Så skal blæveret sgu vises frem!

Vesterhavet_bsk

 

Siden mit indlæg i går om efterfødselsblæver, har jeg modtaget virkelig mange kommentarer og beskeder; lige fra kampråb fra kvinder i samme båd, til beskeder om at mit løse hud jo overhovedet ikke er noget sammenlignet med deres, til ta’-dig-sammen-kommentarer. Tak for dem alle.

Tak til alle Jer, som gav jer til kende og fortalte at vi er mange, som er kede af dele af vores ”nye” kroppe. Måske er mit løse hud ”ikke noget” i sammenligning med andres, men ikke desto mindre fylder det i min bevidsthed. Det er noget jeg skal arbejde med at acceptere på en god måde. Jeg anerkender det er der, men har endnu ikke helt accepteret det. Og ja, gu’ skal jeg da ta’ mig sammen. Det er i virkeligheden dét jeg forsøger i mit tidligere indlæg hvor jeg skriver at arrene skal forblive på maven frem for at forplante sig på sjælen. Mit indlæg var et langt åndedrag imod accepten. Min blog har dagligt mere end 10.000 sidevisninger, så tro mig når jeg siger, det krævede en vis accept overhovedet at udgive indlægget. Jeg prøver.

Derfor har jeg også pakket min allermindste bikini i tasken, så jeg kan lufte mit autonome danseskind syd for navlen, nu hvor jeg skal tilbringe de næste tre dage i kunstig subtrope, i selskab med en masse dejlige damer og vores babyer. Yes ladies, jeg skal på tur. Med min baby og en flok fantastiske damer og deres babyer. Ingen mænd.

Jeg glæder mig til ubetinget damehygge med babypludder, gåture, kage og alt for meget klor i badevandet i dagtimerne og til rødvin og uartige dansetrin om aftenen.

Badabing, det bliver fedt!

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Kære Cana. Babyblæver eller ej, du er stadig en af de smukkeste kvinder jeg kender. Tak for dejlig blog – dejlige emner og dejlig humor. Ked af jeg ikke kan komme med på tur. I må ha’ en fantastisk tur. Kram Tina.