Så sov da!

Tænk hvis man som voksen kunne tage sig en lille skraber, hver gang man var lidt træt.

Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg ville synes det var fantastisk! Men hvorfor er det så ikke sådan med børn? Jeg forstår det ikke – hvorfor sover de ikke bare når de er trætte?! Jeg mener, umiddelbart er det jo ikke fordi det er en foranstaltning vores samfund kræver at vi igennem livet vedligeholder; altså, det der med at sove når vi er trætte. De fleste voksne jeg kender, sover formentlig færre timer end det anbefalede og sover bestemt ikke hver gang de er trætte. Faktisk synes jeg nogle gange det er som om, at man skal øve sig på at lade være. Det bliver en disciplin man skal mestre; at undvære sin søvn. Men hvorfor bruger vi så egentlig så meget tid på at lære vores børn at de skal sove når de er trætte? Er det i virkeligheden måske fejt gjort? “Nu skal jeg lære dig hvor dejligt det er at sove når du er træt og så lover jeg at du aldrig får lov at gøre det igen, før du går på pension” say what?!
Nåmen uanset hvad, så forstår jeg ikke at det for nogle børn er så svært at sove. Don’t get it.

Min lille søde fede lækre baby har de sidste par nætter haft virkelig svært ved at finde ro. Eller altså, efter den famøse natflaske går det rigtig fint – et par timer. Derefter er det ned af bakke. I nat fik han en ammetår et par gange, fint nok. Bortset fra, at han så på ingen måder ville fra brystet igen efter kl 3. KLOKKEN TRE! Det er altså for tidligt, makker! Jeg forsøgte mig med liggende amning i håbet om at vi begge kunne falde i søvn sådan, men nej, han lå og vendte og drejede sit lille hoved konstant – hver gang med et ”svirp” med brystet. Til information, kan jeg fortælle, at det alligevel gør jævnt ondt når de sådan bliver revet i x 1000. Endte med at stå op og vugge barnet i slyngevuggen. Fint nok, han sov – det gjorde jeg bare ikke, for hver gang jeg troede den var der og luskede tilbage under dynen, så vågnede barnet. Pis.

Bare det var mig der fik lov til at sove hver gang jeg er træt.

IMG_6890[1]
Kys fra Cana – træt med træt på.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Hej.
    Skøn og ærlig blog du har dig her.
    Har født min nr 3 for 5 uger siden, så dine indlæg er lige noget for mig.
    Hvor er det surt med din nattesøvn!
    Kan det tænkes, at din lille bandit kan finde ro, hvis du putter ham i hans barnevogn om natten?
    Eller måske lader en radio køre ganske stille. Kunne jo også være faderens musik. “Uroen”, kunne evt give ro og SØVN?! Tænker han er mæt af flasken…?!
    Tak for din blog!
    /Stine.

    1. Kære Stine,
      Tusind tak for dine søde ord og for rådene! De er hermed taget til eftertragtning 🙂 Og tillykke med din baby!
      Egentlig tror jeg “bare” det er en fase – eller måske et tigerspring, som popkulturen vil have vi skal kalde det – han har ellers kun sjældent været vågem for andet end at spise om natten, så jeg satser og håber på at det går over af sig selv. Ellers står den på musik for fuld udblæsning 🙂
      KH Cana

  2. jeg er slev mor til 3 drenge, hvoraf de to små er 1 og 3 år. Og jeg synes jeg har knækket koden mht til søvn, og de periodiske *jeg vil være tæt på dig hele natten, mange nætter mor* faser.
    Min teori, det er sikkert også andres, er at baby i perioder bare har brug for det. Det kan være sig utryghed pga hurtig udvikling, overstimulering, eller bare hyggefis tiden, men pointen er at du kan intet gøre ved det. Det går over når baby har fået sine behov opfyldt. Det kan tage dage, det kan tage uger.
    Min den mindste på 1 år, snart 2, sover igennem. Det har han sådan set fjor et halvt års rid nu, sådan regelmæssigt. Og alligevel har han de der nætter hvor han er urolig og vil have fysisk kontakt, gerne hele natten. Og det stresser mig ikke længere, fordi jeg ved det går over af sig selv. Jeg giver ham det han søger – jeg giver ham mig, og så venter jeg tålmodigt på at han har fået nok.
    De er sgu så gode til at kræve deres ret de små:-).

    1. Jeg blev så ivrig at jeg glemte at læse det igennem inden jeg postede det. Det må være en læring til mig:-D

  3. Hold nu op hvor kan jeg godt huske det. Vi bøvlede SÅ meget med søvnen. Det hjalp så helt vildt da vi endelig fandt den rigtige sut til drengen da han var 3-4 mdr. Til info kan denne slags kun købes i Tyskland, godt man bor tæt på grænsen! Han var lidt over 1 da han begyndte at sove regelmæssigt igennem og sikke en lettelse!
    Du har min fulde forståelse!

    1. Kan tilføje at min bedste veninde “bøvler” med en lille pige på snart 1 år der stadig sover MAX to timer sammenhængende om natten og kun 20 min om dagen.. Så pointen må være at der altid er nogen der har det værre.