Og så fik vi bare en herreung jordemoder…

Jeg forsøger på at skrive meget sparsomt om mit virke som jordemoder, da det på en eller anden måde er et lukket kapitel i mit liv; men ikke desto mindre, er jeg uddannet jordemoder, har arbejdet som jordemoder og tænker i mange henseender som en jordemoder. Det er mit indtryk, at det er et erhverv de fleste har en holdning til. Særligt dem med børn, that is.

Siden jeg selv har fået børn, er jeg utallige gange blevet mødt af sætningen ”og så fik vi bare en herreung jordemoder…” Oftest efterfulgt af et ”.. Men hun var heldigvis meget sød…” Og så alligevel afsluttet med et ”… Det havde nu været fedt hvis hun alligevel selv havde født”

HOLD NU OP!

Ja undskyld, men jeg er nødt til at gå til bekendelse. Jeg blev på ingen måder en bedre jordemoder af selv at have født, til trods for at jeg nu havde en større forståelse for noget af dét ingen taler om, som fx hvor ondt man har i røven i dagene efter fødslen. Faktisk blev jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, lidt ringere. For nu vidste jeg jo hvad det ville sige at føde. Min grænse for hvornår jeg syntes de fødende manglede en accept af naturens gang blev skarpere trukket op og jeg tror i virkeligheden jeg havde ret svært ved at håndtere fødselsangste kvinder, fordi jeg bare selv syntes det var så pissefedt at føde (som du kan læse mere om HER, hvis du har lyst).

Klart, jeg forsøgte altid at være empatisk og har aldrig været direkte omkring min forudindtagethed overfor kvinder eller par, som ikke delte samme opfattelse. Alligevel er jeg ret sikker på, at det har skinnet igennem. Jeg er nemlig noget nær verdens dårligste løgner skal jeg sige Jer. Jeg kan ikke sige noget jeg ikke mener. Min hals snører sig fuldstændigt sammen og tungen vokser til tredobbelt størrelse. I’m sorry, men jeg er sandsigerske. I hvert fald i forhold til mine egne holdninger; hvad der er sandt for andre, vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor.

Vores forståelse af et fælles erfaringsgrundlag, som for eksempel at føde, giver selvklart en fælles forståelse på nogle områder, men jeg mener bare, at det fiseme stadig er vigtigt at have øje for, at bare fordi vi begge har været ude at rejse, betyder det ikke at vi har samme forståelse af at rejse. Én har måske bare krydset broen til Sverige for at shoppe lørdag formiddag i Malmø, imens en anden har back-packet jorden rundt i 2 år. Det samme gælder fødsler.

Så please, tro mig, når jeg siger, at Jeres jordemoder ikke er mindre kompetent, hvis hun tilfældigvis er én af dem, som (endnu) ikke har fået børn.

Skriv din kommentar

Kommentarer (37)

  1. Endnu et spændende indlæg fra dig!! Sidder lige her og tænker…… Er i dag gået 4 dage over termin med barn nr. 3 og skal afsted til jordemoder her om ikke så længe…… Og tænk sig…. Jeg aner da virkelig ikke om min jordemoder selv har børn….. Det har slet ikke været vigtigt for mig…… Hun er super kompetent og har givet mig det jeg har haft brug for/har forventet af hende som jordemoder….. Hun er faglig, har styr på tingene, dejlig at snakke med…… Det er det vigtigste for mig!!

  2. Personligt er jeg ikke bange for at få en ung jordemoder. I har en pissegod uddannelse bag jer og har virkelig været med til mange fødsler før I står som færdiguddannende.
    Men kan godt relatere til det der med at stå i en situation man pludselig har været igennem selv. Som kommende læge møder jeg jo rimelig tit patienter. Og der er eddermame mange ting jeg ikke selv har prøvet!! Som I faktisk de færreste fordi jeg har været sund og rask det meste af mit liv og havde dårligt nok fået taget en blodprøve inden jeg blev gravid. Men netop det med at blive mor har gjort noget lidt andet. For nylig skulle jeg modtage et barn i skadestuen som måske havde brækket ben/fod whatever. Og barnet blev total hysterisk da jeg nærmede mig. Fair nok, jeg ser jo også vildt skræmmende ud, men blev ærlig talt vildt irriteret på moderens måde at håndtere barnet på. “Sådan var hun jo altid”. Say what!?!?
    Der blev jeg altså lidt irriteret. Og måtte tage mig selv i at tænke at hun da lige måtte opdrage lidt på sit barn.
    Åh jøsses, nogle gange kan man føle sig som en gammel mormor der har prøvet det hele 😉

  3. Jeg må indrømme jeg aner ikke om nogen af de jordemødre jeg har haft under mine graviditeter eller fødsler har haft børn og det har jeg været fuldstændig ligeglad med. I mine øjne handler det langt mere om empati. Jeg ville uden tvivl have hadet at få en jordemoder som dig (tsk tsk) der bare synes det var fantastisk at føde. Eller ved min første fødsel var jeg selv så tilpas naiv, så jeg troede uden tvivl det også skulle blive en fantastisk oplevelse for mig. Men min første fødsel endte i akut kejsersnit hvor jeg kom i fuld narkose. Derfor ville en “at føde er så naturligt og smukt” tilgang ved mit andet forsøg på at føde naturligt ikke have været så velkomment;-). Det at føde mens jeg var vågen var målet.
    Ved min første fødsel nåede jeg gennem 5 jordemødre vagtskifter fordi fødslen trak ud og ud og jeg følte mig i store træk som “hende den langsomme”, men for filan hvad skulle jeg have gjort?
    Derudover blev jeg også lovet at min sidste jordemoder ville komme op og tale hele fødselsforløbet igennem med mig den følgende dag, netop fordi det hele endte så traumatisk. Men hun kom aldrig og jeg må indrømme jeg følte mig på mange måder snydt dengang, snydt for min søns fødsel, men ikke mindst også snydt for at få den forståelse for det kæmpe traume jeg lige havde været igennem. Og jordemoderen var jo den eneste (eller de eneste 5) der kunne forklare mig hvad der var sket med min krop gennem det hele og hvorfor det udviklede sig som det gjorde.
    Lad os sige det mildt, at jeg var virkelig ikke imponeret eller så frem til møde med jordemødrene da jeg blev gravid med nr 2.
    Faktisk blev jeg endda sygemeldt fordi jeg ikke kunne sove om natten i starten af min gravidietet, jeg havde simpelthen ikke fået talt mit traume godt nok igennem.
    Heldigvis var jeg selv proaktiv og fik kontakt med en fantastisk tidligere jordemoder, hvor jeg gik til graviditetsyoga. Hun fik mig til at tro på min krop igen og jeg fandt modet til at prøve at føde “naturligt” igen.
    Ved fødsel nr 2 sagde jeg endda ja til at min jordemoder skulle være en studerende, der ihvertfald ikke havde børn, men hun var så sød og forstående og hendes ældre vejleder de heppede bare på mig på den der måde, hvor jeg følte mig så stærk! Jeg nåede igen 2 jordemoderskifter, men denne gang var det den samme studerende og vejleder der vendte tilbage til mig, da min fødsel igen endte i akut kejsersnit. Denne gang stod de og passede så godt på MIG, ikke kun på C inde i maven. Men der var en kampgejst for at denne gang skulle jeg være vågen til at opleve min datters fødsel. På intet tidspunkt følte jeg at det handlede om mig og min smertetærskel, her handlede om at de forstod mit ønske om at være vågen. Jeg var på intet tidspunkt i forløbet bange for smerten, selvom det bestemt gjorde ondt og min krop synes åbenbart at pauser mellem veer er spild af tid… Jeg gik kun i panik på et eneste tidspunkt og det var da de fortalte mig at det alligevel skulle end i akut kejsersnit, for min frygt for at sove fra det hele igen var så stor. Så stor at jeg den dag i dag stadig ikke kan tænke på det uden at tårerne trænger sig på.
    Der er mange andre faktorer end smerte der trænger sig på under en fødsel og det at man selv har født har ingen betydning. De færreste har heldigvis oplevet det jeg har oplevet og jeg forventer ikke at en jordemoder kan forstå den frygt, og hvor meget den fylder. Men mine jordemødre til min datters fødsel holdt mig i hånden og de fortalte anæstæsilægen om hvor meget det betød for mig at være vågen, så de kæmpede for mig i over en time indtil jeg fuldstændigt følelsesløs lå vågen, smilende (på trods af lidt opkast hvor jeg ikke selv kunne vende hovedet) og endelig kunne opleve mit eget barns fødsel. Jeg tvivler på at alle ville have truffet de valg som de gjorde den dag og brugt så lang tid på at skabe muligheden for mig – der åbenbart har uhyre svært ved at blive bedøvet. Men det hold af jordemødre, kirurger, læger og sygeplejersker som var omkring mig den nat i maj 2011, de gjorde den største forskel for mig! Er sikker på at de ikke selv havde prøvet det tidligere, men de kæmpede min kamp og der var den skønneste stemning af jubel da det lykkedes.
    Jeg tror den dag at de brugte noget af deres menneskelighed, og det er det vigtigste hos en jordemoder i mine øjne.
    Puha alt for langt, sorry
    Men er sikker på at du var en fantastisk jordemoder både før og efter dine fødsler, men det er bestemt vigtigt at brænde for sådan et fag, for man bruger jo utroligt meget af sin egen personlighed.
    kh C

    1. Kæreste Camilla, mit hjerte græder for dig, når jeg (igen) hører om din første fødsel. Godt du fik lov at være vågen anden gang!
      KH Cana

  4. Hmm er man så heller ikke en god kirurg hvis man ikke selv er blevet opereret i det område man har speciale?
    Har selv mødt fordomme om min unge alder da jeg startede i mit første job, men jeg var klogere på mit område end nogle der var 20 år ældre – fordi det var her min uddannelse og kompetencer lå! Bliver lidt provokeret af fordomme om alder og erfaring så dit indlæg rammer plet! 🙂

  5. Dejligt indlæg at læse for en ung jordemoderstuderende uden børn 😉 Har haft samme overvejelser som dig – tror der er for og imod. Selvfølgelig er det et plus at have prøvet det, idet man så får en form for fælles forståelse (og så alligevel ikke som du skriver). Ulempen må helt klart være, at ens eget forløb kommer til at præge ens jordemoderidentitet. Er man selv blevet igangsat og haft et efterfølgende lorteforløb får man nok et lidt mere anstrengt forhold til igangsættelse end man ellers ville. Tror i hvert fald det er nemmere at være objektiv før man får børn 🙂 Men det må tiden jo vise, kan være jeg bliver overrasket når jeg selv en dag bliver mor 😉

    1. Jeg tror du har ret i at objektiviteten er lettere tilgængelig når man ikke selv har født – men som du selv er inde på, kan professionalisme selvfølgelig hjælpe langt hen ad vejen.
      KH Cana

  6. Hvor har du ret! Ud af mine tre hjemmefødsler har 2 af dem været med jordemødre uden børn og de har været fantastiske! Jeg vil vove at påstå at jeg også er en glimrende sygeplejerske -uden nogensinde at have været indlagt selv! Må jeg spørge hvorfor jordemoder faget er et afsluttet kapitel ligefrem? Er det utænkeligt at du vender tilbage?

    1. Dejligt at høre om dine gode erfaringer.
      Jeg trives ikke i jobbet som jordemoder, som vilkårene er lige nu på de danske hospitaler. Derfor søger jeg andre veje.
      KH Cana

  7. Jeg er så skræmmende enig! Jeg kunne have skrevet det selv 🙂
    Kærlig hilsen
    Tilsvarende ung Jordemoder med tilsvarende små børn, der absolut var en bedre Jordemoder før mine fantastiske fødsler

  8. Jeg kan godt følge dig, selvfølgelig er det ikke det vigtigste, og jeg aner ikke, om de jordemødre, jeg har mødt, har børn. Men jeg må indrømme, at jeg synes, det har været rarest at snakke med nogen med en vis mængde erfaring!
    Min første fødsel endte rigtig skidt – akut kejsersnit og efterfølgende kølebarn og lille hjerneskade hos min søn. Så jeg var ret nervøs for fødslen anden gang og havde ikke lyst til at være prøveklud (jeg havde mange studerende første gang) og jeg var meget taknemmelig for, at det tilfældigvis var en ældre og meget sød jordemoder, der blev min jordemoder anden gang. Om hun har født aner jeg ikke, men hun havde prøvet mange fødsler og så lyttede hun rigtig meget til mine behov! Måske det er nemmere for en, som ikke lige selv har født….?
    Jordemødre burde fortælle gravide, at fødsler aldrig bliver helt, som man forestiller sig /håber, jeg kender i hvert fald ingen, der har haft det præcis som håbet, på trods af gode oplevelser! Kun dig- det må være skønt 🙂

  9. Jeg har ingen anelse om min jordemoder havde børn eller ej.. jeg var så heldig, at jordermoderen fra graviditeten, mødte ind, da jeg ankom til fødegangen og havde fri da jeg havde født .. Hun var utolig forstående og følte helt hun var tankelæser !!
    Hun gjorde mig tryg under fødslen og fik det til at være den mest fantastiske fødsel, jeg nogensinde kunne have drømt om !
    For mit vedkommende, er jeg fuldstændig ligeglad med om jordemødre har børn eller ej, om de er unge eller gammel – der er fordele og ulemper ved begge dele 😀
    Men en ting er sikker, de skal ikke fortælle mig om hvordan mit barn skal opdragses, så derfor ingen alarm fra min side ..

  10. Jeg eeeeelskede min jordemor! Hun var hammer dygtig, selv om hun var et år yngre end mig og ingen børn havde!
    Jeg var så heldig at være med i kendt jordemor ordning, hvilken var en rigtig god oplevelse. Jeg kan blive træt af folk der fortæller hvor frygteligt det er at føde, og hvor dårligt sygehusvæsnet kan fungere i den henseende. Jeg havde en mega fed oplevelse og synes det var fantastisk at føde. Det gjorde ondt, bevares, men det var en kæmpe oplevelse med en skøn jordemoder.

  11. Tak for dit ærlige indlæg. Jeg har ikke selv børn (og har heller ikke planer om at få det) men jeg arbejder som farmakonom og tænker: Jeg har ikke smagt alle piller på apoteket, men det betyder jo ikke, at jeg ikke ved noget om dem og kan rådgive og vejlede i brugen af dem. Selvom man ER farmakonom eller ER jordemoder, så ER det jo “bare” en uddannelse og man er et menneske bag professionen. Og det menneske kan jo godt have nogle personlige erfaringer i bagagen, som gør en mere eller mindre egnet til et specifikt spørgsmål, men der er man jo også professionel og kan vel som ofte se ud over egen næsetip og hjælpe den, der har brug for ens faglige kunnen.
    Jeg ved ikke, hvorfor folk tænker, jordemødre burde have født børn før de kan være gode jordemødre. Jeg håber ikke nogen, vil have mig til at spise alle pillerne på apoteket før min faglighed anerkendes.

  12. Ved begge mine fødsler, har jeg haft unge jordmødre. Begge meget kompetente selv om de ingen børn havde.
    Ved den sidste var hun lige ved at være færdig som jordemor, men det kunne man ikke mærke, hun vidste hvad hun havde med at gøre.
    Hvorimod man også kan få en ældre jordemoder som jeg havde når jeg var til kontrol, som gjorde en utryg, da hun som regel ikke kunne finde ud af hvor barnet lå.
    Så ville ikke have byttet mine to jordemødre ud med en ældre, havde jeg vidst de var på arbejde.

  13. Hej Cana! Jeg vil bare lige sige, at vores søde underviser på Jordemoderuddannelsen i Aalborg har henvist til netop dit indlæg i forbindelse med undervisningen, hvor vi græd i kor over at være unge og uerfarne. Tak for bekræftelsen i at det hele nok skal gå, og at vi bliver seje jordemødre uanset alder og erfaring, hurra!

  14. Jeg har også arbejdet i sundhedssektoren, hvor jeg har skannet de gravide. Jeg har flere gange mødt bekymrede forældre, som mente jeg var for ung. Når jeg så fortalte, at jeg havde to børn selv, så var de mere trygge. But why? Det gjorde mig jo ikke dygtigere til at undersøge deres barn, end hvis jeg ikke havde haft børn selv.

    God weekend 🙂

  15. Jeg havde en “herreung” jordemoder… Men ærligt, det var på ingen måde noget jeg tænkte på før og under fødslen! Jeg var vild med hende… Jeg aner ikke om hun havde børn og er faktisk også lidt lige glad, hun gjorde min fødsel til en positiv oplevelse og var ved min side hele tiden. Derudover var jeg så heldig at have hende hele fødslen igennem – fra 9.30-19.19 hvor min søn blev født.
    Jeg ser nok også lidt anderledes på erfaring, som du Cana 🙂

  16. Hej Cana.
    Min mand og jeg har 6 børn. ..Alle mulige fødsler. .
    1.akut kejsersnit …
    2.almindelige fødsel, med sugekop..
    3. Al fødsel m. epidural..
    4+5.tvillinger! Som og sædefæderl
    6. Al fødsel m. epidural. ..
    Synes det er fantastisk og frygteligt på een gang at føde…
    Har EEELSKET mind jordemødre, som alle var lige så forskellige som fødslerne -både i person og alder!
    Tillykke med din uddannelse som jordemoder. .mener helt bestemt, at alle jordemødre er lavet af et helt specielt stof, i er med ved det største øjeblik i livet og deler den glæde og, ofte, øjeblikkelige kærlighed og eufori det opstår hos nye forældre.
    Magisk og fuld af tryllestøv ❤
    Skulle vi have flere børn, ville jeg gerne komme hos dig, men vi holder her og nyder vores 6 unger, som strækker sig, aldersmæssigt, fra skønne, kærlige 2 år, til teenagere problematisk og fascinerende 13 år.
    Knus fra Rebecca

  17. Åh for Søren – altså jeg var vild med at jeg havde to unge jordemødre til min fødsel (om de havde børn ved jeg ikke), men jeg følte mig da meget mere på bølgelængde med dem end den ældre og helt sikkert søde jordemoder der tog imod mig.. Heldigvis var der vagtskifte hurtigt efter og jeg var LYKKELIG for ikke at skulle have den ældre model, der virkede til at hun havde taget imod børn i 40 år og derfor havde en ret fast opskrift på hvad der hjalp – selvom jeg sagde at hverken iltmaske eller hendes “råd” om at tænke på slappe hænder hjalp mig en dyt..

    De to unge damer derimod lod til at tilpasse det til, hvad der virkede for mig og de coachede mig igennem veerne fra klokken 15 til klokken 20, hvor min datter var ude – ingen smertestillende og jeg havde den vildeste følelse i kroppen bagefter!!

  18. Har haft det lidt som dig; efter selv af have født ville jeg egentlig hellere selv føde igen, end at slæbe en fødende gennem en 8-timersvagt uden at nå presseperioden…
    I min tid som jordemoderstuderende mødte jeg engang en fødende, som lige gav mig målerblikket og derpå henvendt til min vejleder sagde:” ja Det er jo kun OS (to), der har født selv, som kan tale med om det!” Min vejleder nikkede indforstået, mens jeg bare kæmpede for at undgå latter; min vejleder havde nemlig 2planlagte kejsersnit bag sig..!