Tanker om at træffe beslutninger

decision-making-processes1

Der er så mange valg at træffe. Nutella eller ost på morgenbollerne. Buksedragt eller kjole til festen. Zendium eller Colgate. Og store valg. Hvad skal man arbejde som? Hvor skal man bo? Hvad skal børnene hedde? Og hvor mange skal der være?

 

Osten og nutellaen er ret let; og i virkeligheden også ret sigende for mig. Jeg kan bedst lide en kombi. Det salte med det søde. Nogle vil måske sige at jeg er typen som gerne vil blæse og have mel i munden samtidig. Og det har jeg måske også gjort.

 

De gange jeg har skullet træffe nogle store valg, har det været med meget varierende beslutningsgrundlag. Min første lejlighed købte jeg på grund af et smukt tapet, som hang på den ene væg i stuen. Min mand valgte jeg af pure kærlighed. Ligesom vores børns navne.

At flytte i hus valgte jeg, sammen med Thomas, på grund af drømmen om hvad der ville bringe lykke. Jeg havde en drøm om at gå med et bånd om håret og nipse i haven imens børnene legede, solen skinnede og køkkenet var stuvende fyldt af jordbær. SÅ hyggeligt!

 

Problemet er bare, at jeg i virkeligheden ikke bliver spor stimuleret af at gå i haven eller ordne hus. Jovel, det giver da en vis tilfredsstillelse, når det er overstået, men jeg får på ingen måder god energi af det. Heller ikke selvom jeg drømmer om det.

 

Selvom jeg kan se hvor dejligt det fungerer for mange andre familier at bo i et hus, hvor haven skal passes og børnene kan springe på trampolinen, imens manden drikker en kold øl over hækken med naboen, så virker det ikke for mig. Eller for min familie. Børnene leger ikke udenfor; kun når vi bevæger os mod en legeplads. Thomas og jeg vil til enhver tid hellere være sociale og ”hyggelige” end at passe hus og have. Vi er for magelige.

 

Men vi tog valget. Vi flyttede i hus. To gange endda. Hver gang med drømmen om et traditionelt familieliv og idyl som var vi en del af en Morten Korch.

 

Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har en fornemmelse af, at vi ind i mellem træffer vores beslutninger ud fra drømme om hvad der stimulerer os, frem for hvad der i virkeligheden stimulerer os. I stedet for at stole på, at jeg stimuleres af liv omkring mig, sofahygge med min mand, indeaktivivteter med mine børn og lørdagslatte på legepladsen, så gjorde jeg som jeg håbede på ville stimulere mig.

 

Jeg ved nu, at jeg og min familie ikke er hus-og-have-egnede. Vi skal bo i lejlighed eller byhus. Uden for mange forpligtelser og med liv og mennesker omkring os. Også selvom min tanke om et voksenliv slet ikke var sådan.

 

Er der andre derude, som ligesom jeg, har truffet beslutninger på grundlag om hvad I håbede I gerne ville? Eller er det bare mig der er afsporet?

 

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge mig på bloglovin,facebook oginstagram.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Men er det ikke sådan at vi tar alle vores beslutninger? Hvad vi håper vi vil, eller tror vi vil. Noen ganger blir vores tro/håp avkraftet, mens andre ganger bekraftet. Det er sådan vi blir kjent med os selv. Det er livets gang. Nu vet du hvad du ikke vil. Da trenger du ikke at prøve det igjen 🙂

    1. Åh kære Disa, du er en meget (meget) klog kvinde! Tak fordi du er så skidefantastisk. Jeg savner dig her i DK.
      KH Cana

  2. Befriende at læse dit indlæg Cana.
    Netop de valg vi træffer, er med til at gøre os klogere på os selv og hvad vi gerne vil have ud at livet.
    Jeg har indenfor et år – fundet kærligheden, taget beslutning om at blive gravid (venter en dreng til januar) og købt en dejligt byhus (med gårdhave uden græs).

    I dag sidder jeg med fornemmelsen af, at alle de valg jeg har truffet er de rigtige. Grundet til, at jeg kan det, er udelukkende erfaring. Jeg har levet mine tyvere fuldt ud. Rejst, flyttet, prøvet – i det hele taget lært mig selv at kender. Derfor er jeg den dag i dag, helt rolig og glad omkring der hvor jeg er. Og ja, for mig er det heller ik det tre V´er, men et liv skræddersyet til min kæreste og mins fremtid der har vundet, frem for normer og hvad jeg troede jeg ville. 😉

    1. Kære Kristine,
      Hvor er det dejligt at høre, at du befinder dig godt i dine (utraditionelle) valg! Og tillykke med graviditeten.
      KH Cana