10 ting man bør vide som nybagt mor

At blive mor er noget af det mest overvældende en kvinde kan udsættes for. På godt og på ondt. Sådan var det i hvert fald for mig. Derfor har jeg lavet denne lille liste med 10 ting jeg gerne ville have vidst da jeg skulle lære at være nogens mor – måske kan det tage lidt af presset, for den nybagte mor midt i søvnunderskud, kærlighedsoase og et ragnarok af hormoner.

  • Hvis dine barselsgæster er så søde at spørge hvad I ønsker Jer i barselsgave, så bed om hjælp i hjemmet. Madlavning, støvsugning, tøjvask – you name it. Så du og din partner kan koncentrere jer om det lille nye familiemedlem.

 

  • Forevig din guldklump – og husk at inkluder dig selv på nogle af billederne. Det er så trist hvis man flere år senere ikke har et eneste billede af sig selv sammen med sit afkom.

 

  • Lad være med at lytte til alles velmenende gode råd. Lyt til dit hjerte og gør hvad der føles rigtigt for dig.

 

  • Vær sød ved din morkrop. Det kræver en del arbejde at få den tilbage i form – og det er altså helt normalt. Ta’ det stille og roligt og brug i stedet tiden på at lære dig selv som mor og din lille baby at kende.

 

  • Amning er helt klart nummer et, men modermælkserstatning er altså et helt fint alternativ. For rigtigt mange, er det er kæmpe nederlag hvis amningen ikke fungerer, men ro på; en god mor sidder ikke i mejeriet på 1.etage.

 

  • Tag altid din baby op når den græder. Du kan ikke forkæle en baby.

 

  • Hvis nogen tilbyder at passe din baby, så du kan slappe af, så slap af. Lad være med at ordne alle mulige praktiske ting – det skal der nok komme tid til. Senere.

 

  • Det er okay hvis du ikke ubetinget elsker at være mor. Der er også ufede stunder. For alle.

 

  • Lad være med at underminere faderens fantastiske egenskaber. Hvis du giver ham lov, kan hans tilknytning til baby blive ligeså stærk som din.

 

  • Prøv – trods alt – at nyde den første tid som mor. Selvom det ind i mellem kan føles som om tiden står stille med søvnunderskud og lange bryster, så går tiden så megastærkt og pludselig er din lille baby blevet stor og selvstændig.

Kys fra 


Kunne du lide hvad du læste, så tage et kig på min bog 40 Uger Efter – en kærlig håndsrækning til nybagte mødre lige HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (11)

  1. Hej. Enig. Må jeg tilføje punktet: du kan komme ud, hvor du ikke føler du kan bunde. Men et bad, smil fra guldklumpen kan redde mange ting. Jeg har fulgt din blog en måneds tid og nyder din direkte måde, at skrive/fortælle på. Mvh Helle 1 guldklump fra juni 13 og nr. 2 forventes i midten af april 15

  2. Hej Cana.
    Det er en god og virkelig rigtig liste. Du rammer spot on med alle punktere. To mantraer der hjælper mig igennem de hårde situationer er: 1. Det er kun for en periode og 2. Jeg er verdens bedste mor til mine to unger og jeg kender dem bedst, så lyt til din intuition;)
    God weekend.

  3. Hej Cana.

    Du har helt ret;-D
    Jeg var dog i øvrigt også utroligt forundret over, hvorfor jeg IKKE fik udleveret Den Store Moar-bog på hospitalet, inden vi blev udskrevet med vores første barn?!??… Du ved, den der bog med spørgsmål, som alle mødre kan svare på – Hvordan får jeg græspletter af tøj? Hvad gør jeg med babys ondt i maven? Hvordan laver jeg benløse fugle? Etc…;-D

    Jeg har altid før joket på fx mit job med, hvis jeg havde div. huslige spørgsmål, at sige til en kollega; “Du er mor, du ved sådan noget her…”!

    Men hvor fanden blev “Biblen” af?!?;-D De sender mig hjem fra hospitalet med en rigtig levende BABY, og jeg ved ikke en skid!!!?;-D

    Kærligst, Bonnie, 38, mor til to på 1 år og 3 år:-)

  4. Jeg fødte min dejlige søn D. 5 april i år, og ja det er det største . Den kærlighed kan ikke beskrives, alle skulle føle hvad jeg føler:-)
    Og jeg lærte meget hurtig at lytte til mig selv, og bruge de råd jeg selv synes var fornuftige:-) skulle man lytte til alle så kunne man jo gøre tingene på 118 forskellige måder 😉

  5. God manual – tak for den!
    Ved du noget om det at havd et forvirret stofskifte i graviditeten/ovenpå en fødsel?
    Måske jeg skal skrive til dig på jordemoderCana istedet ?