Min gode mand

Velkommen til et praleindlæg. #jaundskyld

Jeg er stolt af min mand. Sådan skidestolt, faktisk.

Både over hvor god han overfor mig, vores børn og sit arbejde. Ja ok, lige nu – efter 4 døgn alene hjemme med begge børn, er det ikke overvældende hvor velfølt hans kærlighed til mig er, men til gengæld ved jeg at han smider om sig med kærlighed til gode folk, som kommer til hans koncerter og hører på både musik og røverhistorier. Og altså, han har mange røverhistorier i ærmet og er skarp i vendingen; faktisk så skarp, så det var det jeg faldt for, da vi mødtes for 5 år siden.

Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville skrive om ham og vores forhold her på bloggen, men nu er jeg jo som sagt alene hjemme, såe… (Så vil det også vise sig om han læser med).

Min mand er den bedste mand jeg kan forestille mig at have. Han er sød, betænksom, kærlig, gavmild, humoristisk og ikke mindst: vild med mig! Og det kræver altså sin mand! For som jeg skrev om i et tidligere indlæg, så er mine sociale kompetencer indimellem begrænsede til det latterlige. Så at han overhovedet viste interesse dengang i 2009, er i sig selv et mirakel. Sidenhen har han holdt mig ud igennem op- og nedture. For ikke at nævne 2 graviditeter (hvor jeg særligt under den første var hormonelt ustabil) og 2 fødsler (hvor jeg under den anden viste mig fra mindre flatterende sider, end jeg overhovedet troede muligt! Jeg var vred, opgivende, klynkende, råbende og alt i den dur; det var mosten min mand ubøjeligt stod igennem). Han har fulgt mig til hus og have. Til Jylland.

Min mand er den bedste far jeg kan forestille mig mine børn kan have. Han er omsorgsfuld, lyttende, lærende, legende og fuld af kærlighed. Han fortæller vores børn at han elsker dem. Så tydeligt, at jeg ved, de aldrig er i tvivl.

Min mand er den bedste danske artist jeg kan forestille mig. Siden han kom frem for snart 10 år siden, han han været igennem både en massiv musikalsk og personlig udvikling. Hans musik i dag, emmer af alle de kvaliteter han indeholder. Den er nærværende, rørende, dybtfølt og vigtig. Vigtig fordi han sammen med sin musik er storyteller – han kommer omkring tunge, dybe, tabubelagte emner med sin musik og sine historier. Alt sammen med en lethed, som kun han kan. Det tunge og tabubelagte bliver let og gennemsigtigt, når min mand formidler hvad han har på hjerte. Dét synes jeg fanerme er sejt!

Som jeg skrev øverst i indlægget: Det er ren pral. Men ikke desto mindre sandt.

Jeg elsker min mand.

– hvis du har lyst til at se et lille sammendrag af hans optræden på årets SmukFest, så er den her:

IMG_5158[1]thomas2
... Og så er han pæn!
… Og så er han pæn!

Kys fra Cana

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

  1. Din mand er da sej og praleindlæg skal der være plads til! Sådan et har jeg også måtte lave da manden blev bachelor – midt i koliktiden.
    Jeg har hørt Thomas’ musik i rigtig mange år, men igår var faktisk den første koncert jeg har været til. Det var enormt hyggeligt og jeg “kender” ingen anden artist der kan fremhæve så mange emner; sjove som tabubelagte, med musik der skaber glæde og giver stof til eftertanke.
    Både min mand og jeg sad med en kæmpe klump i halsen igår da Thomas sang “Laurits” – vi har nemlig vores egen Laurits i vores liv, han hed bare Dennis og måtte forlade os alt for tidligt.
    Tanker, svagheder, styrker, glæde og stof til eftertanke – jeg er fan!
    Talent findes i mange former, og der er helt sikkert en med stort hår og en guitar i Sønderjylland.

  2. Det er fandme okay at prale med sin mand – det gør jeg også selv tit! Hvor er det dejligt, at du er så glad for ham, og at du husker at sætte ord på det. Det tror jeg desværre at mange glemmer i hverdagens jag og bleskift!

    1. Tak – det er skønt at du også trodser janteloven og praler med din mand 🙂 Og jeg tror du har ret – der er for lidt af den slags her i verden.
      Kh Cana

  3. Hvis du ikke må prale og være stolt, hvem må så???
    Var også en af de heldige der var med til koncert i fredags. Det var en af de bedste til dato. Og jeg har alligevel været til 7 af slagsen