Karriereskift

I efteråret 2012 besluttede jeg mig for – for en tid – at lægge jordemoderfaget på hylden.

Siden jeg var startet op på job igen efter min første barsel, var jeg med hastige skridt på vej mod afgrunden. Jeg var ked af det indeni, følte mig ensom og utilstrækkelig og jeg savnede min barndomsfamilie, som alle bor i Sønderjylland. Heldigvis har jeg (måske) verdens dejligste mand, som – da det gik op for ham hvor skidt jeg havde det – tog teten og sørgede for at få sat vores hus til salg og han ringede til min familie i Sønderjylland med beskeden om at vi ville flytte derned.

Vi tog det store spring. Hovedkulds. Og vi købte det allerdejligste hus vi overhovedet kunne finde.

Ja, og så sagde jeg mit job som jordemoder op. Mest fordi det harmonerede så skidt med min mands arbejdstider, som ofte ligger i weekenden og om aftenen/natten.

Men hvad skulle jeg så? Jeg overvejede om jeg skulle søge ind som jordemoder på fødegangen i Sønderborg, men det føltes på en eller anden måde bare helt forkert. Heldigvis, ved jeg nu.

I stedet fik jeg job på et socialpsykiatrisk botilbud for sindslidende voksne. Med helt almindelige arbejdstider og en vidunderlig arbejdsbeskrivelse.

Mange har sidenhen spurgt undrende til mit karriereskift – ”jamen, savner du ikke at være jordemoder?” Og jo, det er jo ikke sådan at jeg ikke savner det fag, som jeg engang brændte så meget for. Men dét jeg savner, er ikke selve fysikken i faget. Dét jeg synes var spændende ved jordemoderfaget, var allermest familiedannelsesprocesserne og hele det psykologiske aspekt ved at følge kvinder gennem graviditeten og naturligvis den ofte altoverskyggende fødselsoplevelse. Min fornemmeste opgave var – uanset en fødsels forløb – at hjælpe det vordende forældrepar til at få en god oplevelse af deres barns fødsel. Jeg skulle gøre mit ypperste for at hjælpe familien styrket igennem processen; alt det fysiske er – og var – for mig ”piece of cake”. Alle kan lære at gribe en baby. Det svære er, at have det forkromede overblik, at have roen, tålmodigheden og forståelsen for den enkeltes behov. Og netop det, ser jeg faktisk også som de vigtigste faktorer i mit nuværende arbejde. Jeg får lov til at bruge mig selv og de personlige færdigheder jeg har fået igennem min jordemoderuddannelse, selvom jeg hverken arbejder med gravide, fødende eller barslende.

For mig har det været en kæmpe gave at skifte karrierespor; jeg er ikke længere ked af mit arbejde og vigtigst af alt: jeg føler – på trods af at jeg indimellem arbejder meget mere end 37 timer om ugen – ikke, at mit arbejde overskygger det vigtigste i mit liv. Mine børn og min mand. Og mine behov.

IMG_6499[1]
Jordemoderlivet er kommet bag glas og ramme

Skriv din kommentar

Kommentarer (11)

  1. Tak for det indlæg 🙂 Hvor flot, at du turde tage springet – både med karriereskift og flytning – og hvor dejligt at du og I har det så godt med det! Det må være svært at tage beslutningen om at skifte branche. Jeg synes, at det er svært nok at skifte job, selv om det er inden for den samme branche… Lige nu drømmer jeg lidt om at være jordemoder. Kan slet ikke forestille mig at komme tilbage til mit kontorjob, når min barsel slutter til næste år. Har brug for at lave noget, der giver mening… Græsset er altid grønnere 😉

    1. Du har ret! Det var megasvært at tage springet – men jeg er så glad for det nu. Men kun fordi det giver mening; både for mig personligt og for logistikken i mit familieliv. Jeg kan virkelig godt forstå din trang til et arbejde der giver (mere) mening for dig – det er jo dét det hele handler om. At finde det der giver allermest mening 🙂

  2. Det er så inspirerende at læse om folk der tør at mærke efter og følge sit hjerte. Tak fordi du vil dele din historie! 🙂

  3. Hej Cana,
    Sikke en hyggelig blog du har lavet dig, dejlig at følge med i.
    Jeg kommer selv fra Grønland og om 6 dage starter jeg på den uddannelse jeg har drømt om siden jeg var 10 år – jordemoderuddannelsen. Er spændt! 🙂
    De kærligste hilsner,
    Martina.

    1. Hej Martina,
      Dejligt du kan lide bloggen! Og stort tillykke med optagelsen på jordemoderuddannelsen! Og pøj pøj; hvis du skal starte i Esbjerg, må du endelig hilse fra mig derovre 🙂
      KH Cana

  4. Hej Cana,

    Jeg ‘faldt’ over dig på Instagram og tænker nu, at med dette indlæg får du et tak herfra..

    Jeg sidder og har nu ca. 4 uger til termin med baby no.2. Jeg har været blandt én af de heldige, der for lidt mere end to år siden, fik glæde din fantastiske hjælp -med at få en dejlig lille dreng til verden. Det var et langt fødselsforløb, men jeg har aldrig haft skyggen af en traume. Jeg har ofte været ærgerlig over at jeg ikke sendte dig og min første Jordemoder en kærlig hilsen efter min fødsel – Du skulle forlængst ha været takket
    for din fantastiske støtte og medvirken til min fødsel af Axel.

    Så nu her – af hjertet tak!

    1. Kære Didde,
      Mange mange tak for din hilsen! Det betyder meget for mig, at du har haft en god oplevelse.
      Pøj pøj med den forestående fødsel.
      KH Cana

  5. Hej Cana
    TAK fo din ærlighed i dine opslag. Læser jævnligt med. Synes i grove træk at dine tanker og ovrvejelser minder mig om mig selv. kan så meget sætte mig ind i rodløsheden – hvor hører man til, KBH eller Sønderjylland hvor man er født og opvokset – og karriereskiftet – den lange uddannelse man tog sig vælger man alligevel ikke at arbejde indenfor. Hold nu kæft hvor er det frustrerende! Men samtidig har man sin dejlige familie som man ville hoppe overford for.
    Må jeg spørge hvad du evt vil læse videre til? Her skøjter jeg stadig frem tilbage imellem flere forskellige uddannelser og kan sku ik vælge, for hvordan dælen finder man lige ud af hvad der er det rigtige. Jeg føler mig mere og mere nød til at vælge helt rigtigt nu! Og så bliver man jo endnu mere i tvivl

    1. Åh ja, det er så megasvært at vælge “det rigtige”. For hvad der er rigtigt lige nu, er det måske ikke om 5 år. Men ved du hvad – jeg vil opfordre dig til at springe ud i det du synes er allermest spændende, lige nu.
      Jeg vil gerne tage ny uddannelse, men har på ingen måder fortrudt min jordemoderuddannelse. Tværtom.
      KH Cana

  6. Hej Cana.
    Jeg er i gang med jordemoderuddannelsen i øjeblikket, og er kommet helt i tvivl. Jeg frygter det arbejdsmiljø vi skal ud i, og jeg synes ikke at sundhedsvæsenet behandler sine jordemødre ordenligt. Jeg elsker familiedannelsesprocessen og selve kernen i faget, men jeg går med en lille klump i maven, og tænker på nuværende tidspunkt på alt andet end fødegangs-arbejde. Så tak for dit indlæg. Det er skønt at høre fra en jordemoder, at jordemoderarbejde ikke altid er det skønneste i verden, og at der findes andre veje. Det gør, at jeg føler mig mindre forkert 🙂