mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselshistorier

Alle fødsler er forskellige og man kan aldrig forudsige hvordan en fødsel kommer til at forløbe eller hvordan man vil opleve fødslen undervejs. Jeg har via min instagram samlet nogle fødselsanekdoter fra ærlige, modige og ikke mindst seje mødre.

Shit happens

Min mand og jeg var kommet på fødegangen, fordi jeg havde megakraftige veer. Jordemoderen undersøgte mig. 4 centimeter. Derfor tilbød hun mig et klyx, som jeg selvølgelig takkede ja til. Jeg skulle sgu ikke risikere at skide undervejs. Jeg fik det og skulle blive liggende så længe jeg kunne. Pludselig kunne jeg ikke holde mig og jeg sked. Ud over det hele. Den ble jeg havde fået på, blev fyldt og jeg sked vidst også på gulvet på vej ud til toilettet. Min mand forsøgte at gøre rent, men behøver jeg sige hvordan der lugtede på fødestuen da jordemoderen kom tilbage? Heldigvis kommenterede hun ikke på det, men tømte bare ”tilfældigt” skraldespanden.

 

Lille dame

Min meget erfarne jordemoder kaldte mig konsekvent ”lille dame”, selvom jeg bestemt havde en størrelse af en halvstor hval.

 

Når filurisen skaber minder

Det overraskede mig, så meget man kan svede under sådan en fødsel og jeg nægtede at indtage væske… Til sidst fik de dog smuglet en filuris i mig. Så nu kan jeg ikke spise dem uden at tænke tilbage på den nat.

 

Igangsættelse

Første gang jeg fødte, gik jeg i gang af mig selv og fødte på 9-10 timer fra første milde ve. Derfor forventede jeg det samme anden gang, måske bare endnu hurtigere. Dagene gik og jeg endte med at blive sat i gang 10 dage over termin. Jeg mødte ind om morgenen, fik piller og gik hjem. Om eftermiddagen kom jeg retur og fik beskeden om at der ikke rigtigt var sket noget, så jeg skulle nok ikke forvente at der ville ske noget før dagen efter. 4 timer og 23 minutter senere havde jeg født.

 

Den skrappe jordemoder

Min fødsel var langt hen ad vejen uden hindringer. Jo fanden gjorde det ondt, men jeg klarede det. Til sidst i pressefasen dykkede hjertelyden drastisk og stuen fyldtes med mennesker. Afdelingsjordemoderen trådte også til og beordrede ”Nu stopper du med at skrige og presser det barn ud – ellers tager vi det med cup”. Mine tanker faldt straks på den daværende telefonreklame med mænd med lange pander og jeg klappede i som en østers og pressede som en gal. Da presseveen var ovre, mærkede jeg en hånd på min skulder og afdelingsjordemoderen sagde stille: ”du må stadig gerne trække vejret”. En ve senere havde jeg født.

 

Nix pille!

Da jeg fik presset hovedet ud på min søn, bad jeg bestemt jordemoderen om at stoppe med at pille ved mig forneden, hvortil hun kunne fortælle, at det altså var min søn der bevægede hovedet imens han lå der. Det føltes så surrealistisk. Da han så var helt ude, startede han livet med at levere en lille gave på min mave i form af en sort klistret substans. Alligevel var det bare kærlighed fra første blik og jeg vidste instinktivt at, ham skulle jeg passe på – for altid.

 

Flyder

Fødslen gik pludselig meget hurtigt og jeg nåede ikke at få klyx. Derfor aftale jeg med jordemoderen, at jeg, når det var oppe over, skulle op af badekarret og føde på land, så jeg ikke ville sprede bakterier i vandet. Da fødslen er oppe over, kan jeg ikke rejse mig og ender derfor med at føde i vandet, velvidende at jeg ikke har haft afføring endnu. Dette bekymrer mig en del, da jeg synes det mest pinlige er, at skide under fødslen. Jeg forsøger at nægte at presse under presseveerne, men det gør for ondt at arbejde imod. Og det mest pinlige sker; min søde jordemoder må fiske mit lort op fra vandoverfladen.

 

Sengevæder

Vandet gik om morgenen, mens jeg sov. Jeg vågnede helt forskrækket og vækkede manden og bad ham om lige at hente noget at tørre med. Han kommer tilbage med nogle stykker toiletpapir. Jeg sendte ham pænt tilbage efter et par håndklæder.

 

Når toiletbesøget er for kort

Under min 16 timers lange fødsel skulle jeg jo selvsagt også tisse ind i mellem. Under en af tissetårerne får jeg en megaslem ve og skynder mig p fra toilettet. Da jeg lidt senere skal undersøges af jordemoderen, går jeg fuldstændigt i panik og nærmest råber: ”Hjæælp! Hvad er det? Hvad er det? Hvad er det der kommer ud af mig?” Min søde mand svarer med et halvkvalt grin: ”søde skat, det er toiletpapir, fra da du skulle tørre dig før”.

 

Når drømmen går i stykker

Jeg endte med at få et akut kejsersnit i fuld bedøvelse.

Alle mine drømme og forhåbninger om min fødsel gik i stykker og min største sorg i mit liv er, at jeg ikke var vågen til min søns fødsel og at jeg derfor ikke kunne ”kende” ham da jeg så ham første gang. Heldigvis havde han det godt.

 

Fostervand?

Jeg havde en fin fødsel, hvor jordemoderen i mange timer troede at vandet var gået, men næh nej, jeg havde ligget og tisset så meget, at det til forveksling lignede fostervand. Hverken jeg eller de tilstedeværende havde opdaget det. ”Har jeg ligget og pisset på mig selv?!” Lagnet blev skiftet tre gange.

 

Den fredfyldte

Jeg har haft to fantastiske fødsler. Den sidste i fred og ro hjemme – kun de sidste 30 minutter nåede min mand og jordemoderen at være med. Men jeg havde en ro i mig og en helt naturlig fornemmelse af, at det skulle jeg nok klare.

 

Med fjernsynet kørende

Jeg havde en amerikansk fodboldkamp kørende i baggrunden og heldigt nok var det black out på stadion under mine presseveer, så vi kunne se afslutningen af kampen imens jeg blev lappet sammen efterfølgende.

 

Må jeg (putte en) pille i din numse?

Da jeg havde født min første søn, kom en ung og smuk sygeplejerske og oplyste mig om at jeg skulle have en stikpille imod mine hæmoridesmerter ”vil du tage den selv, eller skal jeg hjælpe dig?” Tung og træt løftede jeg liggende kroppen til den ene side med ordene ”det gør du bare”. Efter endt ”behandling” forlod hun rummet og min kæreste udbrød med et smil på læben ”ej, jeg tror jeg har været sammen med hende engang”.

 

Den hurtige

Da jeg fødte min første, spurgte jeg ved de første presseveer hvor lang tid det ville tage. Jordemoderen regnede med en times tid. Oh no! Og så skød jeg ungen ud på 6 minutter.

 

Kys fra Cana

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jeg elsker fødselshistorier! Flere af dem!!!
    Og sjovt HVOR meget det at komme til at skide faktisk fylder for mange af os. Jeg holdte helt vildt meget igen og hviskede til min mand at jeg altså var mega bange for at skide på bordet. Han sagde det til (den amerikanske) sygeplejerske som så meget bestemt sagde til mig: LISTEN! On this floor we WANT you to poop!!! 🙂

  2. Hej Cana
    jeg ved ikke lige hvordan jeg faldt over din blok. Men da den forleden handlede om unge jordemødre fangede det da jeg selv lige er startet på uddannelsen (ikke at jeg helt kan kalde mig ung mere).
    Men jeg har så gået en dags tid og tænkt på at det da egentlig er et ret specielt navn det her Cana. Og pludselig slår det mig at jeg engang har mødt en der hedder det, og da jeg så læser en smule mere af din blog går det op for mig at jeg måske har mødt dig engang for snart 9 år siden. Måske. I 2005 december startede jeg med at arbejde i kiosken på busstationen i Sønderborg, og der var nemlig en pige som hed Cana men hun havde sidste vagt et par dage efter jeg var startet fordi hun skulle flytte til Esbjerg og læse til jordemoder. Mon det var dig?

    Ellers tak for go læsning 🙂

  3. Hej Cana. Jeg faldt tilfældigt over en blog… Var egentlig på jagt efter fødselsdagsønsker, men det er altid så sjovt med fødselshistorier 😀 Tænkte jeg lige ville tilføje min… Selve fødsel var fuldstændig ukompliceret og tog kun 14 timer fra første “hmm jeg tror det var en ve” til vores baby var ude. Under hele fødslen blev der sagt Hun ligger rigtigt. Hendes hjerte lyder fint. Under presse fasen Hun kommer nu. Hun kommer nu. Da jeg endelig får klasket den lille smukke klump op på maven kigger jeg ned (sad på den der fantastiske skammel) og råber “SKAT DET ER EN DRENG!!” både min kæreste og jordmødrene tænkte at nu rabler det for mig, for vi havde fået at vide til 2 scanninger at det var en pige (uge 20 + uge 24) men jeg havde skam ret – ud var kommer den fineste sunde og raske lille dreng. Det var virkelig syret når man har gået og ventet på en pige i 20 uger. Vi blev også hurtigt en “kendte” på hele hospitalet nærmest 🙂 De sidste par måneder af min graviditet havde jeg flere gange sagt “ej hvad nu hvis det er en dreng!?” og “tænkt hvis jeg ikke kan amme!” alles svar: ej nu er du fjollet! Og så sad man pludselig med en lille dreng der ikke kunne finde ud af at amme (han var tunge sutter kaldte de det! Lesson learnt: stol Altid på din intuition 🙂

  4. Hej Cana! Hvor er det skønt, når baby endelig sover at kunne sætte sig med Ipaden og læse din blog…
    Fødslen af min lille guldklump, var en kombination af fodmassage, folkemusik, dans, grin, ro, en masse blid og en kamp for overlevelse.
    Jeg vil også fortælle om Min fødsel. Det er første gang jeg hovedkulds ærligt fortæller hvad der skete, uden at pakke noget som helst ind.
    Trods en opstartsfase på 20 timer! var fødslen lige efter bogen; en pragtfødsel, indtil presseveerne kom. Derefter husker jeg intet. Da jeg føder min datter, vil hun ikke skrige og vil ikke være hos personalerne. Hun vil kun være hos sin Far, som om hun ved det er ved at gå galt. Da jeg føder moderkagen 10 min efter kommer der 1,5 liter blod med ud. I løbet af de næste 10 minutter kommer der 1,7 liter blod mere ud. Der bliver kaldt “dårlig Mor” og 5 min efter er jeg på vej til OP – uden rigtigt at have hilst på min datter. 7 timer efter vågner jeg op på en opvågningsstue og har endnu ikke hilst på min datter. Jeg kræver at se mit barn og heldigvis kommer både Far og datter ned – og så tuder jeg.
    I løbet af halvandet døgn har jeg mistet 3,5 liter blod og kæmper for mit liv, samtidig med at jeg skal etablerer amning – det lykkedes mig at amme i 3 mdr – og familie og venner presser på for at komme på besøg.
    Min historie har ikke den samme humor som de fleste andres, men det er stort for mig at kunne fortælle dette. Et stort skridt at stå frem.

    1. Åh Birthe,
      Tak fordi du deler din historie. Det er godt du fortæller den – og du skal gøre det mange gange. For dig selv, for din kæreste og alle der vil lytte. Jeg forestiller mig hvilken kamp det må have været i de første måneder og jeg er meget, meget beæret over, at du vælger min platform her, til at hjælpe dig igennem den svære proces at acceptere den voldsomme fødselsoplevelse.
      KH

  5. Puh… får helt en klump i maven, når jeg tænker på mine to fødsler…
    Med den ældste, som er 10 år i dag, gik jeg 14 dage over tiden, blev sat i gang med ballonudvidelse (det gjorde SÅ ondt) , mine veer “virkede” ikke, så fik vedrop. Det resulterede i 2 timer med veer uafbrudt – desværre uden den store effekt. Pludselig var der hektisk aktivitet, mange mennesker på stuen, flere der sagde “nu skal det gå stærkt” og så blev jeg ellers kørt afsted. Hen ad gangen, med elevator og ind på en stue, hvor der hurtigt blev lagt drop og det næste jeg husker er, at jeg vågner til lyden af min datters gråd og hendes fars

  6. Puh… får helt en klump i maven, når jeg tænker på mine to fødsler… Det værste og det bedste, jeg har oplevet.
    Med den ældste, som er 10 år i dag, gik jeg 14 dage over tiden, blev sat i gang med ballonudvidelse (det gjorde SÅ ondt) , mine veer “virkede” ikke, så fik vedrop. Det resulterede i 2 timer med veer uafbrudt – desværre uden den store effekt. Pludselig var der hektisk aktivitet, mange mennesker på stuen, flere der sagde “nu skal det gå stærkt” og så blev jeg ellers kørt afsted. Hen ad gangen, med elevator og ind på en stue, hvor der hurtigt blev lagt drop og det næste jeg husker er, at jeg langsomt vågner til lyden af min datters gråd og hendes fars forsøg på at trøste hende. Det viste sig, at hjerterytmen var dykket og fladet fuldstændig ud, så der var beordret akut kejsersnit. Det var rigtig svært at forholde sig til, at jeg ikke havde kunnet føde naturligt. Ydermere havde jeg ingen mælk, så kom aldrig til at amme vores datter.
    Da jeg tre år senere ventede datter nr to, bad jeg om planlagt kejsersnit. Det var en kamp at få lov til, men tanken om måske at skulle igennem et lignende forløb, kunne jeg slet ikke forholde mig til. Da dagen kom, var det helt fantastisk. Vi ankom tidligt om morgenen, blev indlagt og gjort klar og kl ca 9 kom vores datter til verden – og jeg var vågen og kunne følge med. Der var en ro hos alle, der blev grinet og lykønsket og bedst af det hele (ud over en sund datter, selvfølgelig) – jeg havde mig selv med hele vejen.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven