En tur hos gynækologen

Et gynækologisk (føde)leje fra Nigeria - så har vi det alligevel godt, hva'?

Det har altså alle dage været én af mine absolutte hadeaktiviteter: gynækologbesøg. I hate it! Og jeg har egentlig en forestilling at sådan er vi rigtig mange kvinder, der har det.

Desværre, er gynækologer åbenbart også sådan noget der følger med, når man får børn.

”Værs’go her er din baby og din tid til gynækolog”

Mange tror, at jeg i kraft af min jordemoderuddannelse, er totalt nede med at sprede ben for fremmede. I deres øjenhøjde oven i købet. Men nej, det kan jeg så fortælle, at det er jeg overhovedet ikke. Jeg synes det er meganederen og jeg hader det. Altså, der kan jo på ingen måder være noget som helst fedt over at skulle smide bukserne, kravle op på briksen med numsen heeeeeelt ud til kanten og så ellers bare sprede løs og slappe goooodt af, imens nogen roder med metal og gummihansker forneden. No thanks.

I dag havde jeg alligevel en tid derhenne; det forfærdelige sted.

I det lille venteværelse – hvor man jo altså godt ved, at alle de andre der sidder der også skal ind og rages i underlivet – sad der allerede en god håndfuld folk. 4 kvinder. Og en mand?! Say whaat? Det var så megamærkeligt altså. Han sad ikke engang ved siden af en kvinde. Han sad der som om han selv ventede på at komme ind og få tjekket sin ”hooha”. Og jeg kiggede altså ret godt efter. Han var en mand.

Heldigvis kom jeg først ind, fordi jeg åbenbart slet ikke var vigtig nok til gynækolog, men derimod skulle ind til den gynækologiske sygeplejerske. Alright.

Hun var heldigvis sød – og læser af min blog! Shiiit, det var mærkeligt! Altså, ikke på nogen dårlig måde, men det er ligesom første gang jeg personligt bliver ”genkendt” af en læser. Og så oven i købet så af en, for hvem jeg to minutter senere skulle smide bukserne. Flot, Cana.

På én måde var det enormt befriende at den søde snakkesaglige sygeplejerske smed kortene på bordet og fortalte at hun vidste hvem jeg var; på den anden side havde jeg måske lige i den pågældende situation foretrukket så perifært et bekendtskab som muligt. Heldig- heldig- heldigvis var hun sød! Og jeg tror hun kunne li’ bloggen – og hold nu op, hvor er det fedt at møde nogen som kan li’ at læse det jeg skriver. Altså, sådan megafedt. I love it!

Og okay, det var i virkeligheden slet ikke så slemt, men tanken om at skulle derhen… Pyyyh!

Hvordan har I det med gynækologer? Er I mere cool?

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (24)

  1. Haha jeg kunne lige se det for mig.. Fik total peanuts galt i halsen her.. Tak for det gode grin – på din bekostning! Håber det hele er godt overstået og laaaaang tid til næste gang! Jeg har det som dig – hate it! Knus

  2. Jeg tror aldrig, som i ALDRIG, at man vænner sig til at sprede benene for andre (hverken gyn eller andre professionelle). Det eneste tidspunkt jeg var mere eller mindre ligeglad, var da jeg fødte. (blev dog temmelig hys, da jeg ikke måtte gå på toilettet, nu når glyx’en skulle UD for 2. gang. De skulle partou stå 2 mennesker mellem benene og rode med scalpprøver og hvad ved jeg. Jamen du må bare gøre det her. What? Men havde jo ikke noget valg c”,) )
    Men tit er tanken (heldigvis) værre end selve indgrebet. Selv har jeg lige fået fjernet spiral. Pyha – havde koldsved og det hele og så mærkede jeg absolut ingenting. Tosset.

    Følger tit med på din blog og elsker din ærlige måde at skrive på 🙂

    1. Jeg tror absolut du har ret i at tanken er værre end indgrebet. Faktisk, hvis jeg skal være helt ærligt, synes jeg ikke det er spor slemt – jeg synes bare heller ikke på nogen måder det er fedt at skulle sprede ben for fremmede.
      KH Cana

  3. Ja det nemlig ikke favorit aktivitet, og har traume fra da jeg fik mit første barn(11år siden) En uge efter fødslen blev jeg SÅ syg og måtte en tur til egen læge til en gyn. Undersøgelse….og som alle kvinder der har født ved, så er det et stort tomrum nede i den region, virkelig den værste oplevelse EVER…p.s havde livmoderhalsbetændelse

  4. Narh… cool og cool…jeg ved snart ikke. MEN som indehaver af endometriose er jeg endt i kompetente hænder. Heldigvis. Og derfor får de også lov at hive the occasional studerende med ned i “fodenden” af og til. Hvis det kan hjælpe andre – så er det ok med mig. For det meste.

  5. Synes det er så fedt, du deler ud af dine historier, Cana! 😀 Dejligt med et godt grin.
    Er selv jordemoderstuderende, så det er vildt sjovt at høre, hvordan ens tankegang kan ændre sig, og jeg synes det var så fedt at læse din fødelshistorie med fokus på hvordan det netop er som fødende jordemoder. Det er da noget jeg selv frygter lidt til den tid 😛
    Og det der med at smide bukserne ved lægen er da aldrig fedt. Men jeg synes faktisk det er blevet en del lettere efter jeg er begyndt på mit studie. Jeg ved jo nemlig selv, hvor ligeglad jeg er med, hvordan kvinderne ser ud og hvor hurtigt det er glemt efter undersøgelsen. Så det har altså gjort det en smule nemmere. Men nej, det er da ikke noget man glæder sig til…

    1. Tak for din kommentar.
      Jeg ved jo også godt at mit skræv ikke er noget særligt, men det er min blufærdighed og personlige intimsfære jo alligevel. Og dét har min tid som jordemoder altså ikke ændret på, desværre.
      KH Cana

  6. Jeg er selv mor men blev det først efter 4 insiminationer og 3 ivf forsøg og spontan abort og efterfølgende kæmpe blødningsproblemer så burde man mene at man vender sig til det og så alle de forskellige mennesker læger og sygeplejersker og jeg husker navnlig at jeg lå der med stængerne i vejret og ind kommer en dame og spørger om hun ikke lige må være med til at se hvordan det foregår hvor til min søde kæreste svare at selvfølgelig må hun det hvor til jeg svarede at nu var det jo lige som mig der lå der med stængerne i vejret

  7. Hej
    Jeg er fuldstændig ligeglad. .. om det er gynækologen eller tandlægen – same, same. Det er deres arbejde og jeg ligner formentlig alle andre☺

    1. Wauw! Du er sej. Min blufærdighed og personlige intimsfære gør det alligevel sværere for mig at sprede ben end at åbne munden.
      KH Cana

  8. Jeg har det så svært med gynækologundersøgelser… Har vitterligt oparbejdet en form for angst over hele seancen og især når den metal dims trænger ind i en.. Jeg føler mig pludselig som et rør, en krop der bare er et rør.. Så mærkeligt.. Er selv sygeplejerske og lægger ofte et kath på andre kvinder, men kan mærke at jeg ikke skal være for mange minutter nede ved røret før jeg bliver dårlig…. Det simpelthen så åndssvagt.. Heldigvis er det blevet nemmere hos gynækologen, som i starten troede, at jeg havde været ude for en forbrydelse siden jeg panikkede sådan…. Så der er altså også mig, som hader gynækolog besøg… Men har lært at Coope og samarbejde

    1. Pyyyyha, det lyder slemt!
      Dybe vejrtrækninger og en fornemmelse af at lade balderne falde heeeeeelt ned i underlaget kan hjælpe 🙂 Hvis du først spænder, så gør det jo ondt!
      Jeg håber ikke du skal se frem til alt for mange undersøgelser, når det er så svært for dig.
      KH Cana

  9. Tror jeg egentlig tager det helt cool, og bare tænker at de gør det hele tiden. Et godt trick jeg altid benytter mig af, er at have kjole/lang undertrøje på – så står man aldrig med r…. bar når man kommer ned fra briksen – så virker man ikke så ‘nøgen’.

  10. Jeg er helt ligeglad… Arbejde selv på plejehjem og er vant til, at tørre og vaske folk for neden og tænker overhovedet ikke over det, jeg gør det bare.
    Så tænker at gynækologen, jordemoderen og lægen, heller ikke rigtig skænker det en tanke, når vi går ud fra konsultationen, så har de glemt alt om vores “hooha”.
    Og så døjer jeg med min mørbrad, så hver 14. dag får jeg massage, hvor jeg stort set er trusseløs, fordi massøren skal massere baller og helt nede over skambenet og i lysken. De er i hvertfald hevet så langt ned, at de nærmeste lige så godt kunne være kommet af. Men de kolde metal instrumenter kunne jeg godt være for uden.

    1. Du har fuldstændigt ret! Vores hooha er glemt så snart vi træder ud af døren 🙂 Men jeg bryder mig nu alligevel ikke om det…
      KH Cana

  11. Jeg er også angst for det , desværre så meget at jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til at få lavede celleskrab…. Simpelthen i den frygt at lægen vil tænk ” sikke hun dig der ud hernede” !

    1. Kan du så se at komme afsted, Line! Det er megavigtigt og jeg LOVER at lægen er pisseligeglad med om så dine kønslæber er grønne og fjorten centimeter lange. Afted afsted.

  12. Kære Cana,

    Jeg har lige nu læst dit gynækolog-indlæg og det fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde da jeg var af sted til mit første celleskrab ved egen læge (ikke første gyn.undersøgelse).

    Min læge (ældre mandlig udgave) spurgte inden undersøgelsen om jeg ville have noget imod at klinikkens turnuslæge (ung kvindelig udgave) deltager og jeg tænker, hun skal jo lære det og så er mit underliv lige så fint som de andres.. Så ind med turnuslæge, mig ud af tøjet og så en tur på briksen..

    Da jeg ligger på briksen med stængerne i vejret hører jeg pludselig lægen sige fra dybet: “Din kæreste må godt nok være glad for dig” efterfulgt af en kort (kunst)pause og et skeptisk grynt fra turnuslæge, hvorefter han tilføjer: “Ja, for du er da godt nok lidt stram!” Turnuslægen udbryder højt (og en anelse vantro “Arj!!” og jeg får uden at tænke mig om slynget kommentaren: “ja, jeg har da i hvert fald ikke modtaget nogle

    1. ..klager”

      Og af en eller anden grund tager jeg stadig ikke de der gynækologiske undersøgelser så nøje, selvom det dog ikke lige var det jeg regnede med at høre fra lægen! (Er mere bekymret for om den stakkels turnuslæge kom sig over chokket!)

      Beklager kommentaren blev todelt – mine småtykke fingre ramte send for tidligt! 😉

      Tak for dejlig læsning på din blog,
      Klem fra Agnes