Send mere kaffe, tak!

Pheew, what a night! Jeg havde jo faktisk godt set det komme. En lang nat. På trods af min antagelse – eller måske derfor, kværnede jeg (selvfølgelig) lige 200 gram click mix i går aftes, imens jeg sad med baby på babs og blogindlæg i fingrene. Desværre er det bare sådan med mig, at jeg ret tydeligt bliver mærket af det efterfølgende blodsukkerfald. Jeg bliver træt. Sådan helt vildt træt.

Så da jeg endelig, efter 3 timers uafbrudt amning, fik puttet den bette kl 23.00, var jeg usandsynligt træt. Klar til et laaaaangt stræk, før mejeriet igen skulle levere (as if that’s ever happened! Men man har vel lov at håbe..) Nåmen, den store vågnede kort efter og skulle tisse og var ked. Ud på toilet med ham og så tilbage ind i dobbeltsengen – nu inklusiv 3-årig. (Det er selvfølgelig noget af det gode ved at have en mand som ofte arbejder ude i et par dage af gangen; der er bedre plads til ekstrabeboere i sengen).

Og så vågnede den lille. Måske 10 sekunder efter jeg – igen – var faldet i søvn. Sådan føltes det i hvert fald. Pik.

Ameammeamme i en halv times tid og så putte baby igen. Troede jeg. Men mit hovede havde knapt rørt hovedpuden før bettefisen pænt gjorde opmærksom på, at han altså ikke var færdig. Ok, vi ta’r da lige ½ time mere. Godt der findes instagram!

Og så blev baby lagt. Igen. Og jeg kunne sove.

I en lille time inden baby igen meldte sig. Feber. Ikke meget, men nok til lidt klynk og en varm pande.

Og så blev vi 3 i dobbeltsengen. Og jeg lå med skiftevis højre og venstre babs blottet, så lillebror kunne finde trøst ved verdens bedste sut, hele (fucking!) natten.

Faktisk synes jeg det er helt fint med liggende amning og baby i sengen, for så kan jeg få lov at sove imens. Problemet opstår, når den lille fedling aldrig slipper sit tag og jeg derfor skal ligge (i sådan helt vildt ubekvemme stillinger) hele natten. Uden dyne på overkroppen. Og så i øvrigt samtidig være bekymret for, om nu feberen skulle stige og mine drenges velbefindende i det hele taget… Fik jeg sagt, at jeg nogle gange er lidt træt af min morhjerne?! Begge drenge er heldigvis i bedring – selvom lægen ved tilsyn af flænge i dag, fandt betændelse og derfor lige gav lidt ekstra arbejde (og bekymringer) til moderen. Suk.

Nåmen, derfor er jeg liiiiidt groggy i dag. Og drikker en del kaffe. Faktisk skyller jeg en kop ned hver gang babyen har spist. Ja, undskyld.

kaffe

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Først, hvor er det dejligt at læse din blog. Mange af dine tanker omkring at have 2 små børn er spot on hos mig!! Så det er skønt at læse at andre gør nogle af de samme tanker.
    Men øv, stakkels dig Cana, det er ikke sjovt med 2 vågne og småsløje børn om natten!

    1. Awww, tusind tak, Camilla! Det er så dejligt at høre, at noget af det jeg skriver rammer plet hos andre som er i “samme båd” 🙂
      Jeg håber at du og dine søde børn har det dejligt. Kys!

  2. Oh my en nat du har haft. Jeg kan se jeg har noget at se frem til som mor til to. Og jeg havde fuldstændig glemt den type natamning (åh jammer) og dem glæder jeg mig overhovedet ikke til.

    1. åh ja, men heldigvis er de allerfærreste nætter som denne 🙂 Natamning er slet ikke så slemt, synes jeg – i hvert fald ikke med en smartphone i hånden forstås.
      Pøj pøj til dig 🙂