    Tak for den fantastiske mulighed med at stille spørgsmål!!

    Jeg venter mit tredje barn til marts. Første gang fødte jeg vaginalt, det gik egentligt hurtigt nok, men han sad fast i bækkenet og måtte tages med hård cup, hvilket er det værste jeg nogensinde har prøvet. Efterfølgende blødte jeg mere end 2 liter, fik fjernet moderkagerester ved operation i fuld narkose og havde derefter et supersvært barsels og ammeforløb. Anden gang fik jeg et planlagt kejsersnit og ammede ikke.
    Det er nu flere år siden og denne gang ønsker jeg virkelig selv at føde, men der er flere ting, som jeg tænker på jeg gerne vil gøre anderledes denne gang hvis muligt. Hvilket ENDELIG leder mig hen til mit spørgsmål: Hvad mener jordemødre om fødeplaner/ønskelister/huskelister til fødslen? Og hvordan formidles det bedst – skal føde på Hvidovre og skal jo højst sandsynlig føde med en jordemoder jeg aldrig har set før. Så hvad er din erfaring med fødeplaner? Jeg ved udmærket godt at man ikke kan planlægge det, det handler mere om det tryghedsskabende i udarbejdelsen og formidlingen til jordemoderen.
    Tusind tak for en skøn og vedkommende blog!
    Mange hilsner og tanker
    Helle

    1. Kære Helle,
      Mange tak for dit spørgsmål. Det er super relevant og hvor er det flot at du efter dit traumatiske forløb første gang, har et ønske om at føde vaginalt igen.
      Jeg vil formode, at du skal tale med en fødselslæge – formentlig i forbindelse med misdannelsesscanning – for at tale dine tidligere forløb igennem og lave en fødselsplan. Jordemødrene er efter min bedste overbevisning meget venligt stemt overfor fødselsplaner. Både dem der udfærdiges sammen med fødselslæger, men i høj grad også eventuelle ønsker du selv måtte bringe med til fødslen.
      Du kan eventuelt tale med din jordemoder om det er muligt at få lagt et notat i journalen med dine ønsker, så alle jordemødre kan læse dem inden de modtager dig på fødegangen 🙂
      Pøj pøj.
      KH Cana

  7. Hej Cana 🙂 tak for en super blog som får noget af tiden til at gå på sofaen med bækkenløsning 🙂 Jeg er gravid 38+0 i dag med mit 2. Barn 🙂 sidste fødsel var en ganske almindelig førstegangs fødsel som varede lidt over et døgn med lidt rifter hist og her og jeg glæder mig meget til at føde uge 🙂 for en uge siden vag jeg til JM ogfik at vide atvires lille pige sket ikke står fast men tværtimod meget højt, måske vender hun dig endda endnu derinde .. Mit lyder så : hvis lillesøster ikke vender rigtigt, ville du så anbefale kejsersnit eller sædefødsel ? Og, hvor stor en sandsynlighed er der for at jeg kommer til at stå i det dilemma? Det sidste ved jeg du kun kan gætte på 🙂 god dag Kathrine 🙂

    1. Kære Kathrine,
      Tak for dit spørgsmål.
      Det er helt almindeligt at en baby ikke indstiller sig fast i bækkenet hos fleregangsgravide. De fleste holder dog hovedet nedad op mod termin og jeg vil umiddelbart – uden at have mærket dig på maven – vurdere, at risikoen for at din lille pige vender sig med numsen ned er meget lille.
      Med hensyn til kejsersnit versus sædefødsel, så er det meget svært for mig at komme med direkte anbefalinger, da det afhænger meget af dit fødested. jeg selv, ville dog til enhver tid forsøge mig med en sædefødsel, med det in mente, at risikoen for akut kejsersnit er markant forhøjet.
      Jeg håber det var svar nok; jeg tænker at skrive et mere fyldestgørende indlæg om vending/sædefødsel/kejsersnit i de kommende uger, så hæng endelig på, hvis du er gravid så længe.
      Ellers pøj pøj.
      KH Cana

  8. Hej Cana

    Super dejligt at du giver denne mulighed, jeg tænker at rigtig mange kan og vil gøre brug af din lille opfordring her. Inklusiv mig selv.

    I 2010 fødte jeg Clara (11 dage over tid), hun sad fast med sin skulder på vejen ud, og fødslen var hård og trak i langdrag. Pludselig blev hun dårlig, hjerterytmen faldt og det skulle gå hurtigt. Jeg blev klippet tre gange lige efter hinanden, uden bedøvelse, ej heller nogen advarsel. Da hun kom ud trak hun ikke vejret og var cyanotisk. De fik dig hurtigt liv i hende og hun er en sund og rask lille pige idag. Fødselsvægt: 3.640g.

    I 2012 føder jeg Alberte (9 dage over tid). Hun sad ligeledes fast med skulderen, men denne gang gik det dog hurtigere, og hun var ikke påvirket af fødslen. Fødselsvægt 4.360g.

    Til Albertes fødsel tilkaldte både børnelæge og obstetriker, da de fandt ud af at hun også sad fast. Den flinke obstetriker siger så efterfølgende at, hvis vi skal have flere børn, jeg skal vægtscannes og sættes igang, for at undgå at børnene bliver så store at de sidder fast.

    Vi begynder så småt at overveje nr.3, men ved du hvornår man begynder at overveje at sætte igang? Hvor stor er “for stort” i sådan et tilfælde??? Hvornår vil man mene at jeg vil kunne føde et barn uden at det sætter sig fast??? Jeg har nemlig på ingen måde lyst til planlagt (eller akut) kejsersnit, vil gerne kunne føde mine børn selv 🙂

    1. Kære Mette,
      Tak for dit spørgsmål.
      Det er enormt svært for mig at svare på dit konkrete tilfælde. Jeg vil dog anbefale dig at snakke med din egen læge om det, når du bliver gravid, med henblik på at få en samtale med en fødselslæge i forbindelse med misdannelsesscanningen. Der vil du kunne få klarhed over hvad dit fødesteds holdning er til dine spørgsmål 🙂 Min umiddelbare vurdering vil dog være, at hvis man vækstscanner over 4000kg, så vil du formentlig tilbydes igangsættelse, men det er kun gisninger, som fødselslægen vil kunne af- eller bekræfte når den tid kommer.
      Jeg håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  9. Hej Cana
    Tak for en god blog. Nyder at følge med.
    Sidder her med min 5 uger gamle søn. Vi har dog ikkr haft den letteste start. Han kom til verden 12 dage over tid 1 dag efter igangsættelse med piller. Det hele endte med akut kejsersnit efter jeg fik vedrop og epidural og da jeg så også får feber (39), blev svimmel og var faktisk meget langt væk skulle han ud. Jeg var sku heller ikkr i stand til at presse noget ud lige der! Jeg var i fuld bedøvelse så husker ikk meget, men han har vejrtrækningsproblemer og får cpap men retter sig hurtigt. Efter mistanke om tarmproblemer finder de ud af han har en infektion og får herefter antibiotika en uge hvor vi er indlagt.
    Mit spørgsmål er så om det mon kan være epiduralen der har gjort mig dårlig? Er der nogen der ikke kan tåle epidural? Eller kan det være mig der har haft en skjult infektion som har vist sig under fødslen og så er røget videre til ham?
    Vi har det alle godt i dag;-)

    1. Kære Iben,
      Tak for dit spørgsmål og tillykke med din søn.
      Det er meget svært at svare på dit spørgsmål, da jeg ikke har set de mere præcise oplysninger i din journal.
      Jeg kan dog fortælle, at epiduralblokaden formentlig ikke er skyldneren i forhold til en infektion.
      Jeg er glad for at læse at I alle har det godt i dag, til trods for den noget hårde start.
      KH Cana

  10. Hej Cana,

    Tak for muligheden for at stille spørgsmål.

    Jeg er førstegangsgravid i uge 24. Jeg er 27 år, fysisk god form og træner stadig lidt. Lidt betyder bogstavelig talt lidt, for jeg er vant til at træne meget og har bl.a. 14 marathons indenfor de sidste par år på bagen. Jeg mener selv, at jeg har en stor vilje og er god til at ignorere smerte – hvilket har gjort mig stærkere og stærkere igennem mine marahons.

    Men når det kommer til at føde, så panikker jeg. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal bekæmpe den smerte. Jeg er bange for at føde. Bange for veer og bange for at ‘presse min lille pige ud’. Jeg har læst, at jeg skal tro på mig selv – men det er svært, når jeg ikke ved, hvad jeg går ind til. Ydermere skal jeg begynde til pilates for at opnå en indre ro og øve vejrtrækning. Men stadig; jeg har ikke lyst til at gå med denne angst for at føde. Hvordan kan jeg forberede mig på, at det nok skal gå? Hvordan bekæmper man denne smerte? Jeg mangler virkelig nogle hjælpemidler.

    Tak for en god blog.

    Kh Tine, http://tinemusen.wordpress.com/

    1. Kære Tine,
      Mange tak for dit spørgsmål. Det er super relevant og jeg ved, der sidder rigtig mange gravide og har det lige præcis som dig.
      Fødslen er en ekstrem oplevelse og man kan aldrig forudsige dens forløb, hvilket naturligt nok kan give anledning til (fødsels)angst.
      Jeg vil i de kommende uger skrive et mere fyldestgørende indlæg om emnet, så jeg håber meget at du vil hænge på. Og hvis ikke der kommer svar nok, så er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  11. Hej Cana,
    Jeg er så glad for at have fundet din blog. Så vedkommende og ærlig skal man lede længe efter!
    Jeg er 17 uger henne med vores andet barn. Der bliver ca 13 måneder imellem vores to guldklumper og min sidste fødsel står derfor klart i min hukommelse endnu. Det var en voldsom og smertefuld oplevelse, den tog lige knapt 2 døgn fra vandafgang til han var ude. Jeg fik epi og vedrop både lørdag og søndag. Epi’en virkede 1. Gang ca 3 timer (fik efter nogle timer meget hudkløe og blev højrød på maven). Næste dag virkede den vel et par timer. Blev til sidst syet hist og pist for min 2. Grads bristning. Efterfølgende har jeg gået til fys for genoptræning og ikke mindst at blive afspændt i min nedre region. Arvævet og muskelspændinger har givet en del smerter specielt ved sex.

    Mine spørgsmål er derfor mange:
    1. Hvad er sandsynligheden for sådan et forløb (varighed!) næste gang?
    2. Kan jeg ikke tåle epi? Min søn stod skævt i mit bækken. Kan det være derfor den ikke virkede længere. Skal jeg frabede mig det næste gang?
    3. Jeg er Mega bange for komplikationer i forhold til bristning næste gang og for hvis jeg går mere i stykker at mit sejlivede ikke kommer til at fungerer i resten af mit liv

    1. Kære Sandra,
      Mange tak for dit spørgsmål og tillykke med graviditeten. Sejt gået med to så tæt på hinanden!
      Ofte er det sådan, at når man har født indenfor to år, så vil anden fødsel gå meget hurtigt, så mit umiddelbare svar til sandsynligheden for sådan et langt forløb igen, er at sandsynligheden er meget lille.
      Komplikationerne du har oplevet med epiduralblokaden er helt almindelige, så det tyder ikke på at du ikke kan tåle den.
      Dit sidste spørgsmål vil jeg komme ind på i et lidt mere fyldestgørende indlæg i løbet af de kommende uger, så jeg håber du vil hænge på.
      KH Cana

  12. Tusind tak for en dejlig blog – og tak for muligheden for at stille spørgsmål 🙂 Jeg er førstegangsgravid med termin om en måned. Jeg ønsker inderligt at amme, men frygter virkelig, at der opstår problemer med det. Jeg ved godt, at amning tager tid og det kan koste blod, sved og tårer. Men er der mon noget man kan gøre forebyggende for at undgå problemer? Jeg tænker, om man kan smøre brysterne med noget speciel creme allerede nu, for at undgå revner? Måske massere? I don’t know, men måske der er nogle tricks, man kan benytte sig af 🙂

    1. Kære Ditte,
      Tak for dit spørgsmål. Det glæder mig at høre at du har tænkt så meget over amningen allerede; den er for rigtigt mange altoverskyggende i de første uger efter fødslen.
      Jeg tror ikke du kan “hærde” brysterne på forhånd. Altafgørende er det dog at barnet har en korrekt sutteteknik. Bed jordemoderen om grundig vejledning og få hende gerne til at kigge efter flere gange, så du er sikker på at baby sutter rigtigt fra start.
      Hvis der alligevel går hul på brysterne er mange glade for at bruge Lansinoh-salve, som påsmøres.
      Til sidst er mit bedste råd at have tålmodighed og en mand fuld af opbakning. I starten er der kun råmælk, derefter kommer der for de fleste ødem (altså væske i brystvævet – ikke mælk!) og så første derefter kommer der mælk. De dage hvor der er ødem, kan være meget hårde, men det går over.
      Jeg håber det var svar nok.
      Pøj pøj.
      KH Cana

  13. Kære Cana
    Jeg er virkelig, virkelig bange for at føde! Jeg kan SLET ikke se mig selv i den situation.. Det er både en blanding af, at være bange for smerten, men mest er jeg bange for at noget går galt..
    Jeg vil meget gerne have planlagt kejsersnit – men alle prøver “selvfølgelig” at tale mig fra det! Mit spørgsmål: er det virkelig så skidt med planlagt kejsersnit? Jeg mener, der er jo mange, der prøver at føde vaginalt og alligevel ender med kejsersnit, så det kan vel ikke være SÅ dårligt for barnet/mig?
    På forhånd tak 🙂

    1. Kære Malene,
      Mange tak for dit spørgsmål.
      Jeg er ked af at høre, at du har så meget angst for at føde, at du slet og ret ønsker at fravælge det. Havde jeg ikke lige været på barsel, men praktiserende, ville jeg mægtig gerne have forsøgt at hjælpe dig af med din angst, hvis det kunne have interesse.
      Når det så er sagt, så nej, et kejsersnit er selvfølgelig ikke megadumt! Men det er second best. Problemet med det planlagte kejsersnit er, at barnet på ingen måder varsles om at det skal fødes og nogle babyer kan derfor have lidt “startvanskeligheder”. Det er dog i langt de fleste tilfælde kun milde komplikationer, som oftest ikke kræver andet end lidt ilt og måske et par timer på en neonatalafdeling.
      Jeg vil i de kommende uger skrive et lidt mere fyldestgørende indlæg om at forberede sig på fødsel; måske kunne det være relevant for dig at læse med der også?
      Jeg håber det var svar nok, ellers må du selvfølgelig gerne spørge igen.
      KH Cana

      1. Kære Cana! TUSIND TAK for dit svar, det gjorde mig på en eller anden måde ret glad! Jeg vil glæde mig rigtig meget til dit indlæg, og indtil da må jeg igang med at tænke positivt om fødsel 🙂

  14. Hej.
    Jeg er mor til 5 i alderen det er 3 1/5 år siden jeg fik den yngste.
    Jeg vil så gerne have en mere, men spekulerer om min krop kan holde til det.
    Jeg har haft bækkenløsning alle gange, og mærker stadig til det af og til.
    Bughinden er revnet omkring den ene hofte, ikke noget jeg skal ha gjort noget ved, siger de.
    Men ellers er jeg sund og rask.
    Hvad siger en jordemoder? Bør jeg få flere børn?

    1. Kære Linda,
      Det er enormt svært for mig at give dig et svar med hovedet på blokken. Som du ved, er en graviditet en relativt stor belastning for kroppen, så jeg tænker at du skal mærke efter indeni dig selv, for at finde ud af hvad du tror på og hvad du i virkeligheden ønsker. Det skal selvfølgelig tages i betragtning om dine bækkenproblemer er blevet værre for hver gang eller om de har været lige slemme hver gang.
      Derudover, kunne det måske være en ide at drøfte det med din egen læge, som kender din historie og kan se din journal.
      Jeg håber det var svar nok, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  15. Hej Cana

    Tak for muligheden for at stille spørgsmål, og for en hyggelig blog! 🙂

    Jeg er gravid med 2. barn og her termin om 8 dage. Min ischiasnerve sidder i klemme og har gjort siden uge 15. Det gjorde den også ved første graviditet, men dengang lykkedes det min kiropraktor at løsne en lille skævhed i mit bækken (én specifik hvirvel som er lidt stiv) og det gjorde at ischiasnerven løsnede sig også. Derfor havde jeg ingen smerter af den art op til, og under fødslen. Den forløb ukompliceret og meget fint for en 1. gangsfødsel og jeg fødte en dejlig dreng på 3730 g. under et døgn efter igangsættelse med stikpiller.
    Dog oplevede jeg meget pressetrang i op til 2,5 time før jeg måtte presse med, og foruden at det var fysisk udmattende, det det svært for mig at trække vejret ordentligt. Jeg fik det ligesom ikke “helt ned i maven”. Det har jeg derfor øvet mig rigtig meget i under denne graviditet – at trække vejret helt ned i maven meget bevidst, gerne når noget har gjort ondt, lige inden sengetid x 10 osv. i den dur.

    Nu er min ischiasnerve imidlertid klemt igen, og hverken akupunktur, massage eller kiropraktisk hjælp kan få has på problemet. De fleste dage er heldigvis rigtig gode ifht. smerter, andre dage kan jeg kun ligge i én stilling hvis ikke det skal gøre ondt. Det som gør mest ondt de dage er faktisk, at trække vejret dybt… Det kan godt bekymre mig, ifht. den forestående fødsel, især nu hvor jeg har øvet mig sådan i, at trække vejret godt og rigtigt.. Jeg kan godt huske at veer gør ondt 😉 men gør de så ondt, at jeg er fuldstændig ligeglad med den nerve, og sørger for at trække vejret dybt alligevel? Jeg har søgt og søgt efter information om emnet, fordi jeg jo kan læse mig til, at rigtig mange får den nerve klemt – men jeg kan simpelthen ikke finde noget om, om det “påvirker” fødslen – måske fordi det er en unødig spekulation, da det måske sig slet ikke at blive et problem… ?

    Mange hilsner fra
    Anne

    1. Kære Anne,
      Mange tak for dit spørgsmål.
      Sikke da noget med den ischias!
      Det er selvfølgelig svært for mig at svare på dit konkrete tilfælde, men jeg kan fortælle, at det klart er min erfaring at alle led- eller nervesmerter, bliver undermineret totalt under fødslen.
      Jeg har set kvinder med massiv bækkenløsning springe rundt i badekar og på alle fire under fødslen; fordi ve-smerterne overskygger de andre smerter og fordi kroppen er fyldt af kærlighedshormonet oxytocin.
      Jeg håber det var svar nok, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  16. Hej Cana.
    Først og fremmest – super fin blog du har 🙂 Det er hyggeligt at kunne følge med i dit liv og dine tanker, specielt nu man også selv venter sit første barn.
    Jeg er i uge 34 og min min dreng har endnu ikke vendt sig i den “rigtige” retning. Hovedet ligger altså stadig oppe i mine ribben.. Jeg vil gerne høre hvad din holdning er til sædefødsler vs. kejsersnit (hvis det skulle blive aktuelt – ved at han stadig kan nå at vende sig) og om du ellers har andre gode alternative råd til at få vendt et barn. Jeg har hele tiden planlagt en hjemmefødsel, så jeg er meget interesseret i at få ham vendt 😉
    Rigtig mange hilsner
    Marie

    1. Kære Marie,
      Mange tak for dit spørgsmål.
      Når du planlægger en hjemmefødsel er det selvfølgelig yderst relevant at baby helst skal lægge sig med hovedet ned inden termin. Mit bedste råd til dig er masser af bevægelse i mave-hofte-regionen. Dans en salsa, elsk din mand, svøm en tur og slå kolbøtter i vandet. Alt hvad du kan finde på, som aktiverer dit bækken, hjælper barnet på plads.
      Jeg vil i de kommende uger skrive et lidt mere fyldestgørende indlæg om emnet, så hæng på, hvis du ikke føder inden.
      Pøj pøj.
      KH Cana

  17. Hej Cana

    Tak for muligheden for at stille spørgsmål.

    Jeg fik en søn i april i år. Vi er begynd at snakke nummer to. Men jeg kan mærke der er en masse uro når jeg tænker på afslutning af min sidste graviditet.

    Jeg havde en problemfri graviditet hvis man ser bort fra at jeg fik herpes i munden (ingen forklaring på hvorfor jeg fik det. Hverken min mand eller jeg havde det inden). Men fra 1. April til den 23. hvor jeg fødte gik jeg i gang fire gange hvor jeg fødte fjere gang. Jeg fik en grim bristning og tabte 1,5 liter blød fordi min livmor ikke vil trække sig sammen. Hvilket resulteret i at jeg endte på op 2 timer efter jeg havde født og var afskilt fra min søn i lidt over tre timer.

    Mit spørgsmål går på. Hvad er chancen for at jeg vil gå i stykker på samme måde som første gange og vil min livmor trække sig sammen. Mere om jeg skal overveje planlagt kejsersnit og må jeg overhoved normalt hvis jeg bliver gravid inden for min søns første leveår ??

    1. Kære Marie,
      Mange tak for sit spørgsmål.
      Det lyder som en noget voldsom afslutning på fødslen du oplevede sidste gang.
      Det er meget svært for mig at udtale mig i dit tilfælde, da det afhænger meget af hvordan og hvor meget du bristede. Jeg vil dog anbefale dig at fortælle din egen læge om dit forløb når du engang bliver gravid. Så vil du blive tilbudt en samtale med en fødselslæge på dit fødested, hvor i kan få snakket dit tidligere forløb igennem og få lagt en plan for kommende fødsel.
      Jeg håber det var svar nok, eller må du selvfølgelig gerne spørge igen.
      KH Cana

  18. Åhh og så lige på Sif’s 1 års fødselsdag…!

    Jeg elsker dine jordemoder-indlæg!

    Jeg tror at jeg har en del spørgsmål knyttet til min fødsel sidste år. Jeg vil se om jeg kan få det formuleret nogenlunde.
    Sif blev født 16 dage før termin og 30 timer efter vandafgang. I løbet af min graviditet havde jeg egentlig været meget afslappet omkring den forestående fødsel men den sidste uge var lidt hård alligevel. Jeg var næsten dagligt til tjek på riget. Jeg havde ret meget fostervand og Sif blev vurderet til 3900 g ved en vægtscanning. – Hun vejede 3322 g ved fødslen. Men der blev snakket om igangsættelse hvis hun blev for stor. Det nåede dog ikke at blive aktuelt. Jeg blev sendt hjem den ene dag med besked om svangerskabsforgiftning – og kom igen dagen efter og fik at vide at det var en blærebetændelse. Samtidig gik min slimprop, jeg havde plukkeveer og min livmoderhals var helt afkortet. Og sif stod ikke fast i mit bækken. Hun slog ikke kolbøtter, men hun drejede sig hele tiden fra side til side. Og så gik vandet. Jeg fik efter 6 timers begyndende veer en ‘cocktail’ og fik lov til at sove på hospitalet. Veerne stoppede helt og jeg fik vedrop næste morgen. Og herefter fulgte så en del timer med vedrop – lattergas – epidural – 3 timers presseveer – og yderligere 2 timer hvor jeg ‘fik lov til’ at presse med- to kop forsøg – og til sidst akut kejsersnit. Sif blev ved med at ‘smutte’ tilbage igen efter hver presseve. Hun kom aldrig ned og sidde fast. Men hun havde det godt hele tiden og var ikke rigtig påvirket af timerne med presseveer. Det var jeg selvfølgelig og jeg var mere eller mindre i chok da hun kom ud. Jeg har forsøgt ikke at tænke for meget på fødslen, men jeg er også blevet lidt nervøs for at skulle igennem det igen. Ved man om der er øget risiko for at barnet ikke sætter sig ordentligt fast igen næste gang? Kan mængden af fostervand spille ind på om barnet står ordentligt i bækkenet? Og er mængden af fostervand noget man ‘har tendens til’?
    Jeg var indlagt en lille uge efter fødslen og der blev snakket lidt om at der gerne skal gå minimum to år fra fødsel til fødsel når man har fået kejsersnit. Og at hvis man får 2 kejsersnit så er der større risiko ved graviditet og fødsel ved et tredje barn. Hvilke risici er der efter kejsersnit? Har det at gøre med livmoderens heling?

    Undskyld den laaange kommentar… 😉

    1. Kære Dyveke,
      Mange tak for dit spørgsmål og tillykke med Sifs 1 års fødselsdag. det er stort!
      Når du tidligere har fået akut kejsersnit efter mislykkede cup-forsøg, vil jeg mene du har en højere risiko end andre, for igen at få et barn som ikke vil trænge ordentligt ned igennem bækkendet. Dermed dog ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre. Mængden af fostervand kan muligvis godt spille ind, men så handler det om “for meget” fostervand, som det ikke lyder som om du har haft.
      Det er fornuftigt at vente mindst et år med at blive gravid efter kejsersnit, så livmoderen kan få tid til at hele ordentligt inden den igen skal udspiles.
      Hvert kejsersnit komplicerer næste graviditet en lille smule og man anbefaler derfor ikke vaginal fødsel efter to kejsersnit og max tre kejsersnit ialt.
      Bum, det blev nogle meget korte og kontante svar. Jeg håber du kan bruge dem, ellers er du velkommen til at spørge ind til noget af det.
      KH Cana

  19. Tak for en skøn blog 🙂

    Selvom min fødsel bliver sat i gang i morgen, føler jeg mig egentlig ret rolig og tænker at det sgu nok skal gå. Det der fylder mest mht. selve fødslen er at jeg ikke vil være pinlig eller besværlig..
    Hvor meget skal der i grunden til før at man som jordemoder synes at den fødende er “for meget”?

    1. Se evt. tidligere indlæg om jordemødrenes oplevelser af fødsler. Det er humoristisk og velskrevet! 🙂

    2. Lige en melding fra en jordemoder: I jordemødre har set og hørt alt! Og vi er ikke sarte! Så du skal ikke bekymre dig over at være pinlig – og slet ikke om at være til besvær! – du føder for sulan!.. Du skal være lige præcis så ‘besværlig’ som du har brug for! Det er faktisk ret vigtigt at du ikke holder dig tilbage, men at du får sagt dine tanker, behov og lyster højt! Det eneste jeg hidtil har sagt fra overfor var en fødende der kom til at bide mig i hånden – den skulle jeg jo li’som bruge i god stand når barnet skulle gribes. 😉 .. Giv slip! Hold dig ikke tilbage! – vi jordemødre ser langt hellere det end kvinder der lægger bånd på deres følelser og behov undervejs i fødslen. Fød godt! Mvh Nana

    3. Kære Julie,
      Tak for dit spørgsmål. Som Nana allerede har skrevet, er man aldrig pinlig under en fødsel.
      Når det så er sagt, så har jeg da oplevet kvinder som var “for meget” (som fx har sparket eller slået), men dem har jeg konfronteret med det undervejs, for at vi kunne finde et fælles fodslag og det er min erfaring at alle kommer til at kunne være i det på en god måde.
      Pøj pøj med igangsættelse og fødsel.
      KH Cana

  20. Hej Cana
    Jeg skal være singlemor, og jeg synes ikke umiddelbart, jeg har nogen, jeg har lyst til at tage med til fødslen. Tanken om at blive overladt helt til mig selv undervejs i forløbet, kan dog godt virke skræmmende. Hvordan forholder personalet sig, når/hvis den fødende ikke har nogen med til fødslen? Er der overhovedet tid og mulighed for at være mere til stede, eller må man forvente at være alene meget af tiden?

    På forhånd tak for svar 🙂
    Kh. Louise

    1. Nu ved jeg godt, at jeg ikke er Cana. Men fra nybagt mor til en anden kommende nybagt mor; selvom jeg havde min kæreste med til fødselen, forlod min jordmoder mig maks én gang for at tisse og hente kaffe. Ellers var hun der hele tiden. Hvad jeg har hørt fra andre nybagte mødre, er det samme oplevelse du har. Hvis du er nervøs for at blive ladt alene, synes jeg du skal snakke med din jordmoder om det – evt lave en fødselplan, så du bliver tryg ved det hele. Held & lykke med det hele 🙂

      1. Hej Louise.
        Jeg er heller ik cana, men får alligevel lyst til at skrive 🙂
        Jeg tænker heller ik du skal være utryg ved om du kommer til at være alene.
        Min oplevelse er med nogle af de kvinder jeg har snakket med efter fødslen, at de ikke kan huske dele af fødslen – eller kun i brudstykker, og der har ledsageren været den der har kunne huske, hvordan det hele hang sammen.. Det er blot en ting jeg vil give videre, hvis ik du har overvejet det 🙂
        Men du skal selvfølgelig kun have en med, som giver mening for dig. Ellers kan du jo nemt få en efterfødselssamtale med jordemoderen, hvor i kan gennemgå hele forløbet, hvis det er dit behov.
        Håber du får en dejlig fødsel 🙂
        Fra en jordemoderstuderende

    2. Kære Louise,
      Du vil ikke blive ladt alene på hospitalet.
      Det jeg dog tænker kan være en særlig udfordring ved ikke at have en fødselsledsager er tiden inden du kommer til hospitalet. Den latente fase, hvor du er hjemme, for ikke at tale om turen til fødegangen.
      Jeg vil anbefale dig at overveje at have fx en veninde med i dén del af fødslen, fordi det er min erfaring at man godt kan blive noget overvældet af smerterne; særligt hvis man er helt alene om det.
      Pøj pøj – jeg håber du får en smaddergod oplevelse uanset om du vælger at få en hjælper eller ej.
      KH Cana

      1. Jeg ved der er kommet mange svar, men vil lige give mit svar med. Jeg havde godt nok min kæreste med til fødslen, men vores datter blev meget stresset under fødslen, og havde brug for at blive suget og brug for ilt, så hun skulle direkte op på børneafdelingen, hvor min kæreste gik med. Så jeg ål alene på fødestuen i de ca. 2 timer man skal inden man kommer på barselsgangen. Jordemoderen var kun lige inde et par gange for at tjekke om alt var som det skulle være. Så næste gang skal jeg have en til at stå standby, som kan komme hvis samme situation skulle opstå. Så mit råd er at få en til at stå standby, som kan komme hvis du får brug for det. Det skal lige siges at min datter hurtigt kom ovenpå 🙂

  21. Hej cana.

    Først og fremmest, rigtig skøn blog. Elsker dine hudløse og humor fyldte indlæg. Jeg har født 2 børn, den ene fik jeg svangerskabsforgiftning og hellp ved. Født uge 37. Nr 2 født 9 dage over tid og der var intet. Jeg er desværre ikke sammen med faderen mere, men har fundet mig en skøn kæreste som selvfølgelig også ønsker børn. Hvordan er jeg stillet i forhold til ny graviditet? Har jeg ekstra stor chance for at få sff og hellp igen? Håber du har svar fra oplevelser, fremfor statistikker. Kh Lene

    1. Kære Lene,
      Mange tak for dit spørgsmål.
      Der er mange parametre i spil i forhold til svangerskabsforgiftning (SSF) og HELLP, så det er enormt svært at sige noget om på forhånd. Dog vil jeg mene, at du er i lidt højere risiko end gravide som ikke har haft SSF og HELLP, hvilket vil betyde, at din jordemoder vil instruere dig i selv at holde øje med tegn som hovedpine og synsforstyrrelser, når du når hen omkring tredje trimester. Såfremt man ved en undersøgelse hos egen læge eller jordemoderen finder forhøjet blodtryk, vil du formentlig tidligt blive sat i behandling, pga din historik, for at undgå HELLP.
      Men altså, bare fordi du er i højere risiko, er det på ingen måder ensbetydende med at du får hverken SSF eller HELLP igen.
      Jeg håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  22. Hej Cana
    Tak for en dejlig blog, elsker at læse med 🙂

    Jeg er godt nok ikke gravid endnu, men jeg ved allerede nu at jeg rigtig gerne vil føde hjemme når vi skal have vores første barn.
    Min kæreste er ikke vild med ideen og er bekymret for komplikationer. Kan du fortælle lidt om hvordan jordmoderen kan holde øje med mig og baby undervejs? Og gerne nogen gode fif til hvordan man kan gøre en hjemmefødsel mest vellykket 🙂

    Tak for muligheden for at stille spørgsmål!

    1. Kære Cecilie,
      Tak for dit spørgsmål.
      Det lyder dejligt at du allerede nu har tænkt over hvor du gerne vil føde. Til din kærestes bekymring kan jeg fortælle at der ikke er øget risiko for komplikationer ved hjemmefødsler (naturligvis inklusiv dem der overflyttes til hospital undervejs) i forhold til hospitalsfødsler. Det er ikke farligere. Desuden kan jeg – helt uden evidens – fortælle, at jeg netop har været i sommerhus med 9 andre jordemødre, hvoraf de 8 af os havde planlagt hjemmefødsler. For mig at se, siger det det hele.
      Jeg vil i den kommende tid helt sikkert skrive et indlæg om at føde hjemme, hvor jeg mere fyldestgørende vil uddybe kvindens, mandens og jordemoderens rolle, samt fødslens forløb.
      Jeg håber du vil hænge på.
      KH Cana

  23. Hej Cana.
    Jeg er gravid med mit andet barn og har termin slut Januar. Ved første fødsel blev jeg sat igang med stikpille 19 dage for termin. Fødslen gik meget hurtigt og var rigtig god. Første ve omkring kl 2.00 og barnet var født kl 5.30 efter 9 min med presseveer. Mit spørgsmål går ud på om den hurtige fødsel kan have noget med igangsættelsen at gøre, eller om jeg bare er heldig, at det går stærkt uanset hvad. Kunne jeg vælge tog jeg til enhver tid en fødsel magen til. Mit problem er at vores fødeafdeling lige er flyttet og nu skal jeg køre 1 times tid, for at komme der hen. Jeg frygter at det kan være for lang en tur slut januar, hvor vejret ikke altid er det bedste.
    Jeg glæder mig til at læse dit svar.
    Mvh Nana

    1. Kære Nana,
      Tak for dit spørgsmål.
      Det er altid svært for mig at udtale mig om konkrete eksempler, men jeg vil formode – medmindre du blevet overstimuleret ved igangsættelsen – at din krop “bare” er hurtig til at føde.
      Har du overvejet at føde hjemme? Det er i hvert fald at foretrække frem for at føde i en bil i januar måned.
      Jeg vil i den nærmeste fremtid skrive et mere fyldestgørende indlæg om hjemmefødsler, som du måske kan blive lidt inspireret af.
      Pøj pøj i hvert fald.
      KH Cana

      1. Tusind tak for dit svar. Jeg har overvejet hjemmefødsel, men jeg mener der er for langt til sygehuset, hvis der skulle opstå problemer. Men følger gerne din blog og glæder mig til afsnittet om hjemmefødsel.
        Mvh Nana

  24. Hej Cana
    Jeg har læst at det er skidt at få en episiotomy(?) fordi det er sværere at hele selv fremfor hvis man blot er bristet lidt af sig selv. Mit spørgsmål går på om der er noget man selv kan gøre i pressefasen, for at det ikke bliver en nødvendighed? Jeg fik ikke en ved min første fødsel, så jeg ved ikke hvordan det føles på egen krop, jeg synes bare det lyder makabert. Tak for en god blog og jeg glæder mig til at læse svarene.
    Ps. Ville bare lige tage forbehold for at jeg godt ved at der kan være forskel på praksis i Danmark og USA, men spørger lige alligevel.

    1. Kære Pernille,
      Mange tak for dit spørgsmål.
      Jeg formoder at du bor i USA, hvor jeg desværre ikke er bekendt med de gængse procedurer for fødsler og episiotomi (klip i mellemkødet). Jeg kan dog fortælle, at man i Danmark kun foretager episiotomi på streng indikation; altså hvis barnet bliver svært påvirket under pressefasen og man skal fremskynde fødslen.
      Det man selv kan gøre for at undgå det, er at lytte til jordemoderens anvisninger og så ellers presse igennem, selvom det gør ondt.
      Jeg håber det var svar nok, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

      1. Mange tak! Det er skrevet bag øret. Jeg bør nok nævne, at jeg heller ikke selv ved hvor udbredt det er i USA, men jeg kan dog huske, at ved min sidste fødsel, var det noget man decideret kunne frabede sig på forhånd via en formular (birth plan), så jeg var bare nysgerrig på hvorfor det mon er noget mange for alt i verden gerne vil undgå. Men det er måske det med at man trods alt heler bedre hvis man selv er bristet. Endnu engang tak for svar. Glæder mig til flere af disse indlæg. En opfordring dog: Kunne de spørgsmål du får eventuelt blive bragt med svarene i et indlæg for sig en anden gang? Jeg vil meget gerne læse alle svarene, men kan ikke helt følge med i kommentarsporet.

        1. Kære Pernille,
          Ja, man heler bedre hvis man selv brister frem for at blive klippet. ved en naturlig bristning vil vævet på begge sider være let “flosset” hvilket betyder, at fribrene i vævet meget nemmere kan finde hinanden og gro sammen. Desuden har undersøgelser vist, at de bristninger som efterfølgende kan volde flest problemer med smerter, er dem efter episiotomi, så det foretages kun på streng indikation.
          Mht din opfordring, så tror jeg måske et sådant indlæg vil blive meget rodet, men jeg vil klart have det in mente 🙂 Tak.
          KH Cana

  25. Hej Cana, tak for en rigtig god og nærværende blog:)
    Og tak for muligheden for at stille spørgsmål! Jeg fødte i november sidste år en dreng, der vejede 4450 g. Fødslen var lang (tog 32 timer om at åbne mig til 8cm), men havde egentlig en god følelse omkring det hele og følte ikke at jeg “ville give op”, men efter 4 timers pressetrang uden at måtte presse (var kun 8 cm åben og baby roterede forkert ned) endte det i akut kejsersnit. Mit spørgsmål går på forløbet: jeg havde vestorm (tror jeg?), da min krop ingen pause fik overhovedet (6-7 veer pr 10. min), men åbnede mig utroligt langsomt alligevel! Hvordan kan det være man får så mange veer på så kort tid og hvorfor udvider man sig ikke når ellers kroppen/veerne arbejder for det? Og hvor stor er risikoen for sådan et langt forløb igen?
    Undskyld den lange smørre og god aften:)

    1. Ps de sagde bagefter at han aldrig var kommet ud naturligt og at mit bækken muligvis er for smalt til at føde – jeg ved ikke om det har indflydelse på ovennævnte 🙂

    2. Kære Christine,
      Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder som noget af en omgang du var igennem.
      Det lyder umiddelbart som om din søn stod med hovedet indstillet skævt i bækkenet. Det er sådan at barnets hoved allerhelst skal rotere på en bestemt måde ned igennem bækkenet, for at pladsen udnyttes optimalt. Når han så ovenikøbet var stor og du måske også har et smalt bækken, har det givet problemer. Hvis ikke barnets hoved hjælper med at presse rigtigt på livmodermunden (der hvor man åbner sig), kan kroppen ikke gøre sit arbejde ordentligt og den forsøger ihærdigt, men forgæves at arbejde endnu hårdere, hvilket har betydet at du har haft rigtigt mange veer uden effekt.
      Det er svært at sige hvordan risikoen for at du får sådan et forløb igen er, når jeg ikke ved nærmere om omstændighederne vedrørende dit bækken, som jeg formoder lægerne har målt, da de foretog kejsersnittet. Derfor er mit råd, når du bliver gravid igen, at du snakker med din egen læge om forløbet og får en henvisning til at tale med en fødselslæge, som kan se i din journal om der blev draget nogle konklusioner sidst. Til den samtale vil du også kunne få lagt en fødselsplan, hvis du har mod på at forsøge vaginal fødsel næste gang. Fx noget med vækstscanning op mod termin og evt igangsættelse, hvis barnet igen bliver stort. Og så selvfølgelig en plan for hvor længe man vil se det an, hvis forløbet igen kommer til at minde om det sidste, inden man evt vil lave et kejsersnit.
      Jeg håber det gav dig svar, ellers er du velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  26. Hola jordemoder orakel..

    Fed mulighed for spørgsmål, tak 🙂 giver en medicinsk igangsættelse med modningspiller værre veer end normalt, rygterne er ikke entydige nemlig…
    Hilsen liv

    1. Kære Liv,
      Tak for dit spørgsmål. Det er meget svært at give et konkret svar på, da man ikke kan undersøge det videnskabeligt. Min tese er dog, at vesmerterne er de samme, men den psykologiske opfattelse af dem kan være forskellig og derfor give en anden smerteopfattelse, hvis det giver mening? Når man bliver igangsat ved man at det er noget nogen tilfører kroppen og man kan måske derfor i højere grad blive tilbøjelig til at tro at det ikke er naturligt at det skal gøre så ondt. Uanset hvad, så er det kroppen selv der laver veerne og det arbejde den laver, er det samme uanset om man bliver stimuleret medicinsk eller ej.
      jeg håber det gav dig svar, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  27. Hej Cana
    Har intet spørgsmål. Vil bare benytte lejligheden til at sige tak! Jeg fødte for lidt over 2 år siden den dejligste Dicte. Du var min jordmoder på din sidste vagt (mener jeg) havde en fantastisk oplevelse (jo jo det gør da naller den slags). Har for 4 mdr siden fået en pige mere der også blev født uden så meget besvær. Men husker bare den første fødsel som noget helt specielt :0)
    Af hjertet tak, Signe

    1. Kære Signe,
      Tusind tusind tak for din kommentar! Det betyder virkelig meget for mig at læse den. Jeg er glad for at du havde en god oplevelse! Og stort tillykke med din lille nye datter.
      KH Cana

  28. hej
    Jeg fødte for tideligt 35+5 med min søn da mit vand gik mit spørgsmål er hvor stor er chancen for det sker igen, og 2 dage før jeg fødte fik jeg konstateret gravitet sukkersyge er der forhøjet chance for at jeg får det igen når jeg bliver gravid igen ?

    Tak for at jeg må stille dig spørgsmål

    1. Kære Pia,
      Tak for dit spørgsmål. For at starte med graviditetssukkersygen, så ja, du er desværre i forhøjet risiko for at udvikle det igen i næste graviditet. Du vil formentlig blive tilbudt at komme til to glukosebelastningstests, for at forsøge at opspore det tidligt.
      Med hensyn til risikoen for at føde for tidligt igen anden gang, kender jeg ikke de præcise tal. Alle som har født for tidligt er dog i forhøjet risiko for at gøre det igen og skal derfor være særligt opmærksomme på plukkeveer. Når din fødsel gik igang med vandafgang sidst, tænker jeg dog, at din risiko for at føde for tidligt næste gang, trods alt er lavere, end hvis fødslen var startet med veer.
      Jeg håber det gav dig svar, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  29. Hej Cana,

    Ih, hvor er det skønt at have en dygtig jordemoder sådan lige ved hånden-agtigt 🙂

    Jeg har haft svære bækken- og iskiassmerter gennem hele graviditeten, så har ikke kunne røre mig overhovedet. Ville have svømmet så meget som muligt, men det er kun blevet til en enkelt gang, fordi det gør ondt at komme ud af sengen :/

    Jeg er derfor nervøs for, om min kondition kan klare sådan en fødsel..
    Var i ok form inden graviditeten, men havde desværre også et sygeforløb lige op til, så havde pause fra løbeture mv.

    Jeg ved godt, du selvfølgelig ikke kan give et klart, konkret svar, men måske har du erfaringer, jeg kan trøste mig med? 🙂

    1. Kære Charlotte,
      Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår din bekymring; særligt fordi vi jordemødre ofte prædiker hvor vigtigt det er at være i god form til fødslen. Men ro på, det allervigtigste for at udholde en fødsel, er efter min bedste overbevisning, den mentale parathed. Konditionen skal nok klare den. Kroppen er nemlig så snedigt indrettet at den er ligeglad med om man bliver udmattet; den fortsætter bare sit arbejde og så må man følge med så godt man kan.
      jeg vil indenfor de kommende uger skrive et indlæg om blandt andet at forberede sig til fødsel, så hæng endelig på 🙂
      KH Cana

  30. Har ikke læst alle kommentarerne, så beklager hvis spørgsmålet er blevet stillet 🙂

    Jeg fik vedrop under min fødsels og har egentlig ikke stillet spørgsmål ved det indtil jeg læser dit indlæg her.

    Hvad gør vedrop ved barnet?

    Jeg fik blokade og mine veer forsvandt desværre næsten. Jeg fik derfor vedrop og vil da egentlig gerne vide hvad det gør ved barnet.

    1. Kære Lene,
      Tak for dit spørgsmål.
      Svaret er i virkeligheden meget enkelt. Vedroppet gør ikke noget ved barnet. Til gengæld gør vedroppet noget ved livmoderen, som får den til at arbejde (hårdere). Når man sætter et vedrop vil det altid være sammen med en CTG, som kontinuerligt registrerer veerne og barnets hjertelyd. Det gør man, fordi det altid er forbundet med en forhøjet risiko for komplikationer, når man “blander sig i naturen”. Der er en forhøjet risiko for vestorm og for at barnet deraf kan få iltmangel.
      Så længe monitoreringen af veer og hjertelyd er normal, er der ikke noget farligt i vedrop.
      Jeg håber det gav dig svar.
      KH Cana

  31. Hej Cana.

    Du har svaret på et af de andre spørgsmål, at hvis ens fødsel starter med vandafgang, så er risikoen for tidlig fødsel mindre næste gang. Hvordan kan det være? 🙂
    Så har jeg også et spørgsmål fra min egen fødsel. Jeg fødte min datter her den 14. Oktober. Vandet gik om morgen, og senere samme formiddag fik jeg lavet en hindeløsning. Veerne begyndte en halv time efter, og på intet tidspunkt, heller ikke i starten, var der mere end 3 minutter imellem veerne. Er det “normalt” efter en hindeløsning? Jeg havde veer i lige knap 6 timer og pressede i 16 minutter før hun var ude. Er det ok at kalde det en hurtig fødsel? Det føler jeg nemlig at det var, men vil jo ikke “prale” med noget det ikke var. 😉
    Hilsen Bolette

    1. Kære Bolette,
      Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder som om du har haft en meget hurtig fødsel, så ja, pral du endelig løs! Du har let og elegant sprunget den latente fase over.
      i forhold til risikoen for for tidlig fødsel hvis den første startede med vandafgang, er det min egen tese, at risikoen er mindre, hvis man første gang fødte for tidligt pga præmatur vandafgang. Det er nemlig sådan at langt de fleste som får vandafgang før terminen, får det pga en eller andet infektion. Næste gang man bliver gravid, behøver den pågældende infektion naturligvis ikke være til stede og risikoen bliver mindre end hvis fødslen første gang var startet med veer, som for mig at se i nogle tilfælde er udtryk for at gravidteten er for stor en belastning for kvindens krop og kroppen derfor gerne vil “af med den” i utide. Giver det mening?
      KH Cana

      1. Hej Cana.
        Tak for dit svar. 🙂
        Det giver rigtig god mening, det du har skrevet!
        Ja, jeg sprang den “sociale” fase over.. Det var min kæreste også ret skuffet over, for han havde glædet sig til at jeg ville fare rundt og gøre rent alle steder. 😛
        Mit vand gik præcis 38+0, og jeg havde jo faktisk blærebetændelse på det tidspunkt. Min datter var fuldstændig gennemsnitlig ved fødslen, men måske blærebetændelsen kan ha’ sat gang i tingene? 🙂
        Jeg har altid tænkt at det må være et beskidt job at være jordemoder. Blod, slim, afføring, skrigende kvinder.. Puha.. Men efter min egen fødsel, så tænker jeg at det må være verdens mest spændende og givende job!
        Vi havde verdens bedste jordemoder, og desværre endte jeg på OP efter fødslen og jordemoderen måtte løbe til en anden fødsel, så jeg nåede aldrig at sige tak for hjælpen. Det er jeg så ked af.

  32. Hvis man har født for tidligt før, er der så større chance for at føde for tidligt næste gang? Og kan det have en sammenhæng med en bicorn uterus (jeg har et fuldstændigt septum)

    Tak for en skøn blog!
    – Sarah

    1. Kære Sarah,
      Tak for dit spørgsmål.
      Hvis du fødte for tidligt sidst, er der desværre en forhøjet risiko for at du vil gøre det igen. Afhængigt af hvor tidligt du fødte og hvordan omstændighederne var, vil du næste gang blive tilbudt scanning af livmoderhalsen i løbet af graviditeten og blive instrueret i at være særligt opmærksom på plukkeveer.
      Jeg formoder at der godt kan være en sammenhæng mellem bicorn uterus og præmatur fødsel; hvor lidt og hvor meget kan jeg dog ikke svare på.
      Jeg håber det gav dig svar, ellers må du selvfølgelig gerne spørge igen.
      KH Cana

  33. Hej Cana

    Super fedt med mulighed for spørgsmål.

    Jeg har med mit første barn haft en meget kompliceret graviditet, i uge 23, havde jeg ingen livmoderhals tilbage og gik i fødsel (den blev så heldigvis stoppet), jeg var derfor indlagt på riget i halvanden måned, hvor jeg bare lå ned. Og det samme gjorde jeg så der hjemme resten af graviditeten. Jeg måtte intet !

    Mit spørgsmål er så:
    Hvor stor er chancen for at dette sker igen ved ny graviditet.

    Hilsen Christina

    1. Kære Christina,
      Mange tak for dit spørgsmål. Puha, sikke en graviditet!
      Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvor stor risikoen for at et lignende forløb vil ske igen i næste graviditet, men jeg kan fortælle dig, at du er i forhøjet risiko. Nu ved jeg selvfølgelig ikke i hvilket gestationsalder du endte med at føde, men hvis du fødte for tidligt, vil jeg anbefale dig at snakke med din egen læge om det allerede ved første graviditetsundersøgelse når du bliver gravid igen, for at kunne lægge en plan for evt sygemelding osv. Der er ingen grund til at spille helt, når det kommer til at redde sin babys liv.
      Jeg ville mægtigt gerne komme med et mere specifikt svar, men det er svært, når jeg ikke kender omstændighederne fra sidst.
      Jeg håber du kunne bruge det, ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

      1. Hej igen ,
        Min datter endte heldigvis med at blive født til tiden .. Men det var en lang og hård kamp som sengeliggende der startede ud med en gang drop for at stoppe veer, senere hen mistede jeg fostervand og så var der også pludselig noget medicin som påvirkede den tredje hjerteklap.
        Men ja hun er født til tiden trods alle odds .. Det gør så desværre at jeg har opbygget lidt en angst for at skulle gå det samme igennem igen. Så jeg ville gerne høre fra lidt forskellige hvad mine chancer er i forhold til en måske kommende graviditet .. Igen tak for svar .

        Hilsen Christina

  34. Hej Cana
    Har for nylig opdaget din blog – hvor er den dejlig – tak for det. Jeg har netop født min tredje datter hjemme (anden hjemmefødsel) og må ofte besvare mange spørgsmål om, hvordan jeg har turdet at føde hjemme. Jeg har begge gange følt mig meget tryg og rolig og seneste fødsel var helt fantastisk. Alligevel blev jeg i går mødt af et spørgsmål om risiko, som jeg ikke selv kunne svare på. Hvad hvis der under fødslen/efter fødslen opstår et meget stort blodtab (hørte om en fødsel på et hospital, hvor moderen mistede 3 liter blod). Hvad vil man i så fald gøre ved en hjemmefødsel?

    Venlig hilsen
    Tina

    1. Kære Tina,
      Tak for dit spørgsmål og stort tillykke med din lille datter.
      Som du skriver, er der under en fødsel altid en lillebitte risiko for at bløde voldsomt, efter barnet er kommet ud.
      Ved en hjemmefødsel er jordemoderen selvfølgelig meget opmærksom på dette og har en del medicin med til netop at kunne behandle en eventuel blødning. Den vigtigste behandling er dog at “holde på livmoderen” da en voldsom blødning oftest skyldes at livmoderen ikke trækker sig sammen efter fødslen og såret fra moderkagen derfor kan bløde frit.
      Hvis en blødning som beskrevet ovenfor sker på et hospital vil jordemoderen hurtigt kalde assistance til stuen og der vil komme ekstra jordemødre, læger osv ind for at hjælpe inden kvinden eventuelt køres til operation, hvis hun bløder over 1 liter. Derhjemme, vil jordemoderen ringe efter Falck, som kommer og henter kvinden, hjælper med at lægge drop osv. Kvinden vil så blive kørt direkte til operation, medmindre blødningen aftager i ambulancen.
      Det er klart, at en voldsom blødning altid er meget alvorlig, men oftest har man som jordemoder en idé om det, inden det sker. Det sker typisk hvis livmoderen er “træt” – hvis det har været et meget langt fødselsforløb, hvor der måske ovenikøbet er blevet givet vedrop i timevis. I sådanne tilfælde derhjemme, ville jordemoderen naturligvis forlængst have anbefalet overflytning til hospital, for at sikre den bedste behandling, såfremt fødslen skulle blive kompliceret.
      Jeg håber det var svar nok; ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge igen.
      KH Cana

  35. Hej Cana.
    Tak for en spændende blog!

    Mit spørgsmål går på, hvordan jeg bedst muligt forbereder mig på en hurtig fødsel?
    For to år siden fødte jeg første gang. God graviditet og god fødsel. Vandet gik om morgenen og spontane veer startede kl. 15. Kl. 20.17 var vores datter ude. Jeg åbnede mig de sidste 7 cm på to timer og havde presseveer i 15 min.
    Efter denne fantastiske omgang var jeg klar til at gøre det igen til hver en tid 🙂
    For seks uger siden fik vi så vores anden datter. Denne gang var jeg ved jordemoder til tjek lige omkring termin og fik at vide jeg var tre cm åben og helt blød i livmoderhalsen. Og blev forberedt på en endnu hurtigere fødsel. Og det blev det. Dagen efter fik jeg veer kl. 22 og kl. 23.18 var hun ude. Vandet gik kl. 23 og dér åbnede jeg mig de sidste 7 cm. Jeg fødte stående fordi det hele gik så hurtigt, jeg var kun lige trådt ind på fødestuen. Endte med at miste 1,6 l blod fordi moderkagen ikke havde løsnet sig helt og derfor efterladt rester, der så blev tømt ud på operationsstuen. Der fandt de også en rift i livmoderhalsen som blev syet.
    Denne omgang gik så hurtigt at jeg mentalt havde svært ved at følge med og jeg var meget ked af det det første døgn, hvor jeg lå til observation alene, fordi min mand ikke måtte være der.

    Nu frygter jeg lidt at skulle føde igen, hvis nu det går endnu hurtigere. Jeg er bange for ikke at nå på hospitalet og jeg er bange for at min mand ikke ville kunne håndtere at stå med det alene. Han har MEGET svært ved blod og den slags. Han vil nærmere gå i panik end holde hovedet koldt.
    Jeg har altid drømt om tre børn, men nu er jeg mest bange ved tanken om en 3. fødsel.
    Hvad tænker du at jeg skal være opmærksom på eller særligt forberede mig på inden?

    Mvh. Nanna.

    1. Kære Nanna,
      Først tillykke med din anden datter!
      Det er rigtigt svært med fødsler så hurtige som dine – særligt hvis de er med til at skabe en angst indeni dig for at føde “for hurtigt” en eventuelt tredje gang. Jeg vil dog opfordre dig til at se på mit indlæg om at forberede sig på fødsel, hvor jeg har skrevet lidt om oxytocinniveauets betydning for fødslens forløb. Ofte bliver tredje gang kaldt for “drillegangen” – det er min klare opfattelse at den netop skyldes meget hurtige andengangsfødsler, som betyder at kvinden tredje gang er angst for at føde for hurtigt og kroppen derfor i mange tilfælde ikke rigtigt kan finde ud af at komme i gang, fordi oxytocinniveauet holdes nede af angsten.
      I virkeligheden vil jeg anbefale dig at mærke efter om du eventuelt kunne blive tryg ved at føde hjemme? Det er klart at foretrække frem for eventuelt at føde på landevejen med din mand som eneste fødselshjælper.
      Jeg håber det gav dig svar.
      KH Cana

  36. Hej Cana, tusind tak for en vildt god blog, og tak for muligheden for at kunne spørgsmål.
    Jeg er ikke gravid endnu, men jeg har allerede besluttet mig for hvordan jeg gerne vil føde…Jeg vil gerne have planlagt kejsersnit, men har hørt at det kan være rigtig svært at “få lov til” som førstegangsfødende, men der er mange forskellige rygter omkring hvorvidt det er sandt eller ej, og mange siger også at det varrierer fra afdeling til afdeling. Ved du om man kan blive nægtet et planlagt kejsersnit som førstegangsfødende? Eller kommer det an på ens begrundelse for hvorfor man gerne vil have kejsersnit? (Jeg er hunderæd for at skulle føde, pga. med alle de ting der kan gå galt… ved godt at der også er ting som kan gå galt ved kejsersnit men jeg vil bare føle mig mest tryg ved et kejsersnit frem for vaginal fødsel).

    Mange hilsner Natasja Cecilie

    1. Kære Natasja,
      Tak for dit spørgsmål.
      Det korte svar er: ja, du kan godt blive nægtet kejsersnit. Det er sådan i følge loven, at man som patient ikke selv kan vælge en behandling TIL. Man kan kun vælge en behandling FRA. Nu er det sådan at en fødsel ikke ses som en behandling, men en naturlig afslutning på en graviditet og den kan derfor ikke vælges FRA. Det betyder at et planlagt kejsersnit vil være et TILvalg, som du derfor i følge loven kan nægtes.
      Når det så er sagt, så har jeg endnu aldrig hørt om at nogen er blevet nægtet et selvvalgt kejsersnit. Til gengæld vil du formentlig – og forhåbentlig – møde nogle kompetente mennesker som vil stille sig undrende og forsøge at få dig til at acceptere den vaginale fødsel, fordi det altså – i hvert fald fysisk – er det bedste for både mor og barn at forsøge sig på. Jeg vil anbefale dig at komme i kontakt med en jordemoder eller psykolog med speciale i håndtering af fødselsangst i stedet.
      Pøj pøj når du kommer så vidt.
      KH Cana

  37. Hej Cana,
    Jeg faldt over din blog i min frustration og utålmodighed 😉 Er i fertilitetsbehandling, og da klinikken lige nu har lukket, kan jeg ikke få svar der. Måske kan du give mig lidt indsigt, selv om jeg godt ved, at mit spørgsmål ikke kan besvares 100% på denne måde, men nok kun ved venten og en undersøgelse. Men jeg blev insemineret for snart 4 uger siden – med 2-3 fine ægblærer og god sædkvalitet. 10 dage efter insemineringen begynder jeg at pletbløde og 11 dage efter får jeg det, der ligner menstruation. Den er dog kort, ca 2-3 dage (men det har den været siden jeg kom i hormonbehandling). Jeg tager for en sikkerheds skyld en graviditetstest 13 dage efter insemineringen; den er negativ, og jeg forbereder mig på, at det ikke lykkedes denne gang. 19 dage efter insemineringen tager jeg alligevel en ny test pga lidt niv i underlivet. Den er positiv – og det har den været siden (har testet i næsten en uge nu), men teststregen er hele tiden meget svag – og selv om det nu er 6 dage siden, jeg tog den første positive test, er den fortsat meget svag. Nu er jeg så forvirret – kan der være mulighed for en “normal” tidlig graviditet på trods af en blødning og meget svage test, som ikke ser ud til at blive tydligere…?
    Håber, du måske har et bud på muligheden for det ene eller det andet… De bedste hilsner og på forhånd tusind tak!

  38. Hej cana. Jeg blev sat igang 12 dage efter termin. De 2 små igangsættelses piller virkede fint, og 1.5 time efter i dragelsen kom første ve, og 6 timer efter var hun ude. Mit spørgsmål er, hvordan reagerer baby på at blive ” tvunget” ud? Det må da være en stressende oplevelse?