Så brug da hovedet!

Når man, som jeg, er på barsel, hedder det sig, at man får ammehjerne. Vores intellekt bliver degraderet til kun at kunne bruges til formålet at passe et barn. Men helt ærligt, så køber jeg den ikke.

For det første, mener jeg ikke at det behøver være fordummende at bruge det meste af hjernekapaciteten på en baby. Selvfølgelig kræver det ikke mange af de grå, for at regne ud hvordan man koger grød, leger titte-bøh eller skifter ble, men jeg vil vove at påstå, at der altså kan være rigelige intellektuelle udfordringer i at regne ud hvordan man bedst stimulerer sit barn. Der er konstante dilemmaer i forhold til hvordan man som forælder bedst hjælper sit barn til at blive et godt menneske. Den mest essentielle periode for dannelsen af menneskets personlighed og selvforståelse, ligger indenfor det første leveår; altså i barslen, så kom ikke her og sig vores opgave ikke kræver intellekt og en høj grad af refleksion.

Når det så er sagt, så er jeg alligevel selv typen, der ikke kan holde mig fra at nyde at udfordre mine hjerneceller på mange måder. Blandt andet derfor skriver jeg denne blog. Det giver mig mulighed for at dykke ned i mange forskellige emner og bruge min hjerneaktivitet på andet end mine børn, som jeg – indrømmet – virkelig bruger meget tid på. Bloggen hjælper mig til grundig refleksion over både min egen gøren og væren, såvel som over begivenheder rundt omkring, som rammer ned i mit interesseområde, som fx den kropsforskrækkede skoleinspektør I kan læse mere om HER.

Seneste tiltag på bloggen er mit ”Spørg jordemoderen”, som du kan finde HER. Det var med et lille snert af angst jeg lagde inlægget op i går, for tænk nu hvis ingen ville spørge om noget, eller tænk, hvis jeg slet ikke kunne finde min jordemoderfaglighed frem og ikke kunne svare på et eneste spørgsmål.

Der kom masser af spørgsmål og jeg blev simpelthen så glad for hvert eneste af dem. Tak fordi I tror på mig og vil bruge mig. Det betyder virkelig meget. Og selvom jeg ikke har arbejdet som jordemoder de seneste to år – og formentlig aldrig mere kommer til det – så er jeg stadig jordemoder af hjertet og nyder at kunne bruge det fag jeg ellers har lagt på hylden.

Det var helt vildt dejligt at blive udfordret på en måde, jeg i min dagligdag ellers kun bliver i glimt. At bruge en del af mit intellekt, som ellers er mit liv fuldstændigt uvedkommende, til trods for at jeg elsker det. Så tak til alle Jer. Tak fordi I læser med og tak fordi I stiller mig spørgsmål.

Jeg har forsøgt at svare alle i kommentarerne på bloggen, men tænker desuden, at jeg cirka en gang om ugen, vil komme med et jordemoderfagligt indlæg omkring nogle af de emner jeg oplever, går igen i spørgsmålene.

IQ

Kom ikke her og sig at kvinder på barsel bliver dumme.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Jeg tror at ammehjerne er en betegnelse for den zombietilstand man ofte er i, oftest efter første lille vidunder har set dagens lys. Man fungerer som døgnåbent mejeri, og kører i ren overlevelses mode.
    Det er helt vanvittigt at man fortsat kan fungere, glemmer at spise og drikke, kæmpe ofte med jern mangel grundet blodtab ved fødslen, alligevel får junior sin mad, rene ble, kys, kram og kærlighed. Alt andet er sekundært når de basale instinkter tager over.

    Selv har jeg børstet tænder med håndcreme, samt at vand over til the, med en ekkoer, på en kogeplade… Opdagede det pga mit hus var fyldt af blågrå røg… For havde da også glemt at jeg var igang med at koge vand.

    Udmattelse er altså ikke noget at spøge med. Det er DET jeg forstår ved ammehjerne.

    Tak for en super blog ❤

  2. Efter at være gået ned med stress i 6. md. af min første graviditet – plus lynfødsel (hun kom til termin, men MEGET hurtigt og blev født i ambulancen), fødselsdepression og deraf fuldstændig f***** søvn i flere år – har jeg det af og til som om, min hjerne har været brækket.

    Jeg har (især efter barn nr 2, et ørebarn med voldsom A.B. og endnu dårligere søvn) bare ikke længere så meget at give af, men NÅR jeg har overskud, og udfordringer på fx job er spændende nok, så kan jeg det samme som før – bare ikke lige så længe. Fordi hjernen ikke er blevet trænet ordentligt op endnu.

    Men det kommer vel for pokker igen?! Jeg krydser i hvert fald alle mine små fedtede fingre 🙂

    Jeg har tænkt på – hvorfor forventer du ikke at blive jordemoder ‘in action’ igen? Har jeg misset det indlæg på bloggen somewhere?

  3. Nu er baby 7 måneder – det vil sige at jeg ikke har sovet i mere end 4 timer af gangen da jeg ammer…ofte. Jeg er kommet i en tilstand, hvor jeg ikke altid tænker før jeg handler, ex smider bleer i toilettet istedet for blespand. Jeg betegner min midlertidige distræthed som ammehjerne, og ved at det går over når jeg får mine 8 timers nattesøvn igen.