Ferieweekend på babymanér

Lørdag formiddag kom mine savnede 2 hjem fra drengetur og vi besluttede at tage på en lille fælles miniferie. Hurra! Normalt er vi sådan nogen, som ikke har ro i røven til at være hjemme særligt længe af gangen, så nu hvor vi (eller i hvert fald jeg og babyen) ikke havde været på overnatning ude i mere end en måned, var det tiltrængt. Og ok, med en lillebitte baby OG en 3-årig, så er det altså ofte nemmere at være hjemme – omend også lidt kedeligere.

Vi pakkede bilen og kørte – hele vejen hjem til min mor, som i sit fravær, gerne stillede sit megalækre hus til rådighed 🙂 Jaja, der er kun 13 km hjem herfra, men vigtigst af alt: vi er på ferie og reglerne er altså anderledes på ferie. Uanset lokation. Vi har daset på sofaen, været på slentreture, spist bland-selv-slik (igen!), vi har leget og nydt at der ikke er alt muligt vi lige skal ordne, som hverdagen ellers ofte kommer til at bære præg af.

Selvfølgelig ville det være lækkert at tage på hotelophold på Mallorca, men helt ærligt, så synes jeg sgu det er lidt for besværligt med en baby, som vågner reeeet mange gange hver nat. Særligt hvis vi skal bo alle fire i ét rum. Ligesom kulturoplevelser og “ude-hele-dagen”-dage heller ikke lige nu er i højsædet. Jeg er nemlig blevet magelig. Måske ville nogen kalde det kedelig. Og det er jeg vel også blevet. Men mest af alt magelig. Jeg kan godt lide når det hele bare kører uden alt for mange dikkedarer og jeg bilder mig ind, at min baby bliver snotforvirret, hvis ikke dagene ligner hinanden. Bare en lille bitte smule. Desuden er jeg temmelig sikker på, at jeg ville blive lidt SureLone på Mallorca, hvis jeg ikke kunne drikke sjusser efter puttetid (som jo altså er liiiidt kompliceret med baby som udelukkende vil ernæres direkte fra tappehanen (- eller måske nærmere tappehønen)) eller pjaske med Jens i poolen dagen lang eller bruge timevis på at kysse på min mand – altsammen særligt med et søvnunderskud på 3.måned taget i betragtning.

Derfor føles ferie i min mors luxuscasa totalt optur! Samvær med min familie, masser af plads, ingen forventninger om andet end afslapning. Jeg ved selvfølgelig godt, at vi også sagtens kunne have det samme på et lækkert resort eller på en toscansk bed&breakfast eller i et sommerhus i Sydfrankring, men så er jeg altså alligevel ikke mere garvet, end at jeg alligevel ikke ville kunne finde ud af at skrue helt ned for forventningerne til kulturelle oplevelser og min “nu-skal-vi-rigtigt-hygge-os-hele-tiden-og-gøre-alt-det-rigtige-og-spise-ude-hele-tiden-og-shoppe-og-se-alt-der-er-værd-at-se”-mentalitet. Sådan lidt speltmor-ish. Og så er det, i min optik, altså alligevel bedre bare at blive hjemme (eller næsten hjemme – i hvert fald i et hus. I Danmark.) og være magelig, end at tage ud og blive skuffet, fordi egne (megairriterende) forventninger er for høje.

IMG_6523[1] IMG_6525[1] IMG_6529[1]

Jens fik selvfølgelig lov at lege med børnesminke – Thomas fik smukke negle og jeg fik smukke læber. Eller som én på instagram kommenterede: “jeg troede du havde fået et eller andet udslæt”, ha ha! Oh well, heldigvis kan han synge alfabetet og stave til både far og mor, så jeg tager det ikke så tungt at hans evner indenfor den kosmetiske verden, måske ikke rækker så langt… 

Kys fra Cana

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Hvor lyder det dejligt med en lille get-away for hele familien! Du har ret – det betyder ikke så meget, hvor langt væk hjemmefra man er, blot at man netop er væk hjemmefra, og reglerne derfor er nogle andre. For nogle år siden, før min mand og jeg selv købte hus holdt vi miniferie i min fars hus 5 km fra os, mens han selv var på ferie. Det var skønt 🙂