“Gode” putteritualer

Lige siden jeg blev mor for lidt over 3 år siden, har søvn fyldt meget. Sådan virkelig meget.

Mangel på søvn. Hos mig. Hos min baby. Hos min ikke-så-meget-baby-mere. Om morgenen. Om aftenen. Til fester. Derhjemme. Til middag. I barnevognen. På sofaen. You name it. Been there, done that, got the t-shirt.

Så vidt jeg kan forstå, er det ikke kun mig, som har det på denne måde, men derimod langt størstedelen af alle forældre. Manglen på søvn kan være altoverskyggende. Og ødelæggende.

Derfor gør vi alt og forsøger på at springe badut, hvis det er det der skal til, for at lære vores børn gode sovevaner. Eller i det mindste bare for at få dem til at sove bare lige her og nu.

Samtidig med, at alle forældre formentlig vil stå på hovedet for at hjælpe deres børn til at falde i søvn, er det helt klart også min fornemmelse at det der med putning, er noget som deler vandene. Sådan for real.

Hos os har scenarierne været mange. Særligt med den store, som jo i sagens natur har været – og stadig er – prøveklud for vores forældreevner her i husstanden. Han er den første til alting og vi gør det allerbedste vi kan forestille os, uden rigtigt at vide om det virker.

Inden han blev et halvt års tid, var det noget med ”amning-indtil-han-sover-og-så-liste-babs-ud-af-mundvigen-og-så-sidde-i-virkelig-akavet-stilling-længe”. Rimelig irriterende fase, kan jeg nu se tilbage og tænke. Derefter blev det noget med ”bære-og-vugge-og-synge-godnatsang-mange-gange”.

Efter et år blev det mere i stil med ”godnatsang-godnatsang-godnatsang-liste-langsomt-og-lydløst-hen-mod-døren-og-blive-opdaget-i-sin-sniger-mindst-3-gange-før-barnet-sover”.

Hen mod 1½ år var han blevet så god til at snakke, at vi nu begyndte på forhandlingerne, ”Jeg er sulten… Jeg er tørstig… Jeg er ikke træt… Jeg skal tisse… Jeg har en bussemand… Jeg kan ikke sove…”

Omkring de 2 år blev repetoiret udvidet til også at indeholde: ”Hvorfor skal jeg sove nu?… Hvorfor sover man?… Jeg kan ikke lukke mine øjne… Jeg skal lave lort… Må jeg ikke sove i Jeres seng?.. Hvornår er det morgen?.. Er det morgen nu?”

Og nu ved 3 år er det: ”Nej, jeg vil ikke have et godnatkys… Okay, så hundrede kys… Godnat mor… Jeg elsker dig… Vi ses i morgen…” Og så sover han!

Det er (fucking) fantastisk! Vores barn, som igennem så mange år har bøvlet og bakset med at give slip på dagen og falde i søvn til natten, har nu lært det. Han har lært det igennem kærlighed og tryghed og forældre som altid har forsøgt at lytte og forstå. Som altid har været der og aldrig har ladet dagen ende med gråd. Aldrig.

… Og nu har vi så fået endnu et barn. Som jeg, på trods af at han efterhånden er blevet flaskebarn, ammer i søvn. Næsten hver aften.

Fuck.

IMG_7478[1]

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med via bloglovin, facebook og instagram

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jeg læser dette indlæg i mit soveværelse, med sovende baby på 3 måneder i armen…. og det samme skete med storesøster. Men hvad pokker, vi har en glad og tryg datter, så lillesøster skal da det samme igennem 😉 Du er ikke alene… 😉

  2. Jeg har fuldstændig samme oplevelse som dig, og laver nøjagtig samme ‘fejl’ igen med nummer to, ligesom Cathrine skriver 😉 på trods af intentioner om at gøre tingene anderledes denne gang, så er det godt nok svært. Heldigvis sover min lille datter på to måneder bedre end storebror gjorde – det håber jeg fortsætter 😉
    Held og lykke med soverutinerne 🙂

    1. Kære Sarah,
      De nemme løsninger er lette at forfalde til her 2.gang, synes jeg. Dog er putningen alligevel meget nemmere denne gang (indtil videre) end første gang her også. Og og og – idag blev min baby lagt, blev svøbt i dynen og bum, så lagde han sig til at sove. Den slags dage har vi heldigvis også ind i mellem 🙂
      Pøj pøj til dig også.
      KH Cana

  3. Da min den ældste for snart 18 år siden var lille blev han også ammet i søvn hver aften og vågnede desuden hver anden time hele natten til stor bekymring for os forældre da vi prøvede alt for at få ham til at sove lidt længere af gangen om natten men da jeg stoppede med at amme ham da han var 8 til 9 måneder sov han pludselig igennem. Da vi så fik barn nummer 2 og 3 gentog det hele sig med amning til at falde i søvn på og hyppige amninger om natten. Forskellen til første gang var bare at denne gang tog vi det mere roligt og vidste at det nok skulle stoppe igen og vi kunne jo se at vores børn trivedes.

  4. Dejligt indlæg, det giver håb forude, min datter har også svært ved at lukke dagen af og falde i søvn, både til natten og om eftermiddagen, hun skal hjælpes så det er det vi gør. Jeg kunne heller ikke drømme om at bruge godnat og sov godt metoden. En dag skal IKKE sluttes i gråd.

  5. Ja, jeg må bare efterlade en kommentar. En meget positiv en af slagsen. Her klokken meget tidligt om morgenen, hvor min søn så fint har vækket mig.
    For det første følger jeg ikke nogen blogs fast. For det andet mister jeg hurtigt interessen, når jeg smuglæser. For det tredje kan jeg sjældent se mig selv i det skrevne ord.
    Da jeg smuglæste din, blev jeg fanget med det samme og har læst hvert et indslag.
    Så Cana, tak for en god blog, interessant og relevant læsning, som jeg værdimæssigt kan spejle mig i og bliver grebet af!
    Rigtig god onsdag til dig og din familie!

  6. Halløj!

    Ja jeg har det med at falde over dine indlæg når de er nogle måneder gamle.. Din blog er bare den eneste blog jeg rigtig gider læse, så hver gang jeg kigger forbi læser jeg længere og længere tilbage 🙂 nå men faldt nu over det her indlæg, og har bare et lille spørgsmål… Kan ikke lige regne mig frem til det, men var din yngste søn født før den ældste ville puttes (og sove igennem?) ???
    Vi har os en lille krudt ugle af en dreng på 14 måneder og jeg, vi faktisk, er uendelig skruk efter en mere. Men putning og søvn er et mareridt. Skrig og skrål og tager gerne 1,5 – 2 timer. Det eneste der virker pt er er at han sidder på mig og falder i søvn imens vi ser fjernsyn. Kl. 21 ca. Og jeg ved simpelthen ikke om jeg tør kaste mig ud i endnu et baby projekt når søvn er sådan et kaos! Så derfor… Var der styr på søvnen hos jeres ældste før den yngste kom, eller skulle i takle søvn og ny baby samtidig?
    Glædelig jul og tak for hyggelig blog 😀