10 ting der gør mødre… mødre #vol. 2

LUGTEBLE

 

Forleden skrev jeg om nogle af de ting der adskiller mødre fra andre kvinder, blandt andet noget om at rokke frem og tilbage med indkøbsvognen eller at svare på sætninger som ”hvorfor har du ikke en tissemand?” (læs indlægget her) – og jeg skal love for at det fik Jer op af stolene på den fede måde. Derfor har jeg nu, ud fra Jeres udsagn og historier om det kære ”mor”skab skrevet 10 ting der gør mødre… mødre vol. 2. 

Enjoy!

Du bliver ikke længere tiltalt ved navn. Dit barn kalder dig selvfølgelig mor (eller mama, hvis barnet skal sige dit ”navn” før fars). Andre børn og deres forældre kender dig kun som ”Sebastians mor”.

 

Hvis dit barn alligevel ikke kunne li’ flødekaramellen, spiser du med glæde resterne. Du har lært, at det der med konsistens og andres mundvand ikke behøver forringe smagsoplevelsen.

 

Du synes ikke det er spor mærkeligt lige at slikke på enten pege- eller tommelfingeren, for så at køre den rundt i hovedet på dit barn, for lige at fjerne den rest af tandpasta der sidder i barnets mundvig. Faktisk, kan du også tage dig i at få lyst til at gøre det ved din mand.

 

Du betragter det som en succes, hvis du kan have det samme rene sæt tøj på en hel dag.

 

Du tager gerne en ordentlig sniffer til bleen, for at finde ud af om det er dit barn der har lavet lort. Det er trods alt at foretrække, frem for at mærke efter med pegefingeren.

 

Når du endelig kan snige dig selv ud på shopping uden dit barn, er det ikke utænkeligt at du kommer til at tage din cykel med ind i butikken – du er jo så vant til at trille rundt med barnevognen alle steder.

 

Hvis dit barn savler, bruger du gerne bare bagsiden af hånden til at fjerne det, inden det drypper.

 

… Ligesom din hånd også fint kan bruges, hvis barnet har usandsynligt lange ellevetaller under næsen. Hvis du da ikke lige har et tørklæde/bukseben/silkeskjorte, som barnet med glæde tørrer trut i.

 

Du har aldrig din mad for dig selv, når dine børn er i nærheden. Faktisk er de helt holdt op med at spørge om de må smage; de tager bare.

 

Du kan have glædet dig til en lillebitte stund helt alene og helt uden børn i lang tid og kommer så alligevel til at bruge tiden på at scrolle telefonen igennem for billeder af dine børn. Selvom de af og til kan drive dig til vanvid, så storsavner du dem, så snart de ikke er hvor du er.

 

Kys fra Cana

Hvis du har lyst kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)